I dag har solen skinnet hele dagen, det har blæst lidt men på den gode måde, en brise og solskin lige som jeg kan lide det – det er iøvrigt den rette cocktail til at solskolde kartoffelhvide danskere – hvorfor jeg altid går med solcreme hele året rundt. Skal jeg dø, skal jeg nok selv styrer hvor og hvornår – og ikke pga. hudkræft eller andre former for kræfttyper, som løber i min familie.
Min Far’s storebror er gift med en ekstrem velhavende Nordmand (kvinde) og bor i dag på min Farfar’s Gods. De er pt. sejlet til Norge på deres 2-3 masted båd (skib!!) De ejer faktisk et par øer i Norge, ikke sådan en bette ø som bliver oversvømmet af tidevandet men faktiske øer med huse, veje og færger.
Anyway, de er sejlet derop og inden de sejlede ringede min Far’s bror til min Mor og sagde at hun godt måtte plukke resten af jordbæerne, hindbæerne mv. Så i dag kørte Mor og jeg derned (med Ella) og plukkede løs. Deres jordbær er overhoved ikke holdt rene, så tidsler og brændenæller var bogstavelig talt lige så høje som jeg (159) inde mellem Hindbæerne og ukrudt voksede så voldssomt mellem jordbærerne at det næsten var umuligt at finde nogen….. jeg kan vitterlig kun huske én gang før i mit liv, hvor jeg har haft så massivt mange brændenælle stik over hele kroppen, at de ikke kløet, fordi ALT kløet.
Engang, for mange år siden mens jeg boede på gården og alting groet lidt for højt og lidt for hurtigt til at jeg kunne følge med. Min Gudfar kom og jeg havde allerede hjulpet ham oralt og mens han var ved at fumle med det ene bukseben – og lægge op til hvad der plejede at være samleje op af vægen i stalden, stak jeg af – det føltes altid så godt når jeg gjorde det, frem for bare at tænke at NU gjorde jeg det – men straffen kom altid. ALTID. Han glemte aldrig.
Anyway jeg løb ud og om på bagsiden af stalden og igennem et læhegn over til naboen som holdt heste – når jeg ikke var på flugt, så øvede jeg flugtruter, så jeg kunne dem den dag det blev nødvendigt – jeg løb under det elektriske hegn på alle fire (i fuld bevægelse) men i stedet for at løbe ligeud og væk, drejet jeg hårdt til venstre og ind igennem læhegnet igen, ind på min egen jord. Jeg slog mit hår ned og trak blusen udover mine hænder, og stadig på alle 4 kravlede jeg hurtigere end en kat kan løbe, ind mellem de bogstaveligtalt meter høje og mega tykke brændenæller, som stod – og stadig står den dag i dag til højre for møddingen.
Fra møddingen til læhegnet er der måske en 2 meter bred bræmme, som ikke bruges til noget, og ukrudt og specielt brændenæller groer som ja, ukrudt netop dér. Stænglerne er så tykke som en hotdogpølse og selv om der ikke er ret mange blade nede ved jorden pga. lysmangel, så kan jeg love dig for, at min krop kløet i ét væk i flere dage efter. Jeg var dækket af små runde buler over alt!
Jeg kravlede direkte igennem brændenællerne og helt op til muren – to steder har muren ligesom en hmmmm trekant ud fra muren, sikkert for at støtte muren, så for ikke at få brændenællerne til at sveje for meget og afsløre bevægelse inde mellem dem og for at komme væk fra brændenællerne, så meget som muligt, krøb jeg i skjul i trekanthakket ved møddingmuren.
Jeg brugte stedet efterfølgende flere gange, men jeg raffinerede min “entre” ved at hoppe over møddingmuren og dumpe ned i skjul ved “trekantområdet” og på den måde blev jeg kun lidt forbrændt/stukket. Men den første gang…… dén minder mig rigtig meget om i dag!! Bortset fra at jeg ikke var på flugt – jeg var et dejligt dejligt sted.
MIN Farfars gård, var altid en safe-haven for mig. Farfar elskede mig og jeg kunne lege gemmeleg hele dagen (alene) på overetagen i alle de ubrugte rum, i staldene, på loftet, i skoven osv. Efter han døde og før vi flyttede ind, fik jeg Mor til at kører mig derned, og så gik jeg rundt i bygningerne helt alene hele dagen – jeg måtte ikke sove dernede, men det ville jeg gerne, men desværre….. ingen overnatning alene i et stort hus.
Jeg sagde flere gange til Mor at jeg blev stukket og på to tidspunkter måtte jeg tage mig selv i at sige at “det minder mig om….” Det var måske meget godt jeg ikke fik sagt det, for så havde jeg måske ødelagt en hyggelig dag/par timer.
Det eneste dumme jeg gjorde dernede, var at jeg tog et billed (ovenstående) og lavede et lille videoklip som jeg sendte til Norman…… yes yes yes I don’t know what the hell I was thinking, men det gjorde jeg altså. Det var sødt og fint og ikke noget at sætte en finger på – udover at han jo hellere vil sluge bræk end at tale med mig, så NU skal jeg virkelig tage mig sammen!!!
I går (torsdag) var jeg hos CSM og det var på alle måder en rigtig træls dag. Jeg sov resten af dagen (fra ca. 13.30 Torsdag til 08.00 Fredag/i dag) efter jeg kom hjem derfra. Jeg var så drænet og så ked af det og så udkørt.
Langt 2 timers møde, ultra kort: Jeg passer ind i deres målgruppe og kan godt få hjælp hos CSM. Men, da jeg er selvmordstruet OG stadig i et forløb i Psykiatrien, kan jeg ikke komme på den 2,5 årige venteliste.
Jeg skal først afsluttes i Psykiatrien og derefter skal der gå minimum 6 måneder fra dén dag jeg er færdig, til jeg kan komme på VENTELISTEN – og derefter er der så 2,5 år. Dvs. jeg er langt over 44 år, før jeg overhoved kan komme i betragtning til hjælp……..OG samtidig skal jeg være fri af selvmordstanker/handlinger.
Fordi – når man går i terapi, så får man det dårligere. Dvs. der skal være en “buffer” fra hvor dårligt man har det nu, til hvor dårligt man kan få det – uden at man begynder at tænke på selvmord. (deres forklaring) så selv hvis jeg overlever 3 års venten, så kan jeg alligevel ikke komme i betragtning, for jeg har haft selvmordstanker siden jeg var ca. 5-6 år gammel. Jeg kan vitterlig huske det nøjagtige tidspunkt hvor jeg for første gang sad og tænke at hvis jeg stak denne her dims ind i mit hjerte, så ville jeg dø – og det ville være dejligt.
Det er forfærdeligt at tænke på, at jeg aldrig bliver normal igen – og det er forfærdeligt at tænke på, at der findes SÅ MANGE kvinder (og mænd) som jeg, der behøver hjælp, at der er 2,5 ÅRS ventetid på behandling………… og hvorfor er der egentlig det?
Det er fordi CSM lever af Satspuljepenge……. og hvem er det nu lige som har svindlet nogle af 170 millioner satspuljekroner væk? Yep – fede Britta Nielsen og hendes skunk ass døtre + søn. Jeg håber fandeme de kommer til at lide!
Torsdag morgen kl. 08.45 fik jeg en e-boks besked, jeg skulle være hos CSM kl. 11.00, så jeg nåede kun lige at læse den én gang inden jeg tog afsted.
Jeg forstår ikke brevet faktisk – og det gjorde de heller ikke hos CSM (Jeg lod begge psykologerne læse det)
Er det meningen jeg skal svare tilbage på brevet? Der er gået 2 uger og 1 dag siden jeg sidst hørte noget, er det normal kommunikation på Psykiatrisk Hospital? I så fald spåer jeg at Psykiatrien har flere udfordringer end blot økonomiske.
Og nu er jeg SÅ træt at jeg bogstaveligtalt skrive med lukkede øjne, så jeg må virkelig dyrke denne her søvn. Vi skrives ved
Hvad har DU på hjertet?