I aften har jeg været til studiemøde med min coaching gruppe – vi fik som altid ikke laved en skid men endte i stedet for at tale om vores personlige “udfordringer” – min er jo at få completet med Norman, hvilket jo må siges at være alt andet end nemt!!

Begge mine coaching buddies mener jeg skal klø på og få ham ud og væk fra mit liv så jeg kan komme videre – jeg kan ikke være mere enig med dem, men føler at jeg sidder fast…..i dag prøvede jeg at ringe og så tog han telefonen og sagde noget i retningen af “jeg sidder lige midt i et skak møde….” og så lagde han på……..da jeg ringede et par timer senere tog en anden mand, som uhøfligt nok ikke præsenteret sig selv, Normans telefon, jeg lagde en besked men han (Norman) har selvfølgelig ikke ringet tilbage.

Nu har jeg skrevet et brev til ham, med udgangspunkt  i hvad vi snakkede om til coaching mødet og når jeg har fundet ud af om jeg skal sende det som brev eller som email – det er liidt for langt til en sms, så sender jeg brevet og håber og beder til at jeg aldrig igen kommer til at ringe til Norman.

Helst ville jeg jo mødes med ham og tale ansigt til ansigt med ham, men når det nu viser sig nemmere at bryde ind i Fort Knox så må jeg jo prøve om JEG kan komme videre uden hans hjælp. Jeg håber at jeg ved at holde mig på min banehalvdel kan få det sagt til ham som jeg har behov for, gennem et brev og så komme videre – for ved gud hvor vil jeg gerne videre!!

Min største frygt er at brevet for mig, ikke har den ønskede effekt – og at jeg kommer til at møde Norman både til julefrokosten med pigerne og til nytårsaften……….