En helt almindelig Torsdag i Deirdre-Ann’s liv kan feks. forløbe sådan her:
Kl. 08.00 tvinger jeg min smadret krop ud af sengen, efter knap 4 timers sammenhængende søvn. Drømmene i nat bød på en køretur med Norman Bach i en Rød Golf (min yndlingsdrømmebil) men i stedet for at vi kørte til et dejligt sted, satte Norman Bach mig af på Gården, hvor min Gudfar stod og ventede med døren til stalden åben. Jeg tudet og tudet og skreg og sparkede og kradset Norman Bach i ansigtet, men lige lidt hjalp det. Da jeg gik ind gennem døren til stalden, var det sidste jeg så, inden jeg vågnede med våde øjne, snot i hele hoved og en våd hovedpude; Norman Bach der stod og lo i en solstråle foran malkerumsdøren.
Kl. 09.18 fik jeg købt mit daglige indtag af Coca Cola Light hos 7/11. TAK til Coca Cola for at kører tilbuddet 3 x 1/2 liter Cola Light for 36 kr i en længere periode. Og ja, jeg drikker næsten altid alle 3x coca cola light på én dag.
Kl. 11.00 efter at havde gået tur med Ella og fået kridtet og spartlet ansigtet, var jeg klar til at lukke det ultimative dårligste menneske jeg pt. har kontakt til, ind i en del af ejendommen hvor jeg er Bestyrelsesformand. LANG historie kort: Idioten er medlem af Bestyrelsen, har lavet ombygning uden at følge vedtægterne og afviser at følge Bestyrelsens anvisninger – og senere vores Advokats anvisninger. Og nu stiller hans spørgsmålstegn ved den uafhængige ingeniør rapport vi har fået udarbejdet, derfor vil han gerne ind i den del af bygningen, med sine egne ingeniør. Imens sad jeg 45 minutter og ventede på trappen, med Ella, der ikke syntes det var særlig fedt. Alternativet var at efterlade hende i bilen.
Herefter var jeg SÅ smadret at jeg overvejet at sove, bare sove sove sove – men jeg føler også jeg skal arbejde OG aktivere Ella. Så jeg kørte hjem til mine forældre og fik hented nogle ting og sat en håndklædeholder af, foran postkassen, så en kunde kan hente den (mandag) og betale mig 50 kr.
Så kørte jeg i Fars firma og fik pakket en uhandy stukhylde i træ og 2 x tallerkner som jeg har solgt. Det gode er at jeg kan pakke alt gratis i firmaet, hvilket gør at jeg altid nemt og helt gratis for mig, kan tilbyde at sende ting, hvis folk selv betaler porto. Fik jeg ikke bølgepap, bobbel plast, kasser, tape mv. gratis ville det jo ikke være en god deal for mig, for såsdan noget er dyrt, men alle Far’s reservedele der bliver tilsendt, er pakket i kasser mv. så jeg kan bare tage alt det jeg vil. Alternativet er at de (kasserne) bliver sprettet op og kørt på lossepladsen.
Så kørte jeg ud til mine Storskraldsting og hentede en stor portion af henkogningsglas/patentglas, + 8 x patentflasker og en stor patentkrukke med taphane. Altsammen rentgjort med eddike og skoldet og klar til brug: 200 kr.
Da vi kørte hjem, ville jeg dreje til venstre og ind af en lille lukke sidevej til vejen hvorpå jeg bor. Da jeg drejer ind, holder der en bil med front mod mig, dvs. som om han var ved at kører ud af den lukkede vej. Jeg bakker tilbage og lader ham kører ud. Da jeg kommer ind på selve den lille lukkede sidevej, kan jeg se at alle pladser er taget, også dem i bunden, så jeg kører ned til enden af vejen, laver en 3-punkts-vending og gør klar til at kører ud igen. Imens jeg vender, er der en bil, nr. 2 fra hvor jeg holder på venstre side, der starter og er ved at bakke ud. Det er en skolevogn, så det tager liiidt mere end 3 punkter at få bilen ud – imens er der kommet end bil ind fra den anden ende af vejen, som også gør mine til at vil tage parkeringspladsen.
Jeg holder helt stille, giver god plads til skolevognen mens jeg blinker. Skolevognen laver noget der minder om en 8-punkts vending og har svært ved at komme ud – den anden bil, med front mod os, gør ikke mine til at ville bakke ud eller trække væk – jeg kan se at manden i bilen gør mange fakter til kørerlæreren men jeg er for langt væk til at se hvad det er. Skolevognen kommer ud fra pladsen og holder nu med front mod bilen der er på vej ned af sidevejen – altså front mod bilen der ikke vil flytte sig. Jeg holder stadig stille på samme sted og har ikke flyttet mig. Jeg blinker stadig til venstre og er lidt i tvivl om hvad jeg skal gøre, for jeg vil ikke stresse skolevognen – i modsætning til andre, husker jeg TYDELIGT hvordan det var at tage kørerkort, måske fordi jeg tog teorien på en weekend og boede hos mine Gudforældre, da de ville betale for mit kørekort og derfor tog jeg det i Silkeborg……. tæt på hvor de boede. Longest weekend of my life!!!
For at eliminere et problem for eleven, kører jeg frem og direkte ind, på den nu tomme parkingsplads. Skolevognen bakker lidt og gør mine til at kører frem mod bilen der ikke vil rykke sig. Jeg tror det ender med at han bakker ud og skolevognen kørere lige ud. Da jeg har parkeret og er ved at finde mine ting i bilen, Ella sidder på passagersædet i sin stol med sele på, kommer der en arrige bilist op på siden af min bil (passagersiden) Jeg kan hører på hans kørsel, på brosten, at han kører arrigt. Han bremser ud for mit vindue og ruller sin rude ned og råber af mig at dén parkeringsplads var hans og den eneste grund til at han lod mig komme ind, var fordi pladsen var hans!!! Desuden bor han lige dér (han peger) i det sorte hus!!!
– jeg kikker på ham, med hvad jeg håber var et køligt udtryk og siger; hvordan skulle jeg vide at dét her var din plads? (Det er fucking offentlig vej!) Desuden bor jeg lige dér (jeg peger på min bygning) og jeg har boet dér i mere end 20 år. Herefter ruller jeg vinduet op og idioten bakker arrigt ud af sidevejen og væk.
Jeg får pakket mine ting sammen (jeg har altid så mange ting med mig…….) får sat snor i Ellas sele og hentede pakkerne bag i bilen (mangler bare at købe porto og så aflevere dem, så er pengene 100% mine!) og går hjem – hvor jeg total kollapser på sofaen. Jeg er SÅ ked af det inden i – hele dagen har været et maridt af hakken og prikken mod og på mig og jeg kan næsten ikke klare mere.
Da jeg træder ind i porten til ejendommen hvor jeg bor, er strømmen gået. Det viser sig, at det er en sikring der er sprunget. Jeg møder tilfældigvis formanden, som fortæller mig at strømmen er gået, jeg siger til hende at jeg har forsøgt at få det tændt igen (hvilket er korrekt) men uden held, og at jeg tror vi skal have en elektrikker ud. Hun går ind i opgangen og siger ikke noget om at hun vil forsøge at ringe til en elektrikker, faktisk gør hun som hun gør bedst; ingenting. Jeg går i kælderen, via lyset fra min iphone og finder nye sikringer i min egen værktøjskasse og så går jeg igang med at skifte alle sikringerne, bare så vi har eleimineret dét før der kommer en elektrikker.
Da jeg har gjort det, tænder jeg for det hele igen – uden håb, da ingen af sikringernen bar præg af at være sprunget – og *vola* lyset tænder igen inkl. i opgangen. Og netop da kommer manden der skal hente alle mine patentglas. Jeg får 200 kr og han får 2 x poser.
Da jeg går op af trappen, banker jeg på hos min nabo, som er formanden der aldrig laver noget – hendes uduelige Magasinet M smarte kæreste åbner døren og kikker på mig med et besynderligt udtryk. Måske fordi jeg ikke burde tabe vejret af at gå op på 2 sal i min alder, eller måske bare fordi han er en nar eller måske fordi jeg ligner en nar. Jeg siger at jeg har skiftet sikringerne med egne sikringer og at det nu virker. Jeg tænker at han tænker hvorfor jeg fortæller ham det……. jeg fik aldrig sagt at jeg bankede på for at sige det, sådan at formanden, som jo alligevel aldrig laver noget, ikke ringede efter en elektrikker som vi netop havde talt om kort nede i opgangen. Jeg mumlede noget med at det virkede, mens jeg gispede efter vejert og gik ind til mig selv.
Min sjæl var helt smadret og knus, dels af skæld ud fra parkerings idioten, dels pga. lyset i opgangen og samtalen med naboen, dels pga. at jeg skulle lukke en mand ind der sidder og skriver grimt om mig INKL. TAGGING på facebook og pga. at hver gang jeg ser på Ella, så ser jeg en hund der er så kortklippet at jeg kan se hendes anus og se hendes små tynde ben som før og altid, har været dækket af hår – hår som min bror har klippet af.
Det hele er bare så overvældenen – og oven i, får jeg menstruation natten til fredag.
Jeg tænker helt seriøst på, hvordan det kan være, at i et samfund hvor vi skaber bedre og bedre teknologi, hvor vi bliver bedre og bedre til at udnytte jordens ressourcer og minimere vores omkostninger og udslip i forbindelse med dette, endnu ikke er kommet frem til at jorden er overbefolket og at dét kunne afhjælpes ved at lade den forholdsvis store procentdel af jordens befolkning der ønsker at dø, dø. Hvorfor er der ikke lavet en raffineret måde hvorpå mennesker som jeg, der faktisk ønsker at dø, kan få lov til at dø – på en human måde, der ikke skaber traumer for dem der skal find en, dem der skal klargøre mig osv. Hvorfor kan jeg ikke bare få lov til at lægge mig nøgen under en varm dyne, få en indsprøjtning med et eller andet der sætter hjertet i stå, og inden da, under observation, har jeg naturligvis skrevet under på at det er dét her jeg gerne vil – og 24 timer efter kommer der så et hold af nørder fra Retsmedicinsk afdeling og skærer mig op i firkanter, trekanter eller noget i den retning og lærer af mig, og min krop, til gavn for fremtiden – og når de er færdige med mig, kan de proppe mig i poser eller kasser og kører mig ud til en BodyFarm hvor jeg kan ligge til den dag mine knogler er så afbleget af solen, at de er helt kalkhvide.
Dét ville jeg virkelig virkelig gerne.
– men i stedet for, så kan jeg se frem til at vågne op Lørdag morgen i min egen seng med Ella ved min side. Parat til at leve endnu en dag i et liv uden fremtid. Eller fremtidsperskektiv.
Hvad har DU på hjertet?