….så tager jeg virkelig fejl.
I går, end ikke for 24 timer siden, lavede jeg dette indlæg https://deirdreannroberts.dk/fuck-you-or-fuck-them-over/ og delte dette brev jeg har modtaget fra Psykiatrisk Hospital i Skejby.
Jeg havde på daværende tidspunkt læst det mellem 15 og 30 gange siden jeg modtog e-boks beskeden med at der lå brev til mig kl. 01.29 natten til fredag (så meget for nattesøvn)
Brevet er ikke modtaget som der står i højre hjørne af brevet: Fredag d. 21. Februar 2020 Kl. 14.16 – så udover at dét også lige er en løgn (som jeg naturligvis kan bevise og jeg kunne naturligvis også spørge dem om, hvorfor de sidder og sender breve til klientpatienter midt om natten? Jeg mener dér må være kød på dét spørgsmål ikk…… 🙄)
så viser det sig at jeg faktisk har læst brevet HELT forkert. Ikke bare lidt forkert men VIRKELIG forkert.
Hvad jeg har modtaget er faktisk en standardskrivelse, som de kunne have sendt ud da de sendte mig deres såkaldt “kvittering” for de har absolut intet foretaget sig i mellemtiden. Udover altså at sende en standardskrivelse.
De tilbyder mig IKKE en dialog, som er sådan jeg læst det – hvorfor jeg læste det sådan er mig et kæmpe mysterium nu, da jeg har læst det korrekt. Jeg delte brevet i et forum og spurgte folk hvad de fik ud af det og senere i dag (lørdag) skal jeg mødes med Bali-manden.
Jeg har naturligvis – som den handlingsperson jeg er – allerede lagt næste plan som er Fuld kraft fremad på tankvognen – better step aside lady, or I’ll run your ass over.
Det de skriver er, at HVIS jeg har krydset af at jeg vil have dialog i min klage til Styrelsen for Patientklager, så vil de gerne tage en enddog GOD dialog med mig til den tid – hvilket er sprogligt forkert at skrive, for så betyder det, at de dialoger der har været FØR har været det modsatte af GOD hvilket er DÅRLIG – og dårlige dialoger er jo netop grunden til at vi er hvor vi er. Sikke en omgang sludder at skrive som voksent veluddannet menneske i en administrations stilling.
MEN faktum er, at jeg har krydset af at jeg IKKE ønsker en dialog med dem, da jeg mener vi er langt forbi det punkt hvor dialog løser problemer. Jeg har kæmpet i 9 måneder og grædt, talt, forsvaret mig selv, spurgt, blevet presset, ignoreret og tilsidesat og dérfor er vi hvor vi er nu. Jeg har spurgt måske 50 gange hvordan det at google kan være så forkert. Jeg har spurgt lige så mange gange hvordan det at jeg søger et job kan blive brugt imod mig i psykiatrien. Jeg har sagt så mange gange at jeg ikke ønsker flere hovsa og halve løsninger. At jeg ønsker ro og stabilitet og det eneste jeg ikke har fået er konkret svar, løsninger der kan skabe ro og dialog. Jeg har endda ringet til min Psykiater-lærling for selv at skaffe mig de svar som ingen var villige til at give mig. Nada. Jeg har endda talt med min nordmands psykolog så mange mange gange omkring den ro og utryghed jeg følte. Nada kom ud i den anden ende. Udover mig, udskrevet fra Psykiatrisk Hospital med 2-3 diagnoser (who’s counting)
Men det er okay at vi venter 18+ måneder og så falder hammeren – hvad der bare gør mig ked af det er, at i mellemtiden ved jeg i mit hjerte, at der er andre som havner i samme situation og at de køreres igennem og over på samme måde, fordi ingen – udover jeg – syntes det er forkert. De har jo systemet på deres side og dermed ret.
Hvor er det frygteligt at mennesker der er betalt for at hjælpe andre, kan ende med at kører dem over og udskrive dem til ingenting.
Jeg har fået min menstruation i går aftes og havde så ondt i maven da jeg gik i seng, at jeg næsten ikke kunne være i min krop, men jeg håbede at når jeg faldt i søvn ville det gå over. Resultatet blev at jeg har sovet elendigt for nu 2. nat i træk (tak til Psykiatrisk Hospital for at ødelægge natten i går og tak til evolution for at ødelægge natten i nat)
Her til morgen var jeg smurt ind i blod – efter et varmt bad måtte jeg tage 2 panodiler i håb om at mit underliv og min mave ville stoppe med at gøre så forfærdelig ondt. Jeg tænker på den søde læge på det gl. psykiatriske hospital i Risskov som havde ting fra Afrika i hendes kontor, hende som sådan rigtig lyttede til mig. Hun lærte mig at det ikke har nogen effekt som voksen at tage 1 panodil. Man skal tage 2 for at det hjælper. Så det har jeg gjort. Og så forsøger jeg at undgå at føle mig alt for syg og svag, ved at jeg tager piller. Piller er en faliterklæring i min verden – jeg tænker ofte på hvor syg jeg blev at tage den medicin min læge gav mig da jeg boede på gården, det første hed Remoron eller sådan noget og det andet var lige så dårligt. Jeg sov hele tiden og var som en zombi i min egen krop. Aldrig har jeg haft så mange ud af kroppen oplevelser – det var rædselsfuld.
Anyway det gode ved at den her klage til Styrelsen for Patientklager tager 18+ måneder er, at i den tid når de her damer at falde tilbage i deres vante rutiner. Deres liv går tilbage til normal – og så….. *bang* uagtet af udfaldet, så vil det skabe uro når det tages op igen + at jeg har har en aftale med en journalist om et par uger.
Hvis jeg skal tabte, skal jeg tabe sådan at hele verden ser at jeg taber til et system som behandler mennesker uretfærdigt og uhensigtsmæssigt. Om jeg så skal gå hele vejen til Folketinget, og vores indkompetente Sundhedsminister og socialdemokratiske Statsminister.
Jeg lovede mig selv dengang min Gudfar døde og jeg stod og så ned i kisten i regnvejr, at jeg ville leve livet dobbelt så godt fremadrettet, som en hævn til ham. Over ham. Psykiatrisk Hospital skulle hjælpe mig med det, men helt oprigtigt, så har de ikke hjulpet mig. De har diagnostiseret mig og bagefter kørt mig igennem en kødhakker.
Psykiatrisk Hospital var ment to take care of me. They didn’t.
Og det som jeg faktisk selv syntes er mest absurt er, at jeg dagligt, HVER EVIG ENESTE DAG kæmper for psykiatrien på landsplan og for at psykiatrien skal blive løftet og med “psykiatrien” mener jeg også medarbejderne og ikke kun klientpatienterne.
Så jeg kæmper egentlig for at De Stikkende Damer kan få et bedre og mindre stressfyldt arbejdsmiljø, tid til deres arbejde, tid til deres patientklienter, tid til journalføring, tid til fordybelse og samtidig så sidder de og pisser op af mit ben som en anden klam hund.
Det er så forkert.