brander som et inferno og der er ingen kur i hele verden, som kan få den til at stoppe. Enten er det en senfølge af Seksuelle Overgreb, eller også er det BMS eller også er det en kombination af de to ting + et presset menneskes krop der reagere. Jeg ved det ikke og i bund og grund, så er det også total ligegyldigt hvad der er årsagen til at det gør ondt – hvis bare det ville stoppe, så var jeg lykkelig!!

Kinderne på indersiden af munden, langs rækken med tænder, gør ondt som havde jeg bidt mig selv HÅRDT i hele stykket med kinder, ikke bare ét sted men i hele huden på indersiden af munden. Det har jeg naturligvis ikke, men det føles sådan. Smerten er konstant og vedvarende. Min tung er svulmet op og prikker som når man spiser chilli, den hviler hele tiden mod ganen fordi den slet ikke kan være i munden. Når jeg rækker tunge af mig selv i spejlet, er hele siden af tungen fyldt med hakker/mærker efter hvor mine tænder går, fordi tungen simpelthen bliver mast inde i munden.

I dag eller i nat sov jeg i fodenden af min seng, fordi jeg forsøgte at komme til at sove godt, jeg ved ikke om det lykkes. Da jeg vågnede første gang var det mørkt, andet gang var daggry på vej og derefter lå jeg i sengen fra klokken ca. 7 til 12.00, og den eneste grund til at jeg kom ud af sengen, var fordi en mand smset at han ville komme og købe en gl. El-bil som min bror har parkeret hos mine forældre for ca. 12 år siden (da min ældste nevø blev født) Det er en el-bil til børn that is – nu er den solgt til 750 Kr. Han fik 100 Kr i rabat, men det turde jeg ikke fortælle Mor, fordi hun netop lige havde sagt at jeg ikke skulle give rabat – men jeg ville hellere have 750 kr i min lomme (på min knastørre konto) end jeg ville ha en 12 år gammel børne el-bil med flade batterier stående i garagen. Jeg hjalp ham endda med at få den op på traileren.

Her er hvad jeg har solgt den sidste uge

Holmegård Lampe (fået af Anika).                           150 kr.

Fjernbetjening (fundet til storskrald)                      150 kr.

22 Haveredskaber (fra Gården)                              550 Kr.

Gl. El-Bil til Børn (fået af min bror)                          750 Kr.

2 Offenback tallerkner                                             200 Kr.

Sammenlagt er det 1800 kr i skattefrie indtægter fra ting som jeg overhoved ikke kommer til at savne, faktisk kan jeg slet ikke huske at jeg havde dem. Og i morgen skal jeg gøre rent hos min søster, så der er yderlig 300 Kr ind på kontoen. Eneste ulempe er, at alle betaler med Mobilpay efterhånden, og det betyder jo, at jeg ikke har pengene i hånden, men at de ryger ind på min konto – hvilket også er fint nok, for jeg kører strikt regnskab med hvor pengene kommer fra, navn og telefonnummer og dato (hvis SKAT nu igen en dag skulle få lyst til at angribe mig) men det betyder bare, at fordi jeg altid er så langt i bund med min økonomi, så har jeg aldrig pengene i hånden, de dækker bare de huller der er – så jeg er lige vidt, om end jeg ville være total meget mere fucked hvis jeg ikke fik solgt de her ting.
– jeg drømmer om en dag at have pengene i hånden, penge til at være ligeglad med om jeg køber noget til 200 kr eller ej. Måske sådan en dag aldrig kommer, who knows. Hvis min mund stopper med at gøre ondt, så vil det faktisk være nok.

Et godt helbred kan man ligesom ikke rigtig købe for penge. Ej heller et sundt sind. Specielt ikke et sundt sind.

Og appropo sind, jeg har kun 2 gange tilbage hos min Psykiater-Lærling, det er næsten ikke til at fatte……

Jeg er ved at overveje om jeg skal give hende en gave når vi stopper – der findes ingen, helt bogstavelig talt INGEN MENNESKER på denne jord, ej heller i himlen, som kender mig så godt som hun gør. Der er ingen som ved så meget om mig, som hun gør. Det er både skræmmende, trist, forfærdeligt og rørende – tænk hvis jeg engang kunne møde et menneske jeg kunne “beholde” i mit liv, som vidste lige så meget om mig – af det gode, det dårlige, det sørgerlige, det grimme, det ulækre, det søde, det sjov og alle drømmene. Hvad jeg ikke ville give for et sådan menneske…… men dét kræver virkelig sin person som har et anket dybt dybt forankeret dér hvor han eller hun ønsker at blive, så jeg ikke ødelægger det menneske oven i.

Min Psykiater-Lærling sagde til mig sidst, altså i tirsdags, at jeg virkelig skulle arbejde på, at sætte grænser, at sige stop og nej. Hun sagde at jeg var alt alt for nem at udnytte, fordi jeg aldrig rigtig sagde fra og nej og at jeg på den baggrund var alt for nem at udnytte – og at folk har udnyttet mig og vil forsætte med at udnytte mig, hvis jeg ikke passer bedre på mig selv. Det gjorde ondt at hører – for det er jo rigtigt. Når jeg stirrer bagud på mit liv, kan jeg jo se hvordan jeg er blevet udnyttet, på små måder og mindre små måder og på gigantiske områder, fået mine følelser klemt, mast og ødelagt, fået mit sind smadret og mine tanker forskruet – fordi jeg aldrig rigtig har vidst hvor grænsen gik – både overfor mig selv, men også når det kommer til mig selv kontra andre mennesker.

Jeg ved næsten ikke hvad der gør mest ond at tænke på, at jeg har såret og skadet andre, fordi jeg ingen grænser har selv, eller at andre har såret, skadet og udnyttet mig, fordi jeg ingen grænser har? Jeg har dog valgt, at jeg ikke vil fokusere på den første del – jeg kan ikke ændre den – og jeg har ikke overskudet til at arbejde med andet end én ting og i øjeblikket bliver det så mig selv jeg arbejder med, når jeg ikke sover.