Nytårsaftens Aften

Ja så er klokken 19.55 og jeg sidder her i min sofa, som på så mange andre aftner og er bare mig, Deirdre-Ann alene…….

Jeg er 7-9-13 ikke ked af det som jeg havde frygted at jeg ville være, jeg ER vist bare…

Har været hos Lita fra 16.00 til 18.45 hvor hun pludselig sagde: “Nå jeg skal vist også til at lave aftensmad til mig selv……” – dét må siges at være en pæn måde at fortælle folk at nu skal du gå! Så jeg gik.

Jeg havde lynet min jakke ind i mit silketørklæde som jeg bruger til min jakke, et levn fra da jeg tjente gode penge og ikke så et problem i at bruge 499 kr på et silketørklæde – det er virkelig også et smukt tørklæde men i dag så tænker jeg at det er én måneds mad jeg går med om halsen! Ironisk tanke.
Men det betød at jeg ikke kunne tage min jakke på, så jeg gik med min jakke over armen hele vejen hjem og ned i vasketøjskælderne for at hente mit tøj og nu sidder jeg så her i sofaen som altid mens jeg kan høre raketterne buldre udenfor.

Min Nytårsmad anno Nytårsaften 2010 – en gave fra Lita

Jeg har tændt for min playliste på Youtube i et ironisk håb om ikke at høre så meget af hvad der foregår udenfor bag de nedrullede gardiner……… der ligger en ret god bar skråt overfor hvor jeg bor, jeg har egentlig den største lyst til at gå derover og drikke mig i hegnet men nej……..dét kan jeg bare ikke få mig selv til, mig som egentlig er ligeglad med hvad folk tænker mener og tror kan ikke få mig selv til at gå på bar nytårsaften og sige sandheden når folk spørger……….

For hvad er sandheden? At Sofie aflyser nytårsaften, at Lita vil sidde alene, at Barbara og Anika skal holde børne-nytår, at Maja skal holde nytår med ex-en, at min coaching buddy er i Ægypten? At jeg er uvenner (igen igen) med min familie fordi jeg nægter at føje mig og fordi de (set fra min side af) nægter at give mig rum og frihed til selv at vælge? At Norman har fundet en kæreste og jeg er bange for at møde ham fordi han ignorer mig?

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg er havned her men det er jeg og sådan er det.

Mor ligger og sms’er mig, hvilket er helt vildt mærkeligt – jeg har ikke gidet tage telefonen og så sender hun sms’er: “Giv lyd fra dig, hvad laver du? Kh. Mor” Jeg har SÅ overdrevet meget lyst til at skrive: “Rend mig i røven! Kh. Deidre-Ann” men jeg gør det selvfølgelig ikke…….

Mor skriver: “Jammen hvad er problemet. Vi har alle været under pres pga. tiden, men sådan er livet jo også en gang imellenm og det er et af livets faceter ….. det som gør det spændene” Hvad fanden i helved er det for noget pis at skrive????? Det er sku da ikke et af livets facetter at lave gruppepres af ét barn som ikke ønsker at skrive under på u-gennemsigtige ting! Bagsiden af medaljen for at have en stor familie er at når man bliver uvenner så er man ikke uvenner med én eller to men med 10 eller 17 mennesker som ALLE har en meget “kærlig” og enormt ærlig mening om en!!

Jeg er SÅ vred på mig selv fordi jeg kapitulerede til sidst og skrev under – hvorfor kan jeg ALDRIG være tro mod mig selv og bare holde stand og kæmpe? Hvorfor giver jeg op? Fordi det er nemmest? Fordi jeg er bange for min familie? Fordi jeg tænker de har ret og jeg er forkert? Og hvorfor er det at jeg gør mig selv forkert?

Tæller mine dyrkøbte erfaringer ikke noget? Og hvorfor tæller de ikke noget i min families øjne? Hvorfor er alting jeg foretager mig sådan lidt smålatterligt? Lidt ligegyldigt? Hvor ville jeg ønske jeg hørte noget positivt fra min familie omkring mig som person og de ting jeg laver………….. da jeg proklameret højt, efter i årevis at have drømt om det i det skjulte, at jeg ville være radiovært var min mors første kommentar:”Er det fordi du gerne vil være sådan en celeberty? Har du ikke fået nok opmærksomhed som barn?”

Jeg tror ikke jeg kan beskrive hvor meget dén sved!!

Den sved lige så meget som da min radiolærere fra Westminster sagde til mig at grunden til at jeg havde fået mit drømme job som morgenvært som det første job “it’s only because you got the face you got” – med andre ord, jeg har fået jobbet fordi jeg er køn – ikke fordi jeg er dygtig, har knoklet så hårdt for det, boet i køjeseng i 3 år, suttede på lappen og taget i praktik i alle mine ferier………..nej det er fordi jeg er køn!

Grunden til at jeg ikke har en kæreste ifølge min familie er fordi jeg ikke kan lave mad, fordi jeg taler for meget og fordi jeg er for meget at være sammen med i en længere periode – ikke fordi det er noget jeg har valgt, bevist eller ubevist fordi jeg er blevet såret, røvrendt og behandlet rigtig dårligt af ikke én men hele to fyre i træk og dermed har konkluderet at mænd er lig smerte – nej det er simpelhen fordi jeg er træls selskab!!

Sådan er det over og over igen – det er altid mig som er problemet!

Og selv med alt den selvindsigt jeg kan mønstre, så kan jeg bare IKKE se hvad det er jeg gør som er så forkert………

Nå ikke mere tankevirksomhed ned af dén vej – not good for me, today or any other day!

Har fået en del dejlige sms’er, fra dejlige Bente, fra Mads fra Ministeriet og fra Maja – og en masse dejlige nytårs opkald fra Sofie, Anika, Barbara og NeNe i London ……

Jeg læste engang om Tina Dickow, at hun var flyttet til London for at blive det hun ønskede at blive (ligesom jeg gjore) hun fik flere muligheder for at skrive kontrakt med de store pladeselskaber men hun sagde nej hver gang fordi de ville markedsfører hende på en måde hun ikke brød sig om, nu er hun flyttet hjem til Danmark og væk fra den ensomhed som ofte omsluttede hende i London – det var hårdt, fortalt hun i interviewet at komme ud af den selvvalgte ensomhed, at vælge ensomheden kan til tider være det bedste man kan gøre for sig selv, problemet kommer når man ikke mere ønsker at være ensom mere, hvad gør man så? For hvordan kommer man ud af en selvvalgt ensomhed når man gerne vil?

Dét er nemlig ikke så nemt skal jeg lige hilse og sige…….

Og at opdage dét er en bitch!

Som verden er lige nu, så ser jeg kun én mulighed for mig hvis jeg vil have en karriere inden for radio: Jeg må til udlandet – ellers ender jeg nok igen i en snot by i jylland med en sindssyg lokalradio direktør og fede Martin som lydtekniker!!
 – and THAT my friend is NOT an option, så hvad skal jeg så lave de resterende 40 år af mit arbejdsliv??

Godt spørgsmål at stille mig selv i 2011………

Godnat og Sov godt – Og på Gensyn næste år, hvor jeg håber af hele mit hjerte at livet er bedre mod mig og mit hjerte!