I dag var der i Debatten på DR2 næsten en time med debat omkring psykiatrien i Danmark og Danmarks mentale sundhed.
HVOR ER DET SKØNT at der (endelig) er nogen som gider at tage Psykiatrien og de mange mangler op på en sober og seriøs måde – jeg er tilknyttet psykiatrien, men jeg føler dagligt at jeg optager pladsen for andre som er mere syge og som har mere brug for hjælp. Jeg burde være taknemmelig for at gå på Psykiatrisk Hospital, men inderst inde er jeg bare helt tom og følelsesløs. Jeg føler ingen glæde ved at gå der, jeg føler ingen glæde ved (stadig) at være i live, jeg føler slet ingen glæde inden i mig og det er så SÅ skamfuldt, når jeg tænker på hvor mange mennesker med psykiske lidelser af alle mulige arter og størrelser, dagligt falder igennem systemet og på gulvet og så sidder jeg her, feber varm, med et hoved fyldt med snot, en mund der er et inferno af smertelig prikken og har bare aller aller aller mest lyst til at græde i armene på en eller anden som helt sikkert vil fjerne min indre smerte – men sådan et menneske findes ikke og hverken Mormor eller Michelle kommer tilbage fra de døde, uanset hvor hårdt eller meget jeg beder til Hr. Gud.
Jeg er og bliver alene – og utaknemmelig.
Jeg fik hentede lille Ella fra Mors, jeg syntes hun har tabt sig alt for meget og så var hun mega hunde-beskidt på den der måde hvor man lugter af klam uvasket hund. Og ja, nogle mennesker mener godt at hunde må lugte på den måde, men der er også mennesker som ikke vasker røv og som spiser bussemænd. Jeg er ikke en af dem. Og pudsigt nok, så gik Ella selv direkte ind i bruseren og satte sig ned, da jeg lukkede hende ind på badeværelset.
Normalt går hun hen og stiller sig på siden af toilettet og kikker på mig, indtil jeg siger at hun skal komme ind i bruseren til mig – men ikke i går, hun gik direkte ind ind og satte sig ned. Da jeg fik løftet hendes hale og vasket hende, sad der flere indtørrede pølse-flager og hendes konehår var helt gule af urin, hvor klamt!!
Da hun var færdig, blev hun føntørret i næsten 40 minutter – hun ELSKER at blive føntørret, ville sådan ønske jeg kunne filme det men jeg skal bruge begge hænder til at føntørre hende med. Én hånd til at frisere hende og én hånd til at holde hårtørreren. Hun lægger sig selv ned og lukker øjenen mens jeg føntørrer hende – hun kunne nemt stikke af men det gør hun ikke, hun ligger og hygger og ruller pænt rundt på ryggen når jeg beder hende om det, så jeg kan føntørrer hendes mave.
Jeg var så træt i går at jeg gik i seng kl. 17.50 eller var det tirsdag? Jeg kan ikke huske det….. jeg har det i hvert fald af HT lige nu. Stod op og parkerede min bil korrekt kl. 08.30, iført natkjole (!!) og jakke og så snart det var sket, gik jeg direkt op i seng. Uret ringede kl. 11.00 men jeg kom først ud af sengen kl. 11.26, kl. 12.04 dvs. 4 minutter forsent strøg jeg ind af døren hos min Kranio Sakral dame og kl. 13.38 lå jeg igen i min seng og sov og her ligger jeg endnu, efter at have set debatten og spist noget tomatsuppe med nudler jeg havde i fryseren.
Jeg har SÅ ONDT I MIT HOVED – ikke hovedpine, men ondt i munden, ondt i svælget, ond i næsen, ondt i halsen (har ingen mandler) men mest af alt er det smerten i munden der stikker helt af….
I morges ringede jeg til Psykiatrisk Hospital. Jeg havde lavet en liste med 3 ting jeg SKULLE huske at fortælle min Nye Behandler. I går aftes virkede det så “okay” og endda “smart” og som et “klogt træk”, i dag……not so much 🤦🏼♀️
Hun var ikke til at træffe, så jeg lagde en besked om at jeg gerne ville ringes op. Jeg sagde at det eneste tidspunkt jeg ikke kunne tale, var mellem 12.00 og 13.00 (da jeg jo var til Kranio Sakral Terapi) Gæt hvornår hun ringede….. Jeg tænke at det faktisk var okay at det var lige dér hvor jeg ikke kunne tage den, for jeg havde allerede ombestemt mig ca. 8 gange + 10 mere i hemmelighed. I’m such a fucktard!
Nå men sød som hun er, ringede hun (selvfølgelig) igen, da jeg var kommet hjem og lå i sengen og følte mig som en vandmelon der var kørt over. Og hvad gør man så, når man egentlig har ombestemt sig på alle 3 punkter?
– det ene punkt var, at der (vistnok) var en pårørende aften d. 28 (altså i aften) og min plan var at spørge (igen igen) og Far og Mor ikke kunne overtales til at tage derud, men jeg kunne ikke huske tidspunkter og har ikke fået nogen e-boks besked om den (eller den anden) selv om jeg skrev mig op til det, sidste dag til Psykoedukation. Så jeg ville hører min Nye Behandler om hvad klok det var.
Hun var dog ikke sikker på at der var en pårørendeaften i aften, så jeg var hurtig til at slå det hen (havde jo allerede fortrudt mit opkald)
Ting nr. 2 var faktisk ting nr. 1 på min liste men igen noget jeg havde fortrudt. Vi har talt lidt, meget meget lidt om min bog og min blog og i et øjebliks desperat hjernepsykose, tænkte jeg at det måske kunne gavne mig (!!) til at få det bedre og komme til at leve et normalt liv, hvis min Nye Behandler kendte til min blog…….. yes I know. OMFG hvor en passer tankegang!!!!! 🤯
Nå, men ingen jeg taler med den dag i dag, kender til min blog (og dermed min bog) så at fortælle det til hende, gjorde at jeg gentog det samme ord 11 gange på vores ultra korte samtale….. kan end ikke huske hvad “ordet” var nu men måske jeg sagde “okay” 11 gange…… et eller andet dødt ord sagde jeg igen og igen fordi jeg simpelthen ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv – desuden lød det som om hun talte mens hun befandt sig på et toilet, altså ikke mens HUN var på toilet, men der var så meget rungklang i rummet at jeg tænkte at hun nok var presset, siden hun var et sådan sted, så jeg ville bare gerne begrave mig og glemme mine dumheder (hvilket desværre ikke er særlig nemt, de står nærmest i Kø hver morgen for at minde mig om hvor fucked jeg har været….)
Min Nye Behandler var så oven i, slet ikke sikker på at hun havde lyst til at læse min blog (slask!) men egentlig er det jo meget forståeligt, jeg ville faktisk hellere ikke have lyst til at læse i andres dagbøger. Der er bare en masse ting jeg lever bedre uden at vide, fordi min krop og min hjerne ikke kan processe alle de ting som sker hele tiden, så at få mere personligt oven i, ville helt sikkert skabe Tsunamiagtige bølger med efterfølgende skader, i mit indre.
Hun ville tænke over det og dét er helt fint med mig – jeg fik det sagt og måske skaber det bedringer i mit sind ved at have fået det sagt. Måske gør det ikke, men i så fald er ingen skade sket, ved at hun ikke læser med herinde – og selv hvis hun gør, så kan jeg aldrig vide det, for jeg kan jo ikke se hvor folk læser med fra, kun at der er folk som læser med. Igen, dét er nok bedst sådan.
Pt. gør min mund så sindssygt ondt at jeg næsten ikke kan rumme mig selv og jeg vil derfor slutte. Vil forsøge at børste mine tænder forsigtigt, ikke at det plejer at hjælpe men nogle gange bliver jeg bare så desperat at jeg vil prøve alt – og naturligvis har jeg drukket cola light for at se om det virker. It didn’t.
P.S: Hvis Clement Kjergaard med de store læber som nærmest kan konkurrer med mine, en dag går forbi mig, så vil jeg tage hans hånd og takke ham af hele mit hjerte fordi han var så FANTASTISK i aftes, og gav Psykiatrien så meget taletid. Åhhh jeg håber i mit inderste hjertekul and nogen vil tage det her seriøst og sætte Psykiatrien på Finansloven, så behøver jeg måske ikke skyde mig selv inde i Folketinget for rullende kameraer?