Hejsa – så har du mig igen. Klokken er 15.47 på en helt almindelig tirsdag i Juni måned. Det er faktisk min lillesøsters 35 års fødselsdag i dag men da hun bor i København er det jo ikke den store dag for mig – eller hende, hun skal nemlig til eksamen.
Nå men jeg har jo ikke skrevet længe, i ca. 17 dage har jeg tænkt på at skrive men ikke gjort det og meget er sket siden da, sådan er det jo i mit liv – det sker altid en masse og nogle gange kan jeg slet ikke nå at følge med i mit eget liv – så halser jeg bagefter som en forpustet hund med tungen ud af munden og drømmer om at jeg tjente penge i takt med at jeg har så mega travlt men de to ting skal åbenbart ikke gå hånd i hånd i mit liv…. ikke i øjeblikket.
Well lad mig starte forfra, det er altid nemmest at huske, så kan jeg bevæge mig bagud i tiden der er gået og fortælle mere.
I fredags var jeg til 70 års jubilærum i min veninde Anika’s forældres firma. Dagen var også den STORE dag hvor Anika overtog virksomheden fra hendes forældre – dét alene var stort! Der var åbent hus og 1000 mennesker var inviteret, 600 havde meldt sig til men 800 dukkede op…. bum så stod de pludselig med en masse mennesker og ikke så meget mad – så for første gang hørt jeg min venindes far som jo bare er min venindes far i mine øjne, blive til Hr. Direktør!
Han sagde til kokken for det catering firma de havde hyret at der skulle skaffes mere mad inden kl. 11.30 hvor teltet med overdådig mad åbnede – kokken kikkede på min venindes far og sagde (jeg stod lige ved siden af og talte med nogle andre mennesker) “Jammen det bliver dyrt hvis jeg skal sende en mand ind til Århus med en kølebil og hente mere mad” – min venindes Far kikkede køligt på kokken og sagde: Nu spurgte jeg jo ikke om hvad det ville koste, jeg sagde at der skulle være mad nok kl. 11.30″ og så vendte han sig om og gik. 4 min. senere ser jeg en ung kok storme afsted mod kølebilen for at hente mere mad i Århus.
Og trust me, det har IKKE været billigt – en meget berømt Dansk sanger kom og sang i flere timer og skulle optræde igen om aftnen når der var personalefest i firmaet. Der var sat så mange forskellige kæmpe telte op hvor der var foredrag, rundvisninger mv. der var de lækreste toiletvogne – og ja, hvor komisk det end lyder, så kan toiletvogne åbenbart godt være lækre – og dét kommer fra mig, Frk. Super sart mås!
Det hele var så mega gennemtænkt at det ville få den mest dedikeret detalje nørd til at blegne – det må så være mig og det lykkes NÆSTEN at få mig til at tabe næse og mund….. eneste absolut eneste minus jeg kunne se, var at der ikke var lavet én eneste artikel på hele eventen. Ikke én eneste journalist var til stede, ikke én! Ikke engang en blogger – men så igen, firmaet har hverken en Faecbook, en Twitter profil, en Instagram – de har knap en hjemmeside man kan bruge til noget hvis du spørger mig. Den var fin for 15 år siden men meget – rigtig meget er sket siden da og de følger simpelthen ikke med. Jeg håber dét vil ændre sig med nye kræfter ved magten for ellers har de ingen kunder om 10-15 år.
Men en så stor event kunne fra min synsvinkel ha trukket TV til – bare de at de forskellige foredragsholdere ankom burde ha fået journalisterne til at stå i kø, for slet ikke at tale om sangeren, firmaet, eventen osv. men da jeg spurgte Anika hvad de havde gjort for at få noget PR (som jo er det jeg laver) var hendes svar: Det ved jeg faktisk ikke, vores salgschef har skrevet til nogle bloggere men ingen ville komme….
Øhhh Salgschef? Hvor er Markedsføringchefen? Og hvilken blogger ville ikke gerne komme og blogge om noget som de brændte for, hvis de samtidig fik noget gratis OG mødte stjerne kendisser?
Fuck det er solgt dårligt men okay, det er jo også nemt for mig at sidde og sige men faktum er, jeg syntes det er MEGA dårlig branding af et produkt som er SÅ nemt at sælge!!
Bare for at vise hvor overdådigt det hele var, så så frugtbordet sådan her ud. Der var 4 af sådanne borde…. |
Det er helt uden sidsestykke den bedste weekender jeg har haft i 2015.
Til festen var der nogle af Anika’s venner som forsøgte at sætte mig op med en af deres journalist venner. De solgte ham helt vildt godt som den hotte journalist, sød og single og jeg har det sådan at det jo oftes er gennem netværk at man får jobs, så hvorfor ikke også få en kæreste gennem netværk?
Jeg sagde ja til at de godt måtte nævne mit navn for mig – Lørdag aften skrev en fyr så til mig på Facebook, ud af det blå. Jeg havde total svedt alt ud om samtalen dagen før, da jeg naturligvis har ligget vandret både lørdag og søndag med arbejde og ved at være på marked fra kl. 04.00 til kl. 20.00 begge dage = mega mega træt og slidt og så rammer mandag og mere arbejde endnu hårdere og pengene…. ja de er ikke så store at de matcher min arbejdsbyrde.
Nå men fidusen skrev og jeg var sådan lidt øhhhh kender jeg dig?
Manden på billede lignede en på 45 plus som var total fed og færdig! Jeg skyder på at han har større bryster end mig – hans profilbillede viste 3 hvidhåret drengen på ca. 5-6 og 7 år som sidder og laver fjollede ansigter…… så det vil sige at min bedste veninde har siddet og peptalkede mig til at sige JA til at en fed og færdig fraskilt far til 3 må kontakte mig….. velvidende at jeg IKKE på noget grundlag nogensinde EVER vil involvere mig med en mand med børn som har en krampe af en ex-kone i baglandet?
Hvis jeg gik i lag med sådan en mand, så ville jeg ALTID skulle forholde mig til ex-konen når vi skulle noget, hun ville ALTID være der, til konfirmationer, på ferier, med skolen, i hverdagen…… fuck nej – som om et forhold ikke er kompliceret nok uden at ha andres børn og følelser at skulle tage vare på!
Jeg fatter det simpelehn ikke – men anyway, Anika ringer ikke så tit til mig, så da jeg fik beskeden på FB skriver jeg til hende (en sms) men ombestemmer mig så og ringer hende op. Hun syntes bare det er SÅÅÅ fed en ide og fra lørdag til i dag tirsdag har hun ringet til mig 3 gange og sendt mig 8 sms’er – det er 3 opkald mere end på de sidste 6 måneder og 6 sms’er mere end de sidste 3 måneder til sammen…… jeg er både lidt overrasket over hendes pludselige interesse i mit singleliv men også skuffet over at hun ikke ved og kender mig bedre, end at vide at jeg så absolut ikke har interesse i et sådan set up.
Det undre mig, hvorfor mine veninder som alle selv har mødt en mand uden børn (for mange år siden godt nok) og fået børn med en ugift single mand, pludselig 8-10 år down the road syntes at en fraskilt mand med 3 børn fra et tidligere forhold er godt nok til mig?
Hvorfor er det at jeg som 36 årig pludselig skal nøjes?
Jeg har så absolut ingen intentioner om at nøjes med at få en mand med børn – jeg ser ingen grund til at kaste mig ud i et eventyr som kan risikerer at involvere mine følelser og dermed såre eller skade mine følelser, med en mand som jeg som udgangspunkt ikke syntes lyder særlig tiltalende.
Jeg har kneppet rigtig rigtig mange mænd i mit liv og jeg fortryder ikke ét eneste af knaldene – jeg er glad for det jeg har lært og oplevet, det er en del af mig, Deirdre-Ann. Hvert knald har været med til at forme mig og jeg tror selv på at jeg er et bedre menneske i dag, fordi jeg har bollet alle de mænd jeg nu har – set i bagklogskabets uendelige klar lys, skulle jeg faktisk ha knaldet nogle flere. Jeg tvivler på at jeg bliver så slank som jeg var engang – det er som om jeg ikke kan tabe mig – og dermed tvivler jeg også på at jeg kan komme til at knalde lige så mange mænd igen. Et kønt ansigt gør det jo ikke alene….. der skal også en lækker krop til og den mangler jeg lige pt.
Men faktum er at jeg også har trøstet mange mænd – og hvis du ikke ved hvad dét betyder, så betyder det at jeg ikke altid har været særlig kræsen med hvem jeg kneppet. Ofte tog jeg nørden i hjørnet når aftnen var ved at være slut – de popsmarte fyre var bare altid så smarte i munden og dét slukker mig total når fyre bliver for fulde og går fra at være sjove til at blive smarte og dumme at høre på – nørderne er også dem som oftest vil gå længst for at tilfredstille en kvinde, så dem har jeg snuppet mange af og rigtig mange af dem har også været rigtig søde og gode knald – men der har dæleme også være nogle sørgerlige nogen imellem, så som dem som ikke kan finde ud af at klæde sig på, eller som gik total i baglås når jeg ville give dem et blowjob….
Så jeg har lovet mig selv at jeg ikke laver flere mercy fuck i mit liv – jeg må kæmpe for at få min krop tilbage og når det lykkes, så knepper jeg mig igennem Århus og eventuelt et par andre oplandsbyer så jeg ikke plumre vandet for meget i mit eget hood.
Nå men siden sidst, er jeg også blevet fyre – yes sir du læste rigtigt. Jeg har snart ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet fyret i mit liv. Og jow den kloge skarpe læser vil tænke: Hmm hvis du bliver fyret så mange gange, måske der er noget galt med det du laver? Måske du gør noget forkert?
Dét er naturligvis en mulighed og en mulighed jeg altid holder åben, men jeg vil faktisk gerne erklærer min uskyld – om ikke for andre så for dem som læser med – mine forældre er jo 100% overbevist om at der er noget helt fundamentalt galt med mig, siden jeg altid mister mine jobs.
Fitnesspigerne har jo ansat mig til at lave PR for dem – ligesom jeg gjorde tilbage i 2011, før krampen kom ind i firmaet. Nå men lang historie kort, krampen er blevet købt ud af firmaet og pludselig står der kun én fitnesspige tilbage (som også var hende jeg arbejdede for i 2011) og nu er hun jo helt desperat efter at spare penge og samtidig få lavet en masse PR – så hvad gør hun? Jow hun fyrer mig og giver mig dobbelt arbejde – lidt ligesom hun glemmer at jeg kun er ansat på deltid og at jeg allerede arbejder nærmest fuldtid på dét projekt jeg er ansat til og nu arbejder jeg så næsten fuldtid plus deltid til en deltidsløn…..og pr. 30. Juni er det så slut.
Jeg burde ha vist at det var for godt til at være sandt – 3 måneders ansættelse blev på et split sekund skåret ned til 2 – havde ellers regnede ud at hvis jeg lod være med at betale moms nu men ventede til Årsskiftet, så ville jeg faktisk kunne betale min kassekredit i nul med pengene fra fitnesspigerne (som nu kun er fitness pigen)
Hvad er der sket mere?
Jow min bog er udkommet og jeg har lavet lig NUL PR på den, jeg har sendt linket til bogen til nogle forskellige mennesker men virkelig ikke noget heftigt og jeg har ikke fulgt op på det eller rykket folk og når man som jeg udgiver en e-bog og ikke laver PR på den, så sker der jo absolutley nothing.
Jeg har ikke skrevet bogen for at tjene penge på den, men jeg havde naturligvis et STORT ØNSKE om at den ville hjælpe med at pifte mit CV men alt den negativitet jeg fik i dagene omkring bogudgivelsen fra mine forældre, slog mig fuldstændig ud af kurs og den dag i dag, 18 dage efter udgivelsen, tænker jeg slet ikke på at jeg har udgivet en bog mere.
Det er som snen der faldt i fjord, alle har glemt alt om den og i de “alle” er jeg selv inkluderet. Jeg har enddag lagt mit cover fra bogen ind på min telefon som baggrundsskærm billede men end ikke det får mig til at tænke: Åhhh jeg har udgivet en bog….
Jeg er bare mig, alting er som før. Og nu er jeg blevet fyret igen. Så så meget for at skrive en bog…..
– jeg har dog kun fået én dårlig review og det kom faktisk fra en Gruppe hvor jeg delte linket inde, ham personen der lagde en 2 stjernet (ud af 5) review på min bog var en derinde fra som var fortørnet over at den kostede penge…. (!) alle andre reviews er super fine og 5 stjernet. Dvs. jeg har pt. fået 8 reviews med 5 stjernet og én review med 2 stjerner, så i alt er min rating 4,5 eller 4,8 (kan ikke helt huske det) ud af 5.
Ikke dårligt hvis jeg selv skal sige det, men der sker jo ikke noget i livet hvis der ikke kommer fokus på bogen – så jeg glæder mig til jeg har noget alene tid igen. Men da jeg samtidig har lejet min lejlighed ud fra i dag og næsten frem til slut september, så er det lidt svært at få den tid til at lave PR og komme ind i “bog land” igen.
En ting er dog 100% sikkert, hvis jeg nogensinde skriver en bog igen, hvilket jeg tror jeg gør, men HVIS jeg gør, så vil jeg aldrig nogensinde ever involvere mine forældre i udgivelsen igen. Jeg fik faktisk sørge for at være så LANGT VÆK fra dem som overhoved muligt og måske endda slukke min telefon – at være i selskab med mine forældre efter en bogudgivelser er som at pisse på et bål og sætte sin bare røv ned på gløderne bare fordi man kan. SÅ dumt!
Den dag jeg udgav bogen, kom disse blomster fra Lita og Sofie i København |
Her står blomsten i vand. |
Næste dag kom de her blomster fra mine 3 yngste søskende…. |
Og om Fredagen blev jeg så inviteret ud at spise med Anika – det var dér jeg skrev sidst, da jeg sad i bilen og ventede på at skulle mødes med hende.
Sidst jeg skrev, skrev jeg også omkring min ærlighed her på bloggen. Det er ikke sådan at jeg tror eller føler at nogen logger ind og læser med, for dét kan de ikke. Jeg er faktisk ret skarp til passwords og emails og hemmelighedskræmmerrier – nej jeg ved bare med 200% sikkerhed at 2 fyre læser med, faktisk er der 3 som læser med men den sidste genere mig ikke.
De tre fyre som læser med er
Troels Bonde – han bor i UK i dag og er gift – jeg har det fint med at han læser med, det generer mig ikke. Han var engang rigtig sød og samtidig rigtig dum ved mig – men jeg har ingen følelser for ham mere overhoved og han er desuden godt afsat. Han er samtidig også et meget large og rummeligt menneske, så jeg tvivler på at jeg kan skrive noget herinde, som kan chokere ham eller få ham til at tænke på mig på en anden måde.
Jeg er desuden selv skyld i at han læser med – ikke bevist men set i bagklogskabets lys, så er jeg ubevist skyld i det. Jeg spurgte ham til råds ang. Amazon S3 og fortale ham “at jeg havde en blog” – med hans nysgerrighed kombineret med hans it kyndighed, ja så har det nok været en smal sag (måske for smal?) at finde min blog.
It-Manden – jeg er 100% overbevist om at han læser med, ikke hver dag men i ny og næ læser han med. Det ved jeg fordi jeg kan se hans ip adresse men også fordi han nogle gange siger noget som jeg kun har skrevet herinde og ikke sagt til ham – det gør naturligvis at det har været lidt svært for mig at være hudløs ærlig omkring ham og feks. kalde ham en mega spasser pik idiot når jeg har syntes at han har været en mega spasser pik idiot fordi jeg jo ikke nødvendigvis fortalte ham at jeg syntes han var så mega meget en spasser pik idiot i den virkelige verden. Det er også lidt kritisk for mig at skrive omkring sex, fordi jeg ved at det er et lidt omtåleligt emne for it manden, der slet ikke går ind for one night stands hvilket jeg 100% gør – jeg syntes det er befriende at kneppe nogen og vide at om under 3 timer eller senest når man vågner, så er de ude af ens liv igen. Men jeg har besluttet mig for at være ligeglad med at IT manden læser med og helt sikkert kommer til at læse nogle sandheder som han ellers ikke vil ha læst eller hørt fremadrettet – dette er min blog, mit domæne og kan han ikke tåle mosten kan han 1. fiser over på sin egen blog 2. finde en anden at lave firma med.
Meget muligt at han har it hjernen men jeg har drivet og ideerne og af de to dele ved jeg godt hvilken en der er sværest at erstatte. Og da han er og bliver min ex-kæreste, uanset hvad og dén status og dén titel gør at jeg nogle gange synes han er røv irriterende og dummere end våd maling – men ikke på et dybere plan, for så ville jeg jo slet ikke bruge tid med ham.
It manden fandt min blog for mange år siden, mens han havde en ven på besøg i Spanien, i starten var han meget forsigtig med sin Ip adresse men som tiden er gået er han blevet mere sløset.
Norman Bach – jeg er 100% sikker på at han også læser med. Ikke hver dag men i ny og næ logger han ind og pløjer 6-8 blogindlæg igennem. Hvorfor? Fordi han er rasende nysgerrig af natur og ikke kan la være. Han er ikke interesseret i mig men han syntes alligevel det er spændene at se hvad jeg skriver og hvad jeg oplever, det er nok en slags tidsfordriv for ham. Og dét irritere mig! Jeg gider fandeme ikke være nogens tidsfordriv – og slet ikke “nogen” som har sagt så mange grimme ting til mig som han har.
For et stykke tid siden skrev han noget i retningen af (til mig)
Norman: “Jeg kan ikke lide når folk bare dukker op”
Mig: “Hvad mener du?”
Norman: “Det er bare “my thing”
Mig: “Mener du dengang i 2004 (2005?) hvor vi havde chattet hele natten og du var oppe i dit sommerhus og jeg så kørte derop efter 2 timers søvn for at overraske dig med rundstykker og morgenkager??!!?”
Norman: “Jeg kan ikke lide når folk bare dukker op”
Mig: Øhhh okay, så nu anno 2015 bære du nag (!) mod mig, for noget hjertegodt jeg gjorde for dig (ikke mod dig) for mere end 10 ÅR siden?!!”
Senere kom han dog – klogligt nok – frem til at han “nok ikke burde bære nag til mig” pga. at jeg kørte nogle hmm 200 km efter 2 timers søvn for at overraske ham med morgenmad efter at vi havde chattet sammen en hel aften og nat.
Det er nok bare mig som ikke helt forstår retningslinjerne i livet men dét er mærkeligt. Som i virkelig mærkeligt.
Jeg bærer ikke nag mod nogen mennesker – der er mennesker bryder mig mindre om, men det eneste menneske jeg kan huske jeg har hadet af hele mit hjerte var min Gudfar og han er død og dækket af grønligt slim nede i jorden og dét er hvor perverst det end lyder, MEGA tilfredsstillende at tænke på! Og så er der Sømanden, ham bryder jeg mig heller ikke om, men jeg hader ham ikke og jeg bære ikke nag til ham – selv ikke efter hvad han har gjort mod mig af direkte ondskab – efter at jeg så ham til jul sammen med It manden har jeg faktisk kun følt sorg på hans vegne. Han så så ussel og hmmm socialt langt nede af rangstigen at han faktisk var sølle – normalt går jeg ikke op i social rang men lige dér, kunne jeg mærke hvordan det må ha været i gamle dage, når der var Godsejeren og så tyende….jeg var helt klart min slægt værdig lige dér.
Nå men tilbage til Norman. Han læser også med, jeg kan efterhånden lure hans ip adresser, for han har flere og det passer meget godt med at jeg kan se hvor i verden han er og så *wola* popper en ny ip adresse op dér. Jeg har derfor også passet på hvad jeg har skrevet ang. ham, af samme grund som med It manden – bare fordi jeg syntes han er en spasser er jo ikke ens betydning med at han behøver vide at han er en spasser – for lige så hurtig som jeg bliver sur, lige så hurtig bliver jeg god igen – og når jeg nu ved at han bære nag over PÆNE SØDE TING gjort i fortiden 10 ÅR (!) efter, så er det jo ikke godt at vide om han planlægger hævn acts hvis jeg skriver grimt om ham her og så har glemt ALT om det jeg skrev, 2 dage efter når han læser det vel…
Men som med It manden er det også med Norman. Jeg taler rigtig godt med dem begge og jeg savner at tale med dem når de ikke er her – jeg håber virkelig en dag at jeg får mig en ny drengeven når nu min bedste radio ven også er smuttet i svinget. Jeg har mistede næsten alt mandlig kontakt fra jeg slog op med It manden og så til nu – hvis man altså ikke lige tæller min egen familie med og dét gør jeg ikke, for det er lidt svært at være fortrolig med sine brødre. Når jeg prøver siger de som regel noge i retningen af “Addddd…… ” eller “Føøøøj….” eller “Vask din mund Dame!!”
Men nu har jeg besluttet mig for at jeg vil være LIGEGLAD med at Troels Bonde, Norman Bach og It manden læser med – dette er MIN BLOG og MIT FRISTED og hvis folk ikke kan tåle at jeg skriver mine tanker, følelser, drømme, fantasier, fremtiden, fortiden og alt det midt imellem, ja så er der en million andre blogs om make-up, dullegrej, ugens fund og alt muligt andet som i min verden er så total intetsigende.
Nå men nu er det så blevet Onsdag siden jeg skrev ovenstående – It manden kom på besøg i min nye lejlighed. Han har været til Le Mans og efter at jeg havde overdraget min elskede nye fine lejlighed til en Gæst som bliver i en måned, så gik vi ud og spiste sushi i Århus.
Det var – og er, lidt mærkeligt at give nøglerne til sin egen lejlighed til en fremmede person. Don’t get me wrong, jeg har gjort det hundrede af gange før, men det var bare mærkeligt fordi dette er en helt ny lejlighed og jeg har ikke selv boet i den mens den har været møbleret. Sengen har gæster sovet i før jeg har og jeg kan allerede nu mærke at dét aldrig bliver mit hjem – så igen ejer jeg noget, som ikke rigtig er mit – på papierne er det, men omstændighederne gør at det alligevel ikke er tilfældet. Ligesom med gården – og det er måske dét som er mit lod i livet, at ingenting nogensinde bliver mit?
Nå men videre til næste note som jeg har lavet her i bloggen henover de sidste mange dage. Jeg er faldet af på min Reformertræning, ikke fordi jeg ikke stadig super gerne vil tabe mig, men fordi jeg simpelthen har knoklet som en gal og bagefter været så træt at jeg ikke har kunnet overskue at træne.
En typisk dag har startede kl. 05.50 og sluttet et sted mellem kl. 22.30 og 23.45 – hvilket er ALT for sent, når uret ringer igen kl. 05.50 – eller det gør det nu ikke, men det er dér jeg vågner af mig selv…jeg har virkelig ligget vandret den sidste uge og der er gået dage imellem at jeg har talt med andre mennesker hvis man ser bort fra lidt sms’er.
Jeg forsøgte at ringe til Norman i sidste uge eller var det ugen før – resultatet behøver jeg vist ikke engang at skrive her, det burde give sig selv – ja faktisk burde det være logisk for selv mig, men jeg er jo en håbløs optimist der altid (ALTID) tror på det bedste hvilket nok er grunden til at jeg stadig flyder ovenpå.
Læste lige et blogindlæg fra 10. November 2010, situationen ser ikke ud til at ha ændret sig meget for mit vedkommende udover at jeg nu er 5 år ældre. Men altså, ikke så meget reformertræning til mig som jeg kunne ønske, hvilket er dumt da jeg nu får gratis træning fra fitnesspigerne – det var en del af min løn men NU skal det være igen, jeg vil ha fuld valuta for pengene.
I stedet for at træne har jeg været liidt bedre til at løbe, jeg vågner jo så tidligt at jeg næsten ikke kan foretage mig andet end at løbe – så det gør jeg. Mig og mine grimme sko – som i øvrigt nok er de bedste løbesko jeg nogensinde ever har haft! Det er som om mine ben løber på skum, som om jorden er en fjeder der skubber mig fremad – tænk at det kunne være så skønt at løbe? Amazing!
Mine Grimmesko og jeg |
Så dét var da et positivt indput – jeg er mega glad for mine nye løbesko fra Spanien! 🙂 Jeg kan nu næsten løbe ned til Farfar på Kirkegaarden og retur igen – og det går altså opad på vej hjem – uden at stoppe.
Kirken hvor Farfar ligger sammen med min Far’s Lillebror der døde af Parkington. |
Nå men derudover har min bil også været dum – igen – noget med at gaskablet satte sig fast så når jeg holdt i tomgang så lød det som om jeg sad og gav vildt Briangas – min veninde Anika var ved at dø af skam da vi kørte sammen, jeg var rimelig ligeglad. Det er min bil og den er betalt af. Naturligvis drømmer jeg om at få en Golf igen, en rød en…… uhmmmm tanken alene….. men realistisk set som livet er lige nu, så sker det ikke.
Derudover har jeg været så meget på Kræmmermarked, Loppemarked og Baggagerumsmarked at selv JEG en indkaneret kræmmer er ved at køre træt i det!!!!
Læs lige ovenstående igen – JEG – Deirdre-Ann er ved at være træt af Kræmmermarkeder……. WTF!
Men det er jeg altså, hver weekend har jeg pakket min bil og en trailer, løftet tunge kasser, møbler mv. Jeg tænker at jeg har 500 kg bag på traileren og ca. 200 kg i bilen hvis ikke mere. Først pakker jeg det, så læsser jeg det på traileren og ind i bilen, så står jeg op kl. 04.00 og køre på marked så jeg kan få en god plads hvilket er alfa og omega for en god handel – så venter jeg og venter jeg til man må sætte op kl. 09.00. Så sætter jeg op fra kl. 09.00 til 10.00 mens jeg forsøger at holde styr på alle dem som kommer før marked åbner og som godt kan finde på at åbne kasser og rode i ting (uden at ha fået lov) og selv om man ikke tror det, så stjæler folk der kommer på et marked også….. der bliver stjålet helt vildt meget, rigtig rigtig tit.
Så det er altid lidt stressende de to første timer – når jeg så har løftet det til sammen 700 kg af trailer og bilen og sat et hele op, så står jeg og sælger i ca. 6 timer, så pakker jeg det hele sammen og løfter alle 700 kg op på trailer og bilen, kører det hele hjem – eller ud til mine forældres Gård, hvor jeg tømmer alle 700 kg af traileren og bilen igen (det er så 4 gang som minimum, at jeg på samme dag løfter de samme ting) og sætter det hele ind i mit rum – som er en gamle gildesal og stabler det pænt, så det er til at få fat på igen.
Så fejer jeg traileren og kører hjem til mine forældre, hvor jeg jo bor, sætter traileren af og hvis jeg ikke er ved at segne af træthed, så tæller jeg penge og går i bad men oftest går jeg bare direkte i seng.
I weekenden her, var jeg til Generationsskifte hele fredag og marked lørdag og søndag, det vil sige at jeg løftede ca. 700 kg 8 gange på 2 dage – og faktisk nok mere end 700 kg for min Far mener min bil er overlæsset, altså har mere end de kilo den må ha med….. jeg er så kronisk træt i de her dag men når jeg ser det på skrift, så forstår jeg det bedre.
Det er dog pengene som holder mig kørerende, for uden de penge hvad skulle jeg så gøre? Havde jeg ikke været på marked i weekenden her, så ville jeg ikke kunne købe en gave til min lillesøster, eller klare mig igennem Juli hvor jeg så åbenbart ingen løn får fra Fitnesspigerne.
– og så har jeg slet ikke fortalt om at jeg har én Spansk telefon fra 2011 som er ved at dø, derudover har jeg en Dansk telefon som røg en tur i toilettet, og fordi jeg er så ultra en sparegris, så trækker jeg ikke altid ud i toilettet når jeg har tisset – har jeg lavet bummelum så trækker jeg ALTID ud, men en lille tissetår trækker jeg ikke ud – til STOR irritation for It manden da vi boede sammen!!
Anyway, når man så i et tåbeligt øjeblik har jeans på og putter telefonen i baglommen og skal mega tisse og glemmer at den ligger i baglommen, så ryger den altså ned i gammelt tis og toiletpapir – need I say that I could have fucking killed myself?
Nå men 4 dage i ris redet den mere eller mindre, om end den er lidt halvdød eller ikke halvdød men mega langsom – og ja jeg har sprittet den af, selv med en vantpind ind i hjørnerne og vasket mit cover med vand og sæbe – mere giftig er mit egen urin ikke. Og ja det ved jeg, for jeg har smagt på mit eget tis engang, da jeg var kærester med Kunstmaleren. Han var så hooked på urinsex efter en eller anden pornofilm, så jeg tænkte okay lad mig se hvad det er for noget…. og til den dag i dag, kan jeg ikke se det sexet i urinsex men hvis en fyr vil pisse på mig og bagefter give mig en orgasme, så be my guest.
Men på min liste over dyre ting i mit liv, står bla. en ny telefon og en vinterjakke og så vil jeg også super gerne ha en ipad, så jeg kan begynde at kode apps. Jeg lånte it mandens mens vi var sammen og nu kan jeg mærke at jeg super gerne vil igang igen men jeg er den eneste i min familie som ikke har en ipad (because of money!)
Men en jakke og en ny telefon er dog et mega must inden for den nærmeste fremtid – og ja, jeg kunne godt gå på kompromi og købe en billigere vinterjakke end en Monclar men jeg er bare virkelig en frossenpind og jeg har ALTID frosset, hele mit liv har jeg været kold – lige indtil jeg købte en jakke til 2500 kr i en butik der lukkede. Det var en Monclar og den var bare så dejlig varm og lækker….. det er snart 7 år siden og den kan næsten ikke mere og i dag er priserne noget anderledes. Nok nærmere 8000 eller 10.000 kr…….*suk*…….
Men pga. ovenstående, har jeg været på ét marked hvor det endte med at hagle og styrtregne og det kostede mig 2 dage med tørring af ting. Gangen efter blæste det så meget at mine stativer væltede og at ting blev smadret…… men jeg bliver ved, selv om jeg er træt og udkørt.
Da jeg kørte fra marked i søndags og var på vej ud af Århus mod mine forældres Gård, var jeg så træt at jeg sad og nikkede med hoved, så da jeg kom ud på landet fandt jeg en p-plads ved siden af vejen, kørte ind, slukkede motoren og satte mig ret op og ned og sov – bilen er så proppet at sædet ikke kunne vippes, men jeg var virkelig SÅ træt at jeg faldt i søvn i det øjeblik jeg slukkede bilen og låste dørene. *Bang* så sov jeg i 17 minutter og så kørte jeg videre.
Jeg var først hjemme kl. 21.40 søndag, efter 2 dage med marked og så gik jeg direkte i seng og så op kl. 06.30 for at klaregøre min lejlighed…..selv lige NU sidder jeg og gaber.
Ting der kan sælges på et marked…. 🙂 |
Jeg har også afleveret mit regnskab hos Revisoren og for første gang siden september 2014 har jeg været forbi Gården og se hvordan der ser ud. Stuehuset skal jo rives ned men de var ikke begyndt endnu. Jeg følte et mega savn inden i da jeg holdt for enden af alleen. Jeg vil ikke kører ind og op af alleen selv om der ikke bor nogen – jeg husker nemlig ALT for tydeligt hvordan mine Gudforældre altid bare kørte op på Gården som om det var deres hjem, som om de boede der.
Men realiteten var jo at jeg ejede gården, jeg sad med alle regningerne og jeg kæmpede hver dag for at få det til at løbe rundt og så kunne jeg end ikke få lov til at bestemme hvem der kom og gik på min ejendom….. de havde endda nøgle til at låse sig ind med i MIT hus og i MIT hjem de første mange år mens jeg boede dér.
Prøv at forestil dig hvordan det er at komme hjem og så sidder der folk i dit køkken, i din stue – de har måske endda taget gæster med – og de tager ikke skoene af når de går ind på dine tæpper…. de behandler huset nøjagtig som var det deres eget men det er det ikke. Det er dit og du betaler…. men du bestemmer ikke.
Jeg ville sådan ønske at jeg ikke havde solgt men jeg siger det aldrig til nogen for alle ALLE siger at det var det bedste i verden – men ALLE ved jo ikke hvordan jeg har det inden i. Det er der nok ikke rigtig nogen som ved – måske det kommer til at stå her på bloggen igen en dag, når jeg igen begynder at føle ejerskab over min blog og ikke tænker på hvem der læser med.
Det har også været min Far’s Fødselsdag og når Far har fødselsdag, så kommer ALLE hjem, fra hele verden hvor vi snart er spred henover…. jeg ELSKER familieweekender!
Når potten og puslepuden er fundet frem, så ved man at der er små mini’er med krøller på vej hjem 🙂 |
Via Facebook fandt jeg en dame som gav en gratis trampolin væk… bom bom….. |
Faster på arbejde….. tanken om børnenes glæde gjorde at jeg forsatte selv da der manglede skruer som skulle hentes i Fars Firma. |
Sådan! |
Min anden ældste nevø er 5 år, han elsker at lege playmobil som ligger under Fasters seng…. |
Da han var rejst fandt jeg playmobil soldater sat op af mine bukser som lå smidt på jorden….. *Griner* er dét ikke bare sødt? |
Skabet på vej op…. rod rod og atter rod men jeg klarede de naturligvis. |
Se lige de fine stole…… nu skal jeg så vise dig hvordan de så ud, da jeg købte dem for 250 kr i alt… |
3 ens grønne stole og en brun krostol….. |
Da jeg jo skulle til Anika generationsskifte fest kunne jeg jo ikke så godt male med sort maling uden handsker på, så på med handsker |
Så blev de grundet første gang. |
Grundet, tørret, mellemslebet og grundet igen. |
Klar til sort maling. |
Krostolen er færdig |
Alle stolene er nu færdige – er de ikke fine? Det er jo dyrt at møblere sådanne lejligheder, så jeg spinker og spare alt hvad jeg kan. |
Her er lidt billeder fra hvad der ellers er sket i mit liv – bla. skulle min søster jo pludselig ud af det blå ha sit TV med til København selv om hun stadig havde én bookning tilbage og så måtte søster (jeg) jo ud og impulskøbe et TV til lejligheden. Pris: 4500 kr. Jow da…..
(nogle gange er mine søskende ikke altid lige søde)
Det ville så at det faldt sammen med at jeg ikke havde nogen bil, fordi den var kaput – så jeg lånte It mandens lorte Puma bil – som er skabt til at transportere hmm ingenting?
Et Tv i kan ihvert fald ikke komme ind i den, og slet ikke hvis bagsmækken skal kunne lukkes – det kunne så nemt ha været i min bil! Nå men en fyr der gik forbi og smågrinede sagde at jeg kunne bruge mine snørrebånd til at binde med – for der var naturligvis ingen reb i It mandens bil – der er ALT i min bil – det er total en surviver bil!
Så som sagt så gjort, snørrebåndene til mine sko, blev brugt til at binde bagsmækken fast med og så kørte jeg hjemad.
Snørrebånds-reb! |
Når man er på marked og klokken er 04.30 om morgen og toilettet så er ude af drift, så får man lyst til at prygle en offentlig ansat – hvor vil de at man skal tisse? I’m just asking! |
Spørgsmålet må være, hvor rodet kan ens lille værelse med to senge blive, når man bor hjemme i en alder af 36 år?
Svaret ser du på billede foroven og ja, det er mit tøj som ligger på gulvet ved siden af blomsterne, fordi skabet som er bag døren, er fyldt med gamle ting…. men så fik jeg nok af at ha et lorte værelse og udsigten til at bo hjemme strakte sig året ud…
Jeg fik ryddet op og hentede mit gl. bord fra da jeg boede på kollegie ind – det har været brugt som blomsterbord, så det er ret hærget men jeg trængte til at få et bord så jeg har et arbejdssted og det er her jeg sidder nu.
Sådan ser værelset ud fra den anden side – kommoden er nu kun fyldt med mine ting og det samme er skabet – det hjalp helt gevaldigt at få ryddet op og støvsuget og skiftet sengetøj og tørt støv af.
Jeg har forresten købt en Humør App, eller en hmm Track your attitude app, jeg har været ret nervøs for om jeg er ved at få en depression, efter at jeg udgav bogen – det er som om ALT ramler for mig og når jeg forsøger at række en hånd ud mod mennesker, for at få input, så må jeg gøre det forkert, for jeg får sjældent noget positivt igen og når jeg gør, bliver jeg mega glad- blot for så at opleve at folk bakker baglæns….. og så er jeg tilbage hvor jeg var før: Jeg forstår det ikke….
Nå men med den app, håber jeg at kunne track hvordan mit humør er, om det skyldes min menstruations cyklus eller om det bare er op og ned for tiden eller om der er et mønster…. jeg håber IKKE det er sidstnævnte….
Når jeg flytter min adresse ind i min gl. lejlighed, har jeg også skiftet læge til en kvindelige læge. Jeg håber hun er god – kan mærke jeg har brug for en som tager mig seriøs, jeg er mega bange for at få en depression igen, men jeg har også en realistisk stemme i mit baghoved som siger at jeg ikke er ved at få en depression og at jeg aldrig vil få en igen, fordi jeg selv er så opmærksom på faresignalerne.
Nå klokken er mange og jeg vil hoppe i seng – siden jeg startede med at skrive denne lange blogpost, er der også sket mange nye ting i mit liv – fitnesspigerne som nu kun er fitnesspigen, har tilbud mig en del af ejerskabet i deres firma – mega spændene på den ene side, men på den anden side så er jeg nu ikke kun én gang men hele to gange blevet mast ud af deres firma og faktisk er det 3 gang jeg bliver mast ud af et firma som ejes af pengemanden bag – så jeg ved ikke helt hvor lun jeg er på ideen. Det er som om at Deirdre-Ann bare er sådan en man kan skille sig af med, hvis man vil… og så tage ind igen når man har lyst.
Sådan en person har jeg jo ikke lyst til at være – jeg vil gerne være ønsket og nyttig og respekteret og anerkendes – når jeg bliver dét så er jeg den flittigste person og medarbejder du overhoved nogensinde kan få.
Tænke tænke…
Hvad har DU på hjertet?