Det væreste ved at have det som jeg har det, i øjeblikket og generelt og iøvrigt så langt tilbage som jeg kan huske, er min krops funktioner eller manglen på samme.
Klokken er 00.38 og jeg er lige vågnet af mig selv, det er fuldmåne men jeg tror ikke på “fuldmåne shit”, vinduet er åben som altid, natkjolen er på og Ella snorker (ret højt) ved siden af mig.
Men alligevel vågnede jeg med følensen af panik i mig. Jeg kender ikke til følelsen af angst, men på en måde tænker jeg at panik og angst måske ligger tæt på hinanden? Hjertet galopere afsted og der er en ubehagelig trykken for brystet og ALT i mig er på vagt – og jeg aner ikke hvorfor, men jeg ved jeg er 100% vågen og alert og jeg ved at jeg 100% ikke kommer til at sove mere, før efter at jeg har hørt skraldebilerne komme ved en 04/05 tiden og på den måde er mit døgnur fuldstændig fucked.
Mens jeg lå og sundet mig i mørket til lyden af overboen – som jeg tænker er blevet single i en alder af ca. 24 år og nu går all ind med bordtennis, ping-pong-beer-spil og snak for åben vinduer og på altanen – der holder fest og mennesker der taler på gaden fra restauranternes udeservering, begyndte min mave at krampe sammen – og jeg måtte ud og tømme alle 12 meter tarm (sådan føles det i hvert fald) ned i kummen, lave mellemskyl og hvile et feberramt hoved på vægen, jeg er SÅ meget til tælling rent fysisk i min krop……. og dét er det væreste for jeg har brug for en stærk, sund og skarp krop til at kunne stå imod Psykiatrisk Hospital, Stikkende Møder, Løgnagtige Psykologer og Uærlige Psykiatre.
Jeg har brug for at min krop ikke har så ondt i maven – jeg kan ikke sætte en finger på om det er blevet værrer efter at jeg blev påkørt eller om det er det samme som før – men slemt er det.
Hvad har DU på hjertet?