Robin Hood

Har lige været i biografen (for 2 gang på under én uge!) og se Robin Hood med de små, min ene lillebror og jeg har åbenbart begge to Telia og da der er noget som hedder “Telia Tirsdag” med gratis biografbilletter om tirsdagen, valgte vi at udnytte det og tage i biografen – skønt!
(Og thank god for at Mor ikke er hjemme, hun ville blive SÅ vred!)

Jeg har ikke hørt fra Norman endnu, i går prøvede jeg at fange ham på telefon men den ene gang var han ikke kommet i mål og den anden gang var han ved at spise og lovede at ringe tilbage, det gjore han ikke men jeg forstår 100%!

Han er kamp træt og mega presset og på sådan en tur er der få, altså virkelig få få ting som tæller – og at ringe til mig er bestemt ikke en af dem, eller at ringe til nogen kan jeg forestille mig!

Når han når i mål, skal han hvile, bade, spise, skrive og så sove – skrive kan endda skæres væk hvis han er virkelig virkelig træt og så er vi ned på at han skal bade, spise og sove!!

Jeg kan se på hans blog at han har sovet med bedbugs i nat – HOLD NU KÆFT HVOR KLAMT!!!

Mindes med STOR UBEHAG stadig mine egne bedbugs bid – jeg behøver blot kikke på min arm, mine knæ og mine hænder for at se de hvide ar som de små vammle lede kryb har laved! Uff – jeg håber han ikke er særlig hårdt ramt, det var jeg – jeg var total spættet på ryggen og kroppen, ansigtet, arme og hænder……..heldigvis fik jeg dem først 3 dage før Santiago – havde jeg fået dem før tror jeg simpelhen jeg måtte have taget en hviledag for at få ALT vasket! Føj Føj og atter Føj!!

I dag, inden vi tog i biografen, prøvede jeg at ringe til Norman igen, men telefonen var slukket og jeg vil bestemt ikke virke som en stalker på ham – ja jeg er sindssyg nysgerrig efter at høre om hans tur op over O’Cebreiro, bjerget der prøvede at knække, stoppe og ødelægge mig (men fejlet!!) men jeg får også tit flashes tilbage til hans lammende ord om at jeg løj og stalked ham – begge to ting som jeg aldrig har gjort, aldrig vil gøre og aldrig nogensinde kunne drømme om at overveje at gøre!
– men det ved han jo ikke!

Og i dag skrev hans mor på hans blog, eller jeg tror det er hans mor, men hun skrev en hilsen eller en kommentar stilet til mig – jeg fik helt ond i maven i et kort sekundt, tænk nu hvis nogen tror jeg har lagt kommentar til hans blog for at vise mig frem eller være vigtig eller noget andet helt afsindigt!! Jeg lovede selvfølgelig mig selv øjeblikkeligt ikke at lægge flere kommentare til hans blog overhoved…..

Med min bladlusrygrad kan du nok selv tænke dig til hvor lang tid dét løfte holdt……..jeps, lige indtil for få min. siden hvor jeg skrev en hilsen til O’Cebreiro vandringsmanden…….ja ja I know, jeg er dum men jeg er som skrevet, nysgerrig, men jeg vil også rigtig gerne støtte ham – jeg VED hvor presset han kan være lige nu, jeg var helt færdig og tudet da jeg kom til Triacastela, byen hvortil han går i morgen når han går ned af bjerget – jeg var SÅ færdig at du tror det er løgn! Og en hilsen fra et venligt menneske ville bestemt have styrket mig på min tur, det havde jeg ikke men derfor kan jeg jo godt sende lidt venlige tanker i hans retning, håber bare han forstår dem ret og ikke misforstår noget som ikke kan eller skal misforståes.

Godnat fra en meget træt Deirdre-Ann!