I går var 3 års dagen for Michelles død, 19. februar 2015.

Onsdag 14. Februar 2018 (Valentines) var månedsdagen for Synnøves selvmord og i dag fandt jeg ud af at en fyr der sad i kontoret bag ved mig, da jeg først fik kontorplads på Navitas, blev begravet tirsdag d. 13. Februar 2018, efter at havde begået selvmord torsdag d. 8. Februar 2018.

Denne her fyr, fik rasende succes med sit firma og fik bla. lavet en ret lukrativ aftale med Airbnb – jeg var helt ærligt en smule jaloux, fordi han opnået hvad jeg kun kunne drømme om. Succes med sin virksomhed. Vi sms’et lidt frem og tilbage fra i sommer, efter at vi tilfældigt stødte på hinanden igen (jeg kan end ikke huske hvordan eller hvor)

Der var intet seksuelt i det, i hvert fald ikke fra min side og jeg tænke at han var god at have i mit netværk – jeg er rasende dårlig til at netværke og jeg er rasende dårlig til at spørge om hjælp, men jeg tænkte at med Kasper, så var det ét skridt i den retning jeg ønskede at gå.

Desværre var Kasper også meget kejtet, eller det er mine ord for hvordan jeg så ham. Måske han slet ikke var kejtet men jeg så ham som kejtet. Den sidste sms jeg har fra ham var 23. December 2017, hvor han skriver “God Jul og Godt Nytår til dig”

Jeg svarede aldrig på smsen, mit liv var noget rod, jeg boede hjemme, jeg havde nær ødelagt julen (igen igen) og jeg talte dagene til jeg skulle afsted til Spanien for at være alene – en tid der desværre også blev rigtig hårdt mentalt.

Én af grundene til at jeg ikke svarede var bla. at Kaspers firma var gået på børsen et par måneder tidligere og jeg havde seriøst overvejet at købe et par aktier i det, men jeg havde ikke rigtig pengene, men lå og funderet over hvor jeg kunne finde 5000 kr til at købe bare 2 aktier eller noget i den stil, da Kasper skriver noget i stil med “…… du er godt nok en særling…..” Han kaldte mig det et par gange i et par smser og til sidst skrev jeg til ham “Ej du må ikke kalde mig en særling, her ligger jeg og overvejer at købe aktier i dit firma for min kassekredit og så kalder du mig en særling. Det klinger ikke så godt i mine øre, jeg tror du skal finde et andet ord….”

Han forstod ikke min pæne hentydning og jeg begyndte at svare mindre og mindre på hans sms’er. Hans ord “særlig” ramte mig lige midt i solarplexus ligesom dengang Norman kalde mig “stalker” Det gjorde SÅ ondt at hører. Jeg tåler det ikke så godt, dét med at få sat negative grimme labels på mig, som henviser til hvordan min personlighed skulle være. Måske det er sådan for alle mennekser, måske det bare er mig – fordi jeg i forvejen ikke har så høje tanker om mig selv og de tanker jeg har, langt fra er positive?

Jeg tænker på om jeg har været led ved ikke at svare tilbage, om jeg burde have talt mere med ham, lyttet og svaret tilbage, specielt med tanker på hvor ondt jeg ved det kan gøre, når andre ikke svare mig tilbage på mine smser…..
– men jeg kunne og kan forsat ikke, overskue livet og må konstant hver dag, sortere ting fra, som jeg kan undgå at skulle lave, for at købe mig selv mere tid, mere ro. Feks. i dag, jeg skulle være hos Advokaten kl. 11.00 for at få ordnet papirerne ang. udlejning af lejligheden her. Jeg satte uret til kl. 08.00, så jeg kunne komme op, få morgenmad, gå i bad og få vasket hår osv. Jeg endte med at stå op kl. 10.05 efter at have snoozet den så længe og så hårdt (8 min. af gangen) at jeg faktisk var dobbelt træt da jeg endelig stod op.

Blot for at opdage endnu et dødsfald og så endda hos en af de top 3 mest succesfulde iværksættere jeg har mødt siden jeg selv gik igang. Og han begik selvmord.

Familien bad om, kunne jeg se på FB, at man ikke sendte blomster men donerede penge til Livslinjen i stedet for.