og 24 timer senere…… sidder jeg her i min sofa og er søvnløs. Igen. Jeg har endda drukket en halv liter øl for at forsøge at sove. No such luck.
Psykoeducationsmødet /undervisningen i dag var meget speciel. Faktisk.
Da jeg ankom, kunne jeg hurtig spotte hvem der var der for det samme som jeg. Underviseren er hende den buttede psykolog, som var med til at lave den første udredning på mig og som jeg har skulet ondt til hver gang jeg ser hende. Det var hende der bla. spurgte mig om jeg nogensinde havde trukket bukserne af et barn og misbrugt barnet!!
Jeg glemmer det ALDRIG!!!
– Min Psykiater-Lærling har senere sagt til mig at det er hvad man skal spørge om når man er ved at undersøge om en person er psykopat. Min Psykiater-Lærling kunne godt forstå at jeg følte at det var grænseoverskridende men at det var nødvendigt at spørge om og ikke personligt. Jeg skuler stadig hver gang jeg ser hende!
Anyway, dem jeg var i gruppe med var halv min alder, måske nærmest 20-25 år. Der var en dame på måske 50 som sad og strikkede (!) og så to mænd, som jeg til enhver tid ville sætte et sted mellem mændenes hjem og Clemens bro eller måske lidt højere op, måske Jord og Beton arbejder….den ene talte meget og nåede nærmest at fortælle os alle om hans diagnoser.
En af pigerne var ung og hendes håndled var fyldt med røde runde ar, ligesom hvis man har slukket en cigaret på sin krop. Hun spurgte meget ind til om man kunne få en personlighedsforstyrrelse hvis man ikke var blevet misbrugt eller havde haft et traume, hvis ens forældre bare var helt almindelige. Det kan man godt.
Der var også en adopteret pige og så var der de tavse, hende der kom forsent og så mig som brugte 2,5 time på at plukke Ella hår ud af mit elskede røde halstørklæde.
Vi fik udleveret en kopi af alle slidsene og da jeg har lejet min brors cykel ud til ham Gæsten der kom forsent (1000 kr frem til 2. marts) kørte jeg hjem til Mor efter at jeg var færdig. Jeg gav hende papierne, jeg tænkte det måske ville interesserer hende. Hun kikkede på dem i måske 3 sek. og foreslog så at vi fandt en STOR kalender og planlagde lange friske gåture langs havet med Ella, for så ville jeg få det bedre da hun havde læst at man kan helbredes for Personlighedsforstyrrelse.
Jeg viste hende at der stod i papierne (slidsene) at Personlighedsforstyrrelse IKKE er en sygdom, men en tilstand som kan ændres og som man kan blive fri af, feks. ved samtale terapi, gruppe terapi og psykoedukation.
Jeg ved ikke helt hvad jeg havde håbet på eller forvented, men måske at hun ville være interesseret i de pårørende dage der (også) er på Psykoedukationen, men selv om jeg nævnte det, så talte Mor bare videre, mens Ella slikkede mig i øret som altid, af ren og skær glæde over at se mig. Mine øjne var så trætte at jeg fysisk følte at huden under øjene var tungt og hang. Jeg kunne næsten ikke fokusere med øjene længere, fordi jeg var så træt, så lange gåture ved havet har 0 interesse for mig men det opgav jeg at forsøge at forklare.
Så kørte jeg ind og fik afleveret cyklen, så hjem og oversat en mail for min bror og så fik jeg pakket 2 pakker med ting jeg har solgt. Jeg lagde det til salg i går aftes og nu er det solgt. Herre billigt, men dejligt at det er væk. Bla. solgte jeg en af It mandens B&O fjernbetjeninger til 50 kr og et universal mundstykke til støvsugeren til 70 kr. I alt har jeg nu tjent 1810 kr i Januar. Jeg ved godt 50 kr her og der ikke er meget, men det løber op og folk betaler selv portoen så betaler jeg for de foret konvelutter – som jeg får gratis af Far fra firmaet.
Og så var det at jeg følte at mine øjne var ved at dø og jeg måtte lægge mig i sengen og pludselig sov jeg fra 15.10 til 18.30….. SÅ dumt!! Jeg var endda så træt at jeg sprang min Cola light over….
Og nu sidder jeg her og er vågen. Igen. Denne gang er der dog en grund (middagsluren der blev forlænget) men uret ringer igen snart og så skal jeg ud og hjælpe Far og Mor med at gøre rent i firmaet. Jeg har ikke haft én eneste weekend i Januar hvor der bare har stået mit navn på, uden pligter. Ikke én.
Da jeg hentede min pizza til 95 kr, sneet det. Først gik jeg op og fik sendt de ting jeg havde solgt og så hentede jeg pizza, så det var en lille travetur rundt i Århus på ca. 30 minutter. Det lyder måske skørt men mens jeg gik følte jeg mig let på en måde jeg overhoved ikke kan beskrive, end ikke for mig selv. Jeg følte at der var noget i mig som var forandret.
Det var lige før jeg faktisk syntes hende den buttede psykolog var helt sød!! I know, WTF ikk! Men sådan tænkte jeg. Hun fortalte at hun havde 3 sønner og at man engnag op til 70’erne trode børn var født som et blankt blad men så fandt man ud af at børn havde personligheder allerede når de blev født. At søskende kunne være vidt forskellige.
Bla sagde hun ordret (og det var på en måde sagt så fint og sødt at det stadig runger inde i mig, selv om jeg ikke sagde ét ord udaftil) Hun sagde “…. da jeg fik min sidste søn (hun gjorde en bevægelse som når et barn lægges på brystet af en nybagt Mor) så kikkede jeg på ham og tænkte “Hej med dig…hvad er du for en lille en?” for jeg kunne straks se at han var anderledes end mig og mine to andre sønner“
Den fortælling gjorde at jeg (tror jeg) forstod at hun også var et menneske og ikke bare en tyk trompet psykolog der spørger mig om jeg har gjort små børn seksuelt fortræd! En tanke der faktisk aldrig nogensinde har været i mine tanker. Jeg kunne ALDRIG NOGENSINDE EVER drømme om at gøre børn ondt. ALDRIG.
I papierne stod der også at Personlighedsforstyrrelse ikke er en sygdom – og nu slår det mig så, har jeg fortalt det én gang tidligere i det her indlæg? Har jeg? Min hjerne er total piftet!! Jeg kan ikke huske…..
Nå men hun fortalte også at man som forældre med en personlighedsforstyrrelse, kan risikere at ødelægge sit nyfødte barn ved at være så dybt inde i sin forstyrrelse at man ikke kan overskue sit barn – nøjagtig som min første sommer med Ella, som jeg overhoved ikke kan huske. Jeg husker ikke at hun var en lille nuggets i min hånd – jeg husker kun stressfølelsen, følelsen af at være ved at drukne i arbejde og følelser, hundelort og hund og ting jeg skulle ordne og steder jeg skulle være. Det var en rædselsfuld sommer!!
Pigen med cigaretmærkerne sagde at hun havde læst et sted, i en universitetsbog fra 2017 at mennesker med personlighedsforstyrrelser er mindre begavet. Jeg blev faktisk pisse sur – jeg er virkelig ikke mindre begavet!! Jeg er måske ikke raketforsker, jordemoder eller har en phd men jeg er bestemt IKKE ubegavet og jeg er bestemt IKKE mindre begavet end mennesker med alm. IQ! Det er lige før jeg vil have fat i forfatteren til sådan en lorte bog – hvad er det for noget bavl at komme med??
Som jeg sidder her i sofaen og klokken slår 02.14, kan jeg ikke som sådan sætte en finger på hvad det var som var godt ved psykoedukationen, men det var godt. Rummet var stort og lyst, med store vinduer, langt (eller længere) til næste bygning hvilket gav lysindfald og bordet var langt og bredt og stolene nogenlunde at sidde i i så lang tid. Jeg kunne skimte en mark når jeg kikkede ud af vinduet og jeg kunne se himlen. Det var dejligt og ikke ligesom inde i cellen med min Nye Behandler.
Det korte af det lange er, at psykoedukationen har været rigtig god for mit indre, også selv om jeg ikke har slide papierne at kikke på (dem fik Mor) Ud af alt det som blev sagt i løbet af de 2,5 timer, så har noget af det været som et plaster på nogle sår jeg ikke har vidst jeg havde, hvilket betyder at jeg ikke kan sige nøjagtigt hvad det er som er blevet “lappet” og hvad det er som har været godt – men “noget” har været godt og “noget” har gjort at jeg faktisk ser lidt frem til næste psykoedukation på det Lyserøde Hospital.