28. December 2015 havde jeg pligtskyldig bogført alt mit regnskab for 2015 for både min privat økonomi, min udlejningsdel og mit firma og sendt det til min revisor.
Forundringen må derfor være lige så stor hos læseren som hos mig, når jeg 22. Juni 2016 stadig ikke har fået lavet en årsopgørelse for 2015.
Jeg mener 200% at der i revisor uddannelsen mangler et kritisk og enormt vigtigt stykke pensum som snildt kunne hedde noget i retningen af Kommunikation og Kundepleje.
Jeg har siden jeg var 18 år betalt i omegnen af 10.000-15.000 kr pr. År for at få en årsopgørelse, som til information fylder max 5 A-4 sider med dobbelt linjeafstand.
10.000 kr x 20 år = 200.000 kr og alligevel har jeg aldrig fået moms retur, kunnet trække noget fra i SKAT og når jeg bliver sendt til torskegilde hos SKAT, er min revisor 3 mdr. Om at svare på mails.
I dag skulle jeg så havde været hos en revisor mine forældre kender, inden vi overhoved kommer afsted starter Mor sin økonomiske pædagogik om hvordan jeg skal være, hvad jeg skal sige, ikke sige osv.
Jeg er IKKE EN FAN AF ØKONOMI efter mere end 20 år med 100% negative oplevelser med efterhånden 5 forskellige revisore, Mors smarte konklution er “at jeg burde gå i terapi” for det, da jeg siger at dét nok ikke vil virke da jeg mere leder efter respekt fra en revisor, taget i betragtning af at jeg jo betaler en del af hans løn, bare for at tage ét eksempel.
Derefter mente Mor “At jeg burde løbe en tur” så fik jeg det nok bedre – feeed kommentar, som 1. Hun nok vil benægte hun nogensinde har sagt (ligesom i November) hvis jeg minder hende om det om en uge 2. Giver fuld indsigt i hvor meget mine forældre oprigtigt forstår og støtter mig.
Lang historie kort, alt min positivitet er som en piftet ballon pga jeg ligner en der har grædt øjnene ud (hvilket jeg også har) og jeg nægter derfor at tage til revisormødet. Jeg ringer selv og melder afbud.
Jeg har besluttet mig for, for første gang i 20 ÅR ikke at lave en årsopgørelse og helt bogstavelig talt skide højt og flot på at der skal indberettes noget 1. Juli. Og med helt bogstavelig talt, så mener jeg det, har lige lagt en giga lort i skoven.
Jeg mener, hvad kan der ske, worsh case scenario hvis jeg ikke indberetter noget til SKAT?? At de kræver flere penge af mig? Uhhhhh! Man kan jo ikke så godt plukke håret af en skaldet.
Hvad ellers? Jeg kan blive anmeldt til SKAT og hevet til gennemgang?? Uhhhhhh øhhhhh vent, dét er jo allerede sket!!
Hvad ellers?? Min fantasi er blokeret men ét er sikkert, det røre mig en pind.
Hvad der derimod gør mig oprigtig ked af det og slår mig ud, er at når jeg bliver så ked af det og dybt frustreret som feks min økonomi gør, så får jeg de her dybe dyk på livskurven hvor jeg i glimt, måske korte øjeblikke eller timer, total mister lysten til at leve.
Det skræmmer mig helt enormt, fordi jeg helt oprigtig talt er et livsglad, snakkesagelig og kærligt menneske men når jeg tænker på at dø, på ikke at leve mere, på at forsvinde – så ved jeg bare at jeg er langt ude. Og at jeg i den grad har brug for en livsline – som jeg desværre ikke har. 😢
Jeg har ingen, ikke én jeg kan gå til, fortælle det hele råt for sødt, og som så vil trøste mig og fortælle mit skrøbelige indre at jeg nok skal klare den….
(skrevet via WordPress Appen på min Iphone 6S)
Hvad har DU på hjertet?