I dag, her for knap en time siden, har jeg betalt 6800€ i kontanter, til de to mænd der har installeret Aircondition i min lejlighed i Spanien.

Jeg kan ikke helt gennemskue om det er en genistreg jeg har begået og kan se frem til rigtig mange bookninger, og en god fremtidig indtægt eller om jeg netop har dummet mig mere end lovligt er, og gældsat mig selv (til min onkel!) flere år ud i fremtiden…..

Det ligner et af de der fake billeder der cirkulere på Facebook med at du kan finde eller få de her penge – men dét her billede er faktisk fra banken, hvor jeg blev vist ind i et rum, fordi jeg insisteret på at få lov til at tælle pengene selv igen. Hver bunke indeholder 1000€, minus den sidste bunke længst til højre nederst, der er “kun” 800€.

Jeg har også været i Apple butikken med min Macbook pro, som skulle have skiftet tastaturet på garantien, tastaturet er bestilt men de skal (åbenbart) pludselig bruge 10 dage på at skiftet det, selv om jeg i Januar, da det blev bestilt, blev lovet at det kun ville tage 2-3 dage. Ergo kan jeg ikke få det skiftet og min computer laver stadig ikke mellemrum 80% af tiden. Pisse irriterende dækker ikke helt…… og Humac butikkerne i Århus, de levere SÅ dårlig en service at det slet ikke ER service og jeg vil hellere leve med at bruge et dobbelt tastatur oven på det eksisterende tastatur, end jeg vil bevæge mig ind i deres butikker igen.

Jeg har også fået købt fodder til min hvalp, hun er ikke pjatte med hendes Royal Canine fodder, men det fodder vi havde med fra Spanien, røg ned uden problemer, så nu har jeg købt noget af det og så tager jeg det med hjem til DK. Producenten har skrevet til mig at de snart begynder at sælge via Amazon inkl. i Danmark. Det hedder Moms Pet Food og indeholder 60% kylling og resten ris. Ella er halv kylling 😉

Jeg er igang med at gøre rent i lejligheden, tørre støv af væggene, tørre ALLE flader af, alle sofapuder, støvsuge og vende ALTING om på hoved, tørre fødderne af, fjerne gamle flade filtdutter og sætte nye på (5 år er også ret lang tid i en filtduts liv) så gulvet igen kan blive bevaret som den dag jeg flyttede ind.

Jeg er næsten færdig med stuen. Helt færdig med det ene badeværelse (det jeg selv bruger) det andet badeværelse ser ikke ud til at være taget i brug men det skal naturligvis også tjekkes, men det står sidst på listen.

Om lidt går jeg i seng og så må de 3 værelser venter til i morgen eller onsdag. Jeg har vasket sengetøjet i det værelse jeg selv sover i. Blødte igennem sidste nat jeg var hernede i Januar og dynen var lidt for fyldt med hundehår – nu er det hele vasket og tørretumbler og rent igen og så, ikke mere HUND i sengen. Ever. Punktum. Så må hun pibe og jeg må gro et hårdt hjerte.

Siden der er blevet delt flyers ud i Århus, Risskov og Højbjerg har jeg fået 4 bookninger, SÅ lækkert!! Eneste ulempe er, at flyene skulle være delt ud den første Fredag i Vinterferien og ikke som det skete, den sidste, dvs. dagen før jeg selv tog afsted.

Det betyder at jeg har fået bookninger og pludselig står med arbejds ivrige personer som ikke kategorisere os (firmaet) særlig højt fordi vi ikke bidrager nok til deres indtægt og derfor er vi lidt “ude af øje ude af sind” – kan ikke huske om jeg har fortalt det her eller om det er en af de ting jeg har fortalt min Psykiater-Lærling inde i mit hoved?? 🤦🏼‍♀️

Anyway, på en vej et sted i Århus er der blevet delt flyers ud og sørme om der ikke bor en af Danmarks største bloggere på den vej…….. altså en af de der bloggere som har ca. 2 mio unikke læsere hver måned……. og ikke som jeg, har 2 unikke læsere pr. år. Og som om dét ikke er nok, så vælger hun at lægge en bookning, hvilket jeg jo burde være hip hip hurra over men altså…… Den arbejdsivrige person som hun vælger, reagere ikke på bookningen, så jeg kontakter personen, som fortæller mig at hun gerne vil slettes fra sitet og IKKE mere være registreret mere….. fuck mig.

Jeg skriver til de 9 andre arbejds ivrige personer som jeg har i området. Én svarer tilbage, dagen efter. De 8 andre svare ikke og har til dags dato stadig ikke svaret. Det er jo her hvor jeg selv ville være gået ind og taget opgaven, givet kunden en UG+ oplevelse og firmaet 5 stjerne oven i hatten. Men da jeg jo skal rejse til Spanien om få timer og vitterlig IKKE kan lade være, da jeg jo har ret meget på spil hernede, må jeg kæmpe videre.

Jeg tager telefonen og tvinger mit indre til at tale med fremmede, som jeg egentlig ikke har lyst til at tale med – og på magisk vis finder jeg en sød arbejdsivrig person som er registreret på sitet og som aldrig (!) har haft en opgave før – nu skal hun ud og arbejde i morgen hos hende Bloggeren (🤞🏻) og onsdag hos en anden kunde (som 7-9-13 ikke er en kendt blogger!!!)

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg gør hvis hende bloggeren slagter mit firma offentlig på hendes blog…… jeg dør lidt inden i når jeg tænker på det. Jeg har arbejdet uden løn i så mange mange mange år, jeg har kæmpet både mentalt men også ekstremt meget fysisk og jeg er SÅ NERVØS for at denne her arbejdsivrige person er alt for uerfaren i jobbet og dermed ikke lever op til Bloggerens forventninger – men på den anden side, det må jo briste eller bære og alle skal jo lærer at kravle før de kan gå, desværre sker det hos en af DK’s mest læste Bloggere (som iøvrigt skriver sin blog i 3-person ental……. WTF!!!)

Så egentlig kan alt ske i morgen. Jeg har valgt ikke at fortælle den arbejds ivrige person at kunden hun skal ud til er blogger. Et af de sidste blogindlæg hun har lavet (da jeg opdaget hvem hun var ved at google hende) havde hun netop haft besøg af Tv som var ved at filme hende….. arrrrgghhhhhhh!!! Please lad hende være en kvinde der giver respekt til andre kvinder, uanset hvad deres erhverv er og som ved at alt begyndelse er svær. Hvis hun gør dét, så lover jeg at lade være med at dømme hende på hendes rideskole-forstanderinder-domina-Ritt-Bjergegaard-udseende.

Hvad ellers?

Dem der bor ovenpå min lejlighed her i Spanien, smider tændte cigaretskodder ud af vinduet og ned på min altan. I Sommer brændte de hul i mine hynder og i markisen (som er min udlejers) I dag smed det et ud mens jeg var ved at tage vasketøjet ind. De er jo ikke rigtig kloge, dels er det ulækkert men det er også mega mega farligt!! Biler og langt mindre brandbiler kan IKKE på nogen måde komme ind i Den Gamle By og slukke en eventuel ildebrand, det er fuldstændig umuligt, det er en bilfri by fordi gaderne er så smalle at 2 personer ikke kan gå ved siden af hinanden. Hele byen brænder ned hvis der går ild.

I dag, Mandag d. 19. Februar 2018 er også 3 års dagen for Michelles død. Jeg har tænkt på dagen i flere uger og prøvet at forberede mig selv mentalt på at dagen skulle komme, alligevel har jeg været ved at græde flere gange. Jeg savner hende helt ind i mit hjerte og uanset hvor mærkeligt det kan lyde i nogen menneskers øre, så kan en smerte og et savn godt gøre fysisk ondt. Folk der ikke forstår dét, har aldrig rigtig savnet nogen. Sådan rigtigt.

At tænke på at jeg aldrig vidste at jeg havde den sidste samtale med Michelle gør fysisk ondt i mit hjerte. At tænke på at jeg aldrig fik set hende en sidste gang, at jeg aldrig fik kysset hendes kinder på Spansk/Italiensk vis, aet hendes silkebløde hår, kikket ind i hendes uendelige blå blå øjne og se hende lave trutmund før en trutmund blev til duckface, bare én aller aller sidste gang, er næsten ikke til at bære i mit hjerte.

Det gør SÅ ondt at tænke på at hun er væk – og at jeg er efterladt her tilbage på jorden, for at gøre hvad? Leve videre uden hende? Leve et liv uden en indtægt? Leve et liv uden udsigt til en bedre tomorrow? På dage som i dag og med tanker som i dag, så forstår jeg slet slet ikke hvorfor det overhoved er, at jeg troligt tager ud og taler med min Psykiater-Lærling hver tirsdag.

Det håb jeg skimter på visse dage er slet ikke at se i horisonten, jeg forstår ikke at min pligtopfyldende krop orker at forsætte med at tage medicin og med at vende vrangen ud på mig selv og fortælle yderst ydmygende ting, ting som jeg gladeligt havde tager med mig i graven – og med min død, dør alt den viden der er om min Gudfar – og om min Gudfar og jeg. Ingen andre ved de her ting. Ingen. Det er en bedre bevaret hemmelighed end målelandinger, aliens på jorden og 9/11.

Jeg behøver bare slette min blog og brænde mine fysiske dagbøger fra før computeren blev mit fristed, slette harddisken på min Macbook Pro og *vola* ingen ville nogensinde ever, vide hvad der er sket i mit liv og ingen vil have ondt af mig, eller væmmes ved mig eller se skævt til mig. Jeg vil bare været Deirdre-Ann. Død.

Tanken om at min Psykiater-Lærling ved de her ting – på trods af at hun kun ved ca. 1% af alt hvad der er sket, så er tanken SÅ svær at kapere at jeg næsten ikke kan være i mig selv. Tænk nu hvis hun en dag har en virkelig dårlig dag, en sårbar dag og dét er dagen hvor jeg fortæller om kvælertag op af en hvidkalket staldvæg, kraftige hænder der presser mig på kravebenet til jeg går i knæ og tvinger mig til at tage en uvasket gammelmands pik i munden og i et desperat forsøg på ikke at blive kvalt, kaste op og gakke på én og samme tid, forsætter til den store stærke mand er tilfredsstillet, mit hår uglet og mit baghoved fyldt med store blå buler efter at være blevet dunket ind i vægen hver gang jeg ikke gjorde min pligt godt nok.

Forstil dig at jeg på én af de dage går i detaljer alt imens snot, mascara og tåre løber ned af mine kinder i det altid kolde læge-vagts-agtige rum som vi låner hver tirsdag og at hun bagefter går hjem, helt slidt inden i og ligger i ske med sin mand/elsker/bedste ven i livet og stille fortæller ham om mig, fortæller ham min hemmelighed, mit livs skam, mine ydmygelser og min sorg…… ikke fordi hun er ond af natur eller fordi hun vil såre mig, men fordi hun er flad, fordi hun er pumpet og ikke kan mere på netop dén fatale dag.

Prøv at forestil dig scenariet – og konsekvenserne, for mig. Hvis det en dag kom ud og jeg ikke var forberedt på det.

Jeg dør lidt inden i når jeg tænker på det, og jeg ved at skulle dét ske, så får Michelle helt sikkert en sky-surfer-buddy. OMG jeg savner hende!