Lørdag aften og jeg kan hører at foråret og sommeren er på vej. Jeg bor overfor en bar og siden jeg kom hjem kl. ca. 18.30 har der været mennesker ude på fortovet, som drikker og hyggesnakker. Det rykker i mit hjerte for at være en del af det sociale udenfor.
Men i stedet for sidder jeg indenfor og ser film om hekste og overnaturlige kræfter, finder rengøringshjælpere til desperate kunder der booker i sidste øjeblik og svovler lidt over rengøringsdamer der aflyser bookninger uden at informere mig om det – og svovler lidt mere over at jeg ikke får en aflysnings notifikation, sådan som jeg BURDE, fordi mit site BURDE være sat sådan op, men igen så fungere det ikke.
Og jeg har ingen penge til at fikse det. Udover at rykke min stakkels overbelastede koder i Spanien, som KUN arbejder for mig, fordi han har ondt af mig. Det er total uholdbare løsninger.
Min hvalp bliver 1 år i morgen, det blev fejret med de andre fra kuldet i dag, hos en som bor UALMINDELIG UHUMSK – der var KAGER AF SNAVS på hendes toiletdør og trust me, som noget nær en rengøringskespert, så ved jeg altså godt hvad der er rent og beskidt snavns og dét der, det var bare klamt gammelt snavs! Der hang sort spindelvæv ned fra loftet i trappeopgangen, hendes køkkenrulleholder var så klam og sort af støv at jeg faktisk ikke havde lyst til at bruge køkkenrullen derfra….. adddd…….. og atter adddd.
Jeg tippet min hvalp af hos mine forældre og kørte hjem. De andre skulle op og grille/spise hos min ældste lillebror og hans kæreste, men da jeg ikke måtte tage min hvalp med, og iøvrigt var prop mæt på den usunde måde, valgte jeg at kører hjem.
På vej hjem ringede jeg til min søster, som netop var kommet hjem fra København et par timer tidligere, for at hører om vi skulle tage én øl i solskinnet. Hun ville gerne drikke en øl, på tagterrassen – jeg ville ud. Jeg vil mærke andre mennesker, ikke sidde på en tagterrasse og se på mennesker, i så fald kan jeg lige så godt sidde hvor jeg sidder nu. Min søster argumenteret for at solen snart gik ned (øhhhh) så jeg kørte hjem og her er jeg nu.
Min mund gør SÅ ONDT og jeg kan næsten ikke rumme mig selv. Jeg tænker VIRKELIG meget på Norman, specielt fordi jeg dobbelt faldt i, ikke nok med at vi talte sammen i knap 3 timer, jeg kom også til at skrive en mail til ham et par dage senere og som du nok kan tænke dig, så har jeg han ikke svaret på den. Hvis han gør, så er det nok om 45-89 dage eller sådan noget.
Det gjorde godt at tale med Norman, helt sikkert, det var dejligt. Jeg fik leet med maven og talt om ting jeg ikke taler med Jonas om, men det er lidt en bittersweet følelse, for jeg ved at han nu vil ignorere mig igen – hvis jeg ringede, ligesom han ignorer min mail. Jeg håber virkeligt og oprigtigt, i mit inderste hjertekul, at jeg en dag vil mønstre nok styrke til ikke at kontakte ham, ikke bare i 44 dage men i 444 dage og herefter i 44 år (og så er jeg nok død til den tid after all, eller også er han)
Jeg ønsker at være fri af ham, ikke pga. at han er Norman, men pga. at han er som han er. Fordi han er utilregnelig og ikke nødvendigvis har mit bedste i sinde.
Jonas syntes Norman er en arrogant nar, i samtalen med Norman fortalte jeg ham at min ven Jonas syntes han var en arrogant nar. Og straks spurgte Norman HVEM Jonas var og ikke HVORFOR Jonas syntes han var en arrogant nar.
Dét var ret tankevækkende – jeg vil meget hellere vide HVORFOR folk syntes jeg er mærkelig, HVORFOR folk syntes jeg er arrogant, HVORFOR folk ikke kan lide mig, frem for at vide hvem de er.
Hvem mennesker er, er total ligegyldigt, det vigtigste er – for mig – at vide hvad det er jeg gør forkert eller måske ikke forkert, men hvad det er som jeg gør, der gør at folk ændre holdning til mig. For Norman, er det åbenbart ikke så vigtigt at ændre sig selv, at lave selvindsigt. Det er åbenbart vigtigtst at vide hvem der syntes han er arrogant, frem for at finde frem til hvorfor folk syntes han er arrogant.
Jonas syntes feks. at Norman er arrogant, fordi han ikke reagerede på min fine Video til ham, fordi han ignorere mig som han gør osv. Men dén lille detalje bekymre ikke Norman.
Og dérfor, alene dérfor skal jeg bare så meget grow a spine og blive færdig med Norman. Han er den sidste mand jeg kender, som også kendte mig da jeg boede på gården, som jeg ikke har sluttet peace med.
Nu vil jeg slutte, jeg skal sove – i nat tog jeg en sovepille, klokken 22.04. Jeg faldt i søvn og vågnede kl. 05.10…. hvad fanden sker der for at sovepiller ikke får mig til at sove? Klokken er nu 23.32 og jeg håber HÅBER jeg kan sove igennem i nat….. i morgen skal jeg gøre rent igen. Og mandag og så er det TIRSDAG og jeg skal ud og pifte mine tankevabler hos min Psykiater-Lærling, forhåbentlig får vi sat drænet i vablen ind korrekt, så jeg kan gå hele ugen uden at få en ny blodvabel…….. (og vi takker Deirdre-Ann for den smukke sammenligning af Caminovabler og tankemyller………)
P.S: i mit indlæg i går, skrev jeg noget nær en litterær genistreg (ydmygt sagt af mig selv) Hvis du missede den, får du den lige her igen.
“Så du mig på gaden ville du aldrig nogensinde ever drømme om at jeg havde haft en 50 år ældre mand mellem mine ben fra før jeg begyndte at tabe mine mælketænder. Jeg ser perfekt ud, men jeg går også altid med mine mørkebrune solbriller med ugennemsigtige glas, så jeg kan gemme mig og så ingen kan se ind i min sjæl“