Puha – jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst skrev, hvem sagde kortids hukommelse eller selektiv hukommelse??
Men så er det jo godt at man altid kan lave en update, en opsummering på flere dage så here goes:
Torsdag interviewet jeg ham fotografen over skype – dét kostede mig en del nervøse trækninger da jeg kunne se kontoen på SKYPE skrumpe og samtidig høre at dét her blev et interview som trak tænder ud!
Men jeg fik det laved og jeg har netop sendt 2½ sides tekst afsted til min coaching buddy med skriftstørrelse 11. Jeg har stadig ikke hørt fra hende ang. det andet interiew og jeg kan ikke helt finde ud af om det er fordi hun har rasende travlt i New York eller om det simpelhen er fordi det er noget arve lort?
Never the less, jeg mener selv jeg har laved et par gode informative interviews som gør at når læseren er færdig så ved de mere om personerne end da de startede, jeg lægger altid vægt på at få de små anderledes detaljer med i mine interviews, sådan mine interviews altid bliver meget anderledes end dem man kan læse alle mulige andre steder.
I mange mange MANGE år har jeg drømt om at hedde noget så almindeligt som Julie, Mette eller Louise og bare ha én bror og være en del af en helt almindelige leverpostejs familie med en udearbejde far og mor og to charterferie om året, specielt da jeg var yngre drømte jeg om at “passe ind” og være “normal“.
I dag, takket være mange søde hjælpsomme mennesker i mit netværk og en skøn coaching uddannelse (dét endte det jo med at blive men det lå vist ikke liiiige kortene til at starte med!) har jeg lært at acceptere OG elske at jeg ER anderledes. Jeg bliver aldrig en elegant Julie, en fashion Mette eller en genert stille Louise. Jeg vil foraltid være højtrøstende larmende fandenivoldske Deirdre-Ann Roberts med de mange mange søskende, den adelige baggrund, den tavse far og den specielle mor.
Og nu da jeg har lært og forstået at sådan er det bare, så har jeg valgt at sætte en ære i at leve mit liv derefter. Hvorfor gå og skjule at man kender 1000 flere ord end andre mennesker og at man drømme om at få et bibliotek? Hvorfor lade som om man bliver benovet over at interviewe berømte mennesker når de i virkeligheden bare er helt almindelige mennesker der også sidder ned når de skider?
Så jeg er anderledes og dét er mine interviews også og lige i skrivende stund glæder jeg mig til at få mit interview tilbage fra David Bellemere og høre hvad han siger til det, jeg tror helt klart han kan lide det men der vil nok altid være et par rettelser. Jeg har ikke været smigerende i interviewet. Jeg har været bund ærlig.
Jeg fortalte ham ting om migselv for at få ham til at fortælle flere ting om sig selv – man må give lidt for at få lidt og da det ikke er mit liv der skal på tryk kan jeg i teorien give ham rigtig meget for at få lige så meget igen – smart ikk! Men han har selvfølgelig muligheden for at sige at dét vil han ikke have på tryk og så vil jeg ændre liidt i det og med alt mulig anderledes ordformulering forsøge at bibeholde selve pointen i min tekst, sådan at jeg i sidste ende alligevel får min mening……….hihi 😉
Jeg er helt blank med hvad jeg lavede efter at jeg inverviewet ham – fredag var min mening at stå tidligt op og skrive interviewet – jeg endt med at sove til kl. 9 og kl. 12 måtte jeg kapitulerer da jeg kunne mærke at jeg slet ikke kunne skrive, jeg havde det meget mærkeligt inden i. Heldigvis for mig, har mine mange lange ensomme år på gården også gavnet mig – det kan jeg jo se nu – jeg er virkelig god til at underholde mig selv når jeg keder mig og jeg er god til at hygge om mig selv og til at trøste mig selv.
Så jeg gik på jagt efter penge i min lille lejlighed, feks. har jeg tit penge liggende i min lille flettede kasse med bind og tampax – jeg bruger eller BRUGTE sjældent kassen førhen og har altid tænkt at hvis der var indbrud så ville en tyv nok ikke vise særlig stor interesse for en lille kurv med bind og tampax i…….kurven er dækket af et lille hvidt stykke stof med en sløjfe foran, hvis man vipper stoffet til side ved at binde sløjfe op ligger der altid penge dérinde, eller ikke altid men ofte. Og jeg er vildt god til at glemme det. Jeg plejer at gemme penge sent om aftnen og så lægge mig til at sove – alt hvad jeg gør før jeg går i seng er næsten altid glemt næste dag……igen, kortidshukommelse eller selektivhukommelse??
Men jeg fandt 164 kr på min pengejagt og så gik jeg i Føtex og købte en cola light og en plade Marabou chokolade med Swiss Nuts og på vej hjemad købte jeg en pizza hos det fantastiske Italienske pizzaria på Vesterbrogade til 50 kr – desværre havde jeg glemt den der termopose jeg har så pizzaen var næsten kold da jeg kom hjem men pyt, kold pizza smager også godt. Så fra kl. ca. 13.40 og til kl. 01.00 sad jeg i min sofaf med øl, cola, chokolade og pizza inden for rækkevidde og lagde min coaching buddys ting på Trendsales og Dba.dk mens jeg så tv uden lyd.
Verdens Bedste Pizza! 🙂 |
Fyld til måsen |
Det er jo fredag aften så øl fra Far og Mors garage er okay……… |
Jeg har helt klart mest fidus til dba.dk – jeg forstår ikke helt hvorfor Trendsales er blevet så stor en succes, siden er ikke logisk ligesom feks. dab.dk er og det er ikke bare noget jeg siger fordi sidst nævnte side er gratis og Trendsales koster penge. Jeg syntes vitterlig siden er mærkelig opsat, feks. kan du ikke rette i annoncerne hvis du har laved en fejl eller som jeg, glemt at skrive nogle oplysninger på, deres argument er at det er for ikke at skabe tvivl om hvad der står i annoncen, men det kan jeg slet ikke se som et problem, jeg har i de 10 år jeg har brugt dba.dk aldrig haft dét problem en eneste gang.
Dernæst så skal du først trykke på “Annoncer” for så at få et faneblad ned hvor du kan trykke på “Mine Annoncer” og så et faneblad ud hvor du igen skal trykke på “Åbene Annoncer, Lukkede Annoncer, Arkiverede Annoncer” osv men hver gang du trykker så ryger fanen tilbage og du skal starte forfra…….det er simpelhen ikke nemt og brugervenligt.
Måske det er mig som ikke forstår det men dba.dk er meget nemmere, ud for hver annonce står der:
Genindtryk
Slet
Ret
på Trendsales er der små ikoner som man skal tænke over hvad mon betyder og holde musen der for at den fortæller hvad det er som ikonet betyder – keep it fucking simple please!!
Nå men jeg fik indrykket ca. 11 annoncer, det tager virkelig lang tid og mangler cirka 1½ sort sæk med tøj endnu………pewwwwwwwwwww men money in my pocket please!!
NU kan jeg forresten huske hvad jeg lavedde efter jeg havde interviewed franskmanden med de 40 engelske gloser!!
Jeg fik nemlig super god post torsdag!! Se her!
Det er en dansk hjemmeside med rigtig meget information om Caminoen båden den Franske og den Portugisiske Rute men også med Sølvruten, sidstnævnte har jeg virkelig haft problemer med at finde ordentlig ikke-religiøst materiale om. Her er Hjemmeside med information om Sølvruten (Via de la Plata) jeg kan kun anbefale den.
Den er lidt primitiv men det gør den samtidig nem at finde rundt i så det er jo bare skønt! 🙂
I går fredag fik jeg også laved flere løbesedler med at jeg søger lejlighed OG klippet alle strimlerne som skal rives af……..pewww dét tager lang tid men hvad gør man ikke for at få et sted at bo? Min søster den lille arrige terrier har bedt om at få alle papirene på min bolig sag, hun mener simpelhen ikke det kan være rigtigt at jeg skal være ude af lejligheden, hun mener Lejernes LO ikke har styr på en skid og en af hendes veninder’s kæreste er en “farlig” boligadvokat fra Randers som aldrig taber nogen sager, nu vil hun få ham til at læse alt igennem og se om der ikke er en mulighed for at jeg kan blive boende – dét ville selvfølgelig være skønt men jeg bliver også en smule bange inden i ved dén tanke, for det er jo ikke rart at bo et sted hvor man egentlig ikke er ønsket……….det skaber utryghed i mit sind, uro – og dét er nok cirka det sidste jeg har brug for!
Sådan ser 100 opslag ud…..gid de allerede VAR hængt op! |
Her for lidt siden sad jeg og læste op på noget spansk, jeg er jo ved at prøve at frembringe mit gamle perfekte spansk, det må jo ligge et sted for da jeg boede i USA var jeg flydene på mexicansk og kunne både synge, læse, tale og bande på flydene mexicansk med accent………! Og så sidder jeg her og læser i en bog hvor der står “Mi nombre es Roca” og så tænker jeg straks What? Sådan hedder det da ikke, det hedder “Me Ilamo Roca” ikk?
Jeg prøvede at slå de to forskellige ord op og jeg kom frem til det samme, begge to betyder “Jeg hedder Roca” – men jeg forstår stadig ikke, hvordan kan det der “Mi Nombre es” pludselig dukke op? Dét har jeg aldrig hørt før…………jeg endte med at ringe til min Onkel Julius, han er gift med en kvinde fra Brasilien, eller var gift med hende indtil hun skred med halvdelen af alt og prøvede at kidnappe børnene ud af landet
(Kun fordi mine forældre fik ham overtalt til at tage et kæmpe lån i huset, hæve ALLE pengene og gemme dem i mine forældres hemmelige pengeskab et sted i Jylland kunne han beholde huset, statsamtet sørger jo for at ægtefæller uden ægtepagt (dumme ham) skal dele ALT fifty fifty inkl. gæld, så hun min tante fik ikke så meget som hun havde håbet på!)
Anyway, jeg ringede til Onkel Julius men han kunne ikke hjælpe for han mente at jeg talte mexikansk spansk og det var derfra “Me Llamo” kom fra men han vidste på den anden side ikke om “Mi Nombre es” var catalansk spansk…………..så egntlig ikke den store hjælp – hvad jeg nu været venner med Norman så kunne jeg ha ringet og spurgt ham og hvis han ikke selv havde vidst det så ved jeg jo at han har den sødeste gamle gartner med den mest fantastiske stemme som helt sikkert er så gammel og vis at han ville vide hvad der var hvad og om begge dele egentlig er korrekt – jeg kommer i hvertfald aldrig til at sige “Mi Nombre es Deidre-Ann” thats for darn sure!!
Men kan du lige se mig ringe til Norman og sige: Hey mit spanske leksikon, hvad er forskellen på……… Ha Ha manden ville lægge på, være suuuuuuuper travlt med noget andet eller slet ikke tage telefonen så det blev ved tanken og jeg ender nok med at skrive en mail til min veninde i Mexico og høre hende ad.
Drøn irriterende for jeg er sådan en person som ikke bare fiser videre til næste sektion før jeg ved hvad mysteriet bag det her er opklaret…………total my bad at jeg altid skal FORSTÅ ting før jeg kan give slip!!
Men nu vil jeg, uden at tænke nærmerr over hvorfor, gå i bad og så ud og nyde det gode vejr, jeg tror faktisk måske jeg kan have solbriller på i dag, så meget skinner solen!! 🙂
Hvad har DU på hjertet?