I dag har jeg pjækket fra mit lagerarbejde, det gør jeg også i morgen. Jeg har meldt mig syg men jeg er piv rask.
Eller, i min optik er man syg når man har feber. Det lærte jeg som barn.
Jeg har ikke feber men mit venstre knæ er begyndt at drille efter at jeg fik 62 km på Caminoen.
I forrig uge da jeg gjorde min lejlighed klar til udlejning slæbte jeg en masse ting i kælderen. 2 etager ned og så lige halvanden etage mere ned i kælderen. Dét kunne mærkes i knæet da jeg så havde 14 timer på arbejde mandag og tirsdag, stående.
Mit knæ er liiiige begyndt at holde op med at gøre ondt og så skulle jeg jo flytte retur….. Jeg fik min yngste lillebror til at bære tingene op fra kælderen men alligevel havde jeg ondt i knæet søndag aften og så sagde min indre stemme at jeg ikke ville have godt af 14 timer på et lager. Jeg lyttede til min indre stemme, min lille Zulu Kriger.
(Skrevet via WordPress Appen på min Iphone 6S)
Hvad har DU på hjertet?