I morgen skal Ella til dyrelæge, fastende. Vi skal have lavet en plan for hvordan vi får hende til at spise og til ikke at stoppe med at spise, til et punkt hvor hun bliver skidt. Hun har det fint og er glad osv. men det er (for mig i det mindste) et kæmpe stresspunkt at jeg ikke er sikker på at hun er rask eller ej. Tænk engang hvis jeg ubevist har en syg hund som mistrives.
Jeg forsøger så godt jeg kan at holde hende aktiveret, men selv små gåture gider hun ikke rigtig, så hellere ligge i sengen og sove, hvilket er dejligt, don’t get me wrong men en hund på 4 år skal jo ikke sove en hel dag.
I dag har jeg været til Kranio Sakral terapi og det var vidunderligt for min krop, men jeg er nu helt smadret fysisk og mentalt. Jeg sov til klokken var ca. 10, så gik Ella og jeg en kort pølletur og turen var og er ikke korte fordi jeg ikke gider gå, men fordi Ella simpelthen vender om og går hjem, hopper op i sengen eller sofaen. Jeg fik børstet tænder, vasket ansigt, på både Ella og jeg. Så støvsuget jeg og satte en klam klam opvaskemaskine igang – den var så klam at jeg overvejet at kører maskinen to gange men det var rent efter første. Surprise.
Så måtte jeg op, da jeg skulle til Kranio Sakral (700 kr pr. gang) men jeg havde allerede dårlig samvittighed over at jeg efterlod Ella hjemme, så vi kørte ned på havnen, købte en fiskesalat til mig hos fiskehandleren og satte os på en kajkant og spiste – Ella fik et stykke tørret kylling (som jeg køber hos slagteren) at gnave i og så gik vi en lille kort tur, før jeg kørte hende hjem, tippet hende af og skyndte at kører igen selv, for ikke at komme forsent til Kranio Sakral. I dag spændte hun op i mine kæber og i mine skulderblade. Da hun løsnede i skulderbladene kunne jeg mærke at der kom blod ud til mine hænder, bogstaveligtalt. Det simrede og snurrede i hænderne.
Så kørte jeg i min yndlings Kvickley i Veri Centret hvor de har en slagter nede i bunden, som laver færdigrettet. Dels dufter det godt men det ser også godt ud – i mine øjne og det er faktisk det vigtigste for jeg er en af dem der kan miste appetitten hvis jeg feks. ser noget som minder mig om noget…. eller ser et stykke løg titte ud af en salat. Så skal jeg slet ikke have noget at spise.
Jeg fik købt kylling til Ella som netop har spist en fin portion mad – dog spiste hun uden om fodder pillerne men hun spiste alt kyllingen og 3 mozarella klumper. Jeg tænker jeg kan prøve igen om et par timer om hun vil have lidt mere, det var en ikke en stor portion men meget mere end hun plejer at spise og har spist, de seneste 14 dage- 3 uger.
Mens jeg sad her på terassen og skriver, kom der nogle “voksne unge” hvis ven fyldte 25 år, de bandt ham til pælen lige foran gitterporten ind til vores have hvor min terasse ligger som den første. Først fik han en spand vand udover sig, så en HEL stor klar affaldssæk med kanel (!) som sendte en støvsky af kanel ind i haven og lige i hoved på mig. Jeg nåede end ikke at tænke så langt som til at jeg skulle lukke døren ind til stuen, så nu er der et fint lag kanelstøv over alt, inkl. på min computer og mobiltelefon og ca. i HELE min lejlighed. ALTING stinker af kanel – som jeg i forvejen ikke er en fan af og ikke spiser. Jeg hader unge mennesker der er voksne nok til at fejre deres venner men ikke voksne nok til at gøre rent efter sig eller blot til at tænke på andre end dem selv og deres navlepillende lille fest.
Som prikken over i’et får min potrygende overbo besøg af sine forældre i aften, jeg tror også han bliver 25 år, anyway han ryger i det mindste ikke pot i dag, så den lugt slipper jeg for – men han ved jo ikke at jeg sidder nedenunder på min terasse, så da han var færdig med at feje sin terasse, fejede han lige ALT støvet udover kanten og ned i hoved på mig, Ella og min elskede computer…. seriøst, jeg er SÅ træt af livet og af andre mennesker. Og nu vander han blomster, eller måske man skulle tro at han forsøger at kamuflere sit støv, for der står en kaskade af vand ned fra altanen ovenfra, det lander på yderkanten af mine terassebrædder og strinter i alle retninger….
I går gik naboens kat ind i min lejlighed. Dens to mødre stod ude foran min terasse og sagde noget i retningen af: “Ja det er jo svært at opdrage på en kat….” og ja dét er det, så nu skal jeg åbenbart også til at vænne mig til at en kat går ind i mit hus om sommeren når døren står åben. Ella har ikke noget imod katten men hun gad åbenbart ikke have katten inde i HENDES hus, så den fik et gø med på vejen ud – håber det betyder at den tænker sig om inden den kommer igen, for som dens mødre sagde: “Vi kan jo ikke så godt stoppe den……“
For ca. 2 måneder siden, måske kun 1,5 måned siden, anyway for et godt stykke tid siden ringede en dame til mig på min telefon. Jeg H A D E R når fremmede ringer på min telefon, det er som oftest pga. at de ser mit nummer på dba.dk og tænker det er hurtigere at ringe end at skrive. Men jeg er mere en skrive person end jeg er en ringe person, så at ringe til mig, er som at pisse på et elektriskhegn. Chancerne for at jeg tager telefonen er minimalt.
Anyway, jeg tog den, damen ville købe en fyrfadsvarmer som jeg havde fundet til storskald og lagt til salg til 60 kr. Den havde ingen mærke. Det var lavet af porcelæn og 100% intakt. Du ved, sådan en varmer man i gamle dage satte kaffekanden oven på, så kaffen kunne holde sig varm. Google (!) Fyrfadsvarmer hvis du ikke ved hvad det er.
Damen talte en del kan jeg huske og jeg kan også huske at mit indre batteri var på 1%, hun var på vej til Bauhaus i Tilst og ville gerne hente denne her dims hos mine forældre som bor i den retning, damen kom fra Viborg. Dimsen stod på mit loftrum og jeg gad ikke kører derud for 60 kr med 30 mins. varsling, så jeg sagde at det kunne jeg desværre ikke nå. Vi aftalte at damen skulle kontakte mig igen, næste gang hun skulle i Bauhaus, hvilket hun skulle om 10 dage igen, da hun var ude og aflevere noget der skulle laves.
Men damen ringede aldrig igen, det sker og jeg tænkte ikke mere over det. Indtil torsdag afte hvor damen skriver at hun i morgen fredag, d. 14. Maj – hvilket er Norman Bachs fødselsdag – skulle til Bauhaus igen og hente noget. Hun ville derfor hører om fyrfadsvarmeren kunne være på XXX adresse. Hun skrev sit nummer og fornavn.
Jeg skrev pænt tilbage inde på dba.dk: “Hej XX – tak for din besked. Det kan du tro den kan, hvad tid regner du med at komme? Adressen er: XXXX – sidste hus på XX hånd, lige efter XX. Jeg ser frem til at hører fra dig. Mvh. Deirdre-Anne Roberts. – og sendte samtidig samme tekst som sms til hende.
I min besked, er alt den information en potentiel køber skal bruge men alligevel var svaret fra damen “Hvad er adressen?” – ny besked: “Mvh. XX”
Mig: “Hej igen – Adressen er: XXXX – sidste hus på XX hånd, lige efter XX. Hvad tid vil du gerne komme?”
Damen: “Omkring kl. 16”
Mig inden i: Omring kl. 16! WTF – er det 15.30 eller 16.30? men jeg svarede blot: “Perfekt. Jeg skal sørge for at den er der.”
Og som så mange andre gange før, kørte jeg dimsen ud til mine forældre, så damen kunne hente den dér. Normalt sætter jeg ting under postkassen som kan ses fra vejen, men der var noget som pludselig fangede min opmærksomhed ved damen. Dels var hun fra Viborg. Dels hed hun det samme til fornavn som Normans mor, dels ar hendes efternavn det samme som Normans = Bach og slutlig, blev hun “fulgt” af 3 personer på sin dba.dk profil, hvoraf 2 af dem havde samme navn som Norman. Norman og hans far hedder det samme. Bare Senior og Junior. Ergo konkluderede jeg i mit hoved, at det nok var Normans mor der var på vej for at købe noget fra mig.
Jeg kunne ikke krakke hendes nummer men jeg blev mere og mere sikker i min sag, så jeg besluttede mig for selv at være der når hun kom, hvilket jeg aldrig er normalt, fordi jeg simpelthen ikke hverken gider eller orker at tale med fremmede.
Fredag kom, kl. 16.00 kom og kl. 16.26 kom en smadrekasse af en varebil kørende med sæder bagi, hele den ene side var skrabet – den var så smadret at selv min Far (som var hjemme fra arbejde) udtalte at den ville han ikke have sin kone til at kører i.
Damen, som helt klar ikke læste mine beskeder på dba.dk, sagde – da hun langsommeligt var kommet ud af bilen, at hun ikke kunne finde nr. XX hus – jeg tænkte: Tjaeee jeg skrev jo at det var LIIIIGE VED SIDEN AF XXX hvilket ikke kan overses men hvis man selektivlæser så kan det selvfølgelig godt være svært.
Damen spurgte om jeg ville have kontant eller mobilpay. Jeg sagde kontant da jeg ikke ønskede at mit fulde navn og billede skulle frem i hendes kontoudskrift – jeg er godt klar over hvilket ry jeg må have i Normans familie efter alle de crazy beskyldninger han er kommet med. Damen rystede på hænderne da hun gav mig 60 kr, jeg fik næsten ondt af hende, hun var dårlig gående, rystede på hænderne, burde have en stok hvis du spurgte mig – men værst af alt så havde hun et tørklæde med rødlige farver om halsen, som gik helt op til hendes kinder. Hun var lidt overvægtig og ud fra hendes kinder strittede ikke 1 eller 2 men nok nærmere 10 (!) virkelig lange stive grå skæghår!!!!!!!!!!!!!!!!
Never in my life ville jeg lade nogen kvinder gå grundt med skægstubbe på hagen!!
Hun har 1 søn, 3 døtre og en mand og INGEN fortæller hende at hun har hår der skal plukkes, pynes eller barberes?? Jeg var chokeret – virkelig!
De hår er jo ikke kommet over natten, de var lange lange og har siddet dér LÆNGE. Hendes børn er landskendte og hendes søn kører Bentley og deres mor har skægstubbe der ikke er blevet plukket? WTF! Prioriteringer…..
Da Bedste sad på plejehjem, sagde jeg altid til hende om jeg skulle hente pincetten, og så fixede jeg hendes kinder og hage, så hun ikke havde strittende lange hår – hvilket kan ske for ALLE, men man er en kælling hvis man ikke siger det til dem man kender – og dem man ikke kender.
Havde det her ikke været Norman Bachs mor – hendes dødtre ligner hende som snydt ud af næsen, så kunne jeg vitterlig godt havde fundet på at sige det til hende. Det er jo ydmygende at gå rundt med, måske hun ikke kan se dem? Anyway, damen syntes at blomsterne på fyrfadsvarmeren lignede designet på det stel der hedder “Saksisk Blomst” – and I was like: No….. for det lignede overhoved ikke men hende om det. Hun syntes det var så hyggeligt når man kunne holde teen varm, jeg tænkte i mit stille sind: Hvem fanden drikker te? Jeg drikker aldrig varme ting. Anyway, “hendes datter samler på Saksisk Blomst” – som i min optik er et kedeligt stel, jeg nikkede, smilede og sagde farvel. En mere neutral handel kan man ikke finde ret mange steder, så jeg har i hvert fald mit på det rene.
(Og nu har min potrygende overbo så tændt et mega joint, en salig “duft” af joint/pot eller hvad det nu er han ryger, stiger ned til mig mens jeg fra terassen til højre for mig, kan “dufte” at mine to lesbiske naboer (dem med katten) sidder og storryger cigaretter. Hold nu kæft hvor jeg “elsker” denne her lejlighed)
I går, søndag d. 16. Maj 2021 kørte jeg først ud for at hente en Baby Born Højstol hos en dame fra FB. Lang historie kort, min søster får nogle gange sådan nogle “flip” hvor hun skælder mig ud over alt muligt. Den anden dag var vi i en legetøjsbutik og min søster faldt i svimer over nogle mus der bor i æsker (lidt ligesom Cirkeline) Der kunne købes dukkehus mv. til dem. Jeg sagde noget i stil med: “Nu skal du jo ikke forkøbe dig, XXX (min søsters datter) har jo snart fødselsdag….”
Jeg gav min ældste lillebrors ældste datter et dukkehus fra Lundbye med lys, dukkemøbler, dukker, husdyr mv. (den helt store model med græsplæne, stakit osv) da hun blev 2 år. Jeg bestemte mig allerede dengang at jeg ikke ville lave forskel på de 3 små piger/niecer, så jeg kørte for en måneds tids siden til Middelfart og hentede et lige så fint dukkehus til min søsters datter men der i butikken sagde min søster – og hun gentog det lørdag da vi spiste boller sammen med mine onkler “at hun fandeme ikke gad have mere lort som jeg samlede sammen til hende, kom jeg med mere kunne det bo hos mig bla bla bla” Jeg er ikke kommet med mange ting til hende eller hendes datter. Jeg malede et Ikea køkken og fyldte det med køkkenting da hun blev 1 år, FORDI min søster havde ønsket sig det til hende, da hun lige begyndte at gå, købte jeg en gå-vogn til hende, men ellers mindes jeg ikke at jeg er kommet med ting. Min søster er ekstrem designer agtig og der kan jeg ikke være med.
Nå men så kan jeg jo ikke give min niece et dukkehus, så jeg tænkte jeg giver hende et dukke med sut i munden og en højstol – det skal være nøjagtig den hvide dukkehøjstol fra BabyBorn, FORDI jeg fandt en magen til til storskrald som jeg gav til min niecer hos min lillebror (igen fordi min søster ikke gad have den)
Mens jeg kørte begyndte jeg at græde, bare sådan ud af det blå. Jeg sad i bilen og tænkte at nu var klokken 10.41 en søndag morgen og her sad jeg og græd i min bil uden fremtidsudsigter til at det samme ikke sker næste søndag. Bagefter kørte jeg ud til en mand som gav 2 marmor vindueskarme væk – til min fremtidige kolonihave. Og så græd jeg igen. Så kørte jeg hjem og satte et par fodboldstøvler under postkassen hos mine forældre, gik en tur i haven med Ella og så græd jeg igen. Så ringede min ældste lillebrors ældste datter for at fortælle mig over facetime at Adam kom og besøgte hende i dag og at de skulle hoppe på deres nye trampolin.
Jeg ved ikke hvad det var der fik mig til at dreje til højre ved udkørslen fra mine forældre og kører op til min lillebror i stedet for at kører til venstre og ind mod Århus igen. Men da jeg kom op til min lillebror og hans kæreste og deres to vidunderlige piger, blev jeg mødte af en storm af kærlighed, den ældste hoppede op og ned og råbte mig navn igen og igen og kaldte Ella for hendes ven osv. Og SÅ brød jeg fuldstændig sammen, lige dér foran mine to bitte små niecer som begge er under 3 år……..
– flot Deirdre-Ann….
Jeg græd og græd og græde og græd noget mere. Resultatet blev at min ældste lillebror som er en tænker, blev rigtig berørt. Han gav mig et knus hvilket han ikke plejer at gøre og jeg vidste da jeg gik ud af døren, at det ikke var det sidste jeg havde hørt i den sag.
Knap var jeg kommet ud til mine storskraldsting før min mor ringede, hun ringede også senere da jeg var ved at spise og hun ringede igen 2 x i dag. I går aftes da jeg havde haft Ella i undervognsbad efter at jeg igen måtte lægge mig ned på marken og kikke op i himlen mens Ella gravede som var hun på vej for at hilse på Kim Jong-un ville jeg selv i bad og mens jeg stod og friserede mine krøller ud, bankede både min lillesøster og min yngste lillebror, som jeg bor i opgang med, på min dør. Usædanligt.
De sagde “vi bliver så bekymret for dig” og så fik jeg et knus af dem hver. Jeg stod bogstaveligtalt nøgen med et håndklæde omkring mig, på vej i det første bad i 8 dage. Mine armhuler var SÅ klamme! Jeg gik i bad, de hentede slik og så så vi Zootropolis (min lillebrors valg) hvorefter de gik igen. Det var hyggeligt men også mærkeligt.
I dag (mandag) er første hverdag efter at jeg har afleveret alle mine Biologi C og Psykologi C opgaver. Det føltes mærkeligt og jeg kan slet ikke forestille mig at jeg nogensinde skal åben en studiebog igen. Det har været SÅ hårdt! Nøjagtig som at løbe et marathon på forlænget spilletid uden pause og til sidst på vej mod mål, vurdere hvor lang du er når du smider dig ned og strækker fingerspidserne og det er på dén måde jeg kom i mål. Ved at kaste mig hovedkulds mod målstregen, 1,5 time før deadline. Jeg er færdig og sendt til tælling og skal virkelig ikke åbne en bog mere i 2021. Min hjerne er på max overarbejde 24/7 uden at jeg har afleveringer oven i.
Forresten, vil du hører noget sjovt? Inde på de FB sider jeg passer for Psykiatrien, der laver jeg ofte planlagte opslag, sådan at der altid er relevant content, men bare forudplanlagt. Feks. har jeg podcast søndag og fakta tirsdag osv.
Jeg finder alle mulige podcasts omkring mental sygdom, diagnoser, påførende, medicin osv. Jeg har stadig til gode at lytte til min første podcast selv, jeg kan ikke overskue det – men jeg er mega god til at finde ting og få det posted, fordi jeg på de gode dage planlægger forud, fordi jeg ved der kommer dårlige dage hvor jeg end ikke åbner computeren. Nå men jeg har nu opdaget 2 ret store sites, som også er omkring psykisk sundhed, lad os feks. sige omkring depression. Altså en landsdækkende organisation. De her 2 forskellige sites har deres helt egen 37 timer om ugen content creator ansat som får løn for sit arbejde – mit er frivilligt – jeg følger naturligvis ALT hvad jeg kan finde omkring mental sundhed på dansk, engelsk, spansk og tysk og deler alt hvad jeg finder relevant, men altid med kildehenvisning. De her to store FB sider med 2 store landsdækkende organisationer bag sig, de poster NØJAGTIG det samme som jeg, bare altid EFTER at jeg har posted det…….
Nu er det naturligvis ikke et soleklart bevis for at deres content creator sidder og lurer mig og mine opslag af, men det stinker i hvert fald ret meget af det! For nørded (og organisatorisk) som jeg er, så har jeg lavet et excel ark med deres post links, datoer, klokkeslæt og indhold Vs. mine. De er altid liiige 1 til 2 timer efter mig, eller et døgn. Jeg har så efterfølgende googlede (!) hvem der bestrider de her betalte stillinger hos de her organisationer og det er begge steder to som er så unge at de næppe har fundet ud af at man skal huske at pille papiret af bagsiden af oksefars før man kyler det i gryden for at svitse det. I’m so fucking tired af at nogle får løn for hvad jeg gør gratis….. ja ja jeg burde være stolt af at de kan bruge mit indhold, men kald mig bare tarvelig, jeg er ikke stolt af at blive kopieret. De sidste der kopieret mig, rippede HELE min virksomheds website og beholdt det inkl. farver og stavefejl i 6 måneder og blev senere børsnoteret for 15. milloner, mens jeg lukkede og slukkede. 🖕🏻
Klokken er nu 21.39 mandag d. 17. Maj (Norges Nationaldag) og jeg sidder på min terasse med tæppe og overfrakke på. Min g-string er ved at lave en ny Royal Copenhagen rille og Ella sover her ved siden af mig, pakket ind i tæpper. Hun elsker at sove køligt, men pakket ind. Nøjagtig som mig, hellere fryse ansigtet og have en varm krop og frisk luft end iltfattig luft og en varm krop og ansigt.
——
24. Maj 2021.
Vil du hører noget mærkeligt, virkelig besynderligt? Mere besynderligt end at Normans mor køber ting-jeg-har-hevet-op-af-skraldespanden-mærkeligt?
Når jeg kører hjem fra mine forældre, kører jeg igennem Hasle. Min mor er født og opvokset dér og min Morfar byggede et af de første fine huse i området, som dengang bare var en mark. Min Far blev berømt (og berygtet) da han og hans 2 brødre i et bestemt kryds, cyklede en gl. dame ned på cykel da de var ca. 15 år gamle og stak af fra ulykken. De havde lige fået nye racercykler og skulle se hvor hurtigt de kunne cykle i skole. Det var første gang min Mor så min Far, for da boede hun i en nyopført lejlighed lige overfor det her kryds. Herefter var de 3 modreløse drenge fra XX by ret berygtet som nogle “værrer nogle” – ifølge min Far trådte damen direkte ud fra en bus/sporvogn og ud på cykelstien og de kunne ikke nå at bremse, min Far var den eneste der ikke kunne flygte fra stedet fordi han slog sig så meget, så han blev hentet af en ambulance, hans storebror og lillebror flygtede. Min Fars cykel blev aldrig den samme igen.
Nå, men jeg sidder jo nærmest altid i kø eller holder for rødt, i det her famøse kryds midt i Hasle og her har jeg lagt mærke til et hus der ligger MEGA DÅRLIGT, 8 fodtrin fra vejen – engang har det sikkert ligget godt men nu ligger det nærmest med vejen på dørtrinnet og huset i sig selv er mega dårlig vedligeholdt. Det ligner pis for at sige det rent ud.
Jeg ved ikke hvorfor, mine søskende påtaler det også ofte, men huse og ting der er i forfald, tiltaler mig enormt. Måske fordi jeg dér ikke kan fejle, fordi alting allerede ER fejlet, så det kan kun gå fremad? Anyway, jeg ved det ikke, men jeg savler altid efter bygninger, huse, lejligheder som er forsømte. Og det her hus går 200% ind under den kategori.
Jeg har sådan en note app på min telefon, hvor jeg skriver adresser ind, som jeg godt kunne tænke mig at bo på og/eller eje. I dag, netop nu her til aften slog jeg så huset op på boliga, efter at have tænkt på at gøre det on and off i nærmest et år. Huset er ejet af en gl. mand, men han er altså ikke så gammel som man skulle tro, når man ser huset udefra. Manden er også på facebook – hvilket igen ikke passer med hvordan huset ser ud. Jeg mener, taget er ved at brase sammen og i min optik burde manden være tættere på 200 end på 70!
Da jeg ser billedet af manden tænker jeg: Ham har jeg da set før…… men jeg kender ingen gamle mænd mere og jeg kender slet ikke nogen som bor sådan, jeg ville gribe ind ØJEBLIKKELIGT! Huset er ren armod. Mandens fornavn er et normalt gl. mandenavn men hans efternavn får mig til at tænke på Papua Ny Guniea, ja øen!
Pludselig slog det mig, manden der bor dér og ejer dét hus jeg har kikket efter i ét år er DEN MAND DER FIK INSULINCHOCK lige foran mig og faldte!! Det er dérfor jeg kan kende hans ansigt og det er dérfor jeg kender hans specielle efternavn!
WHATS-THE-FUCKING-ODDS? 😳
Er dét ikke mærkeligt? JEG syntes det er vildt mærkeligt. Det er lige NU jeg skal sige til mig selv at jeg IKKE skal blive indvolveret med den gamle mand og forsøge at hjælpe ham ud af hans hus, som bogstaveligtalt er ved at falde sammen. Jeg ville gerne købe det fordi jeg tænkte jeg kunne få det billigt og gøre det til en billig udlejningsbolig. Men min nye viden gør at jeg tænker at jeg nok bare bør gå en stor bue uden om nogensinde at dreje hoved og kikke på dét hus igen – pludselig kan jeg jo havne i alt muligt rod med at jeg står i hans baghave, stalker ham og har opsøgende interesse og alt muligt andet total syret og hvis jeg så vil forsøge at forklare mig, så vil den her ÆRLIGE forklaring bare få det hele til at lyde endnu mere mærkeligt.
Men ikke desto mindre, så har jeg kørt forbi dét hus HELE mit liv, når jeg er kørt til og fra Mormor og Morfar og til og fra Århus og hjem til mine forældre. HELE MIT LIV. 42 år and counting. Og lige dér bor en mand som så falder foran mig og smadre hoved i fortorvet med insulinchock. Weird.
I dag er det desuden 2 år siden at Fede Dorit sendte mig det famøse brev, eller ikke lige denne her dato, men det var op til pinsen at hun gjorde det. 16. Maj 2019. I’ll never forget, I might forgive but NEVER forget.
Noget andet, jeg også skal huske at fortælle, som intet har med noget at gøre men som jeg bare har lovet mig selv at huske at skrive ned er dette.
En dag for et stykke tid siden som jeg ikke kan huske nærmere, eller det kan jeg godt nu da jeg skriver den sætning, det var den dag Normans mor kom, da sad jeg i en Børge Mogensen sofastol hos mine forældre, i deres åbne køkken alrum. Min yngste lillebror står ved køkkenøen, far sidder i sofaen overfor mig og mor er lige gået ud i fryseren.
Far siger, ud af det blå og ordret: “Hvis du og Susanne stak hoved i en spand, så ville der være lige meget vand tilbage” og så grinede han.
Man skal kende min Far før man kan se det sjove i hans dårlige humor og før man forstår hvad han taler om. Susanne er min halvsøster i Schwiez som ligner mig helt vildt. Hun er virkelig tyk og har et hoved der går i ét med halsen og dobbelthage, hvilket vores begges Far også har, altså dobbelthage. Men Far er faktisk ikke så tyk, han er bare trind og arbejdssom.
Min Fars pointe var at jeg nu er lige så tyk som Susanne og at vores hoveder vil presse lige meget vand ud af en spand hvis vi stak hoved i en spand. Det var ikke sjovt. Det er ikke sjovt men jeg sagde alligevel: “ja jeg ved godt jeg er tyk” og så skiftede jeg emne.
Jeg kan ikke rigtig forklare hvad det er, men jeg ved at min Far er utrolig utrolig stolt af at have Susanne, ikke at han er mere stolt af hende end han er af mig og min lillesøster, men piger er så sjældne i vores familie at han revnede lidt af glæde da han fandt ud af at han havde en pige mere. Og at hun havde klaret sig rigtig godt igennem hele livet og stadig klare sig godt, både arbejdsmæssigt og økonomisk.
Jeg tror han ville ønske han kunne tale mere om hende end han gør, han taler ikke så meget om hende fordi min søster altid bliver sur og min mor ofte bliver ked af det – jeg er fuldstændig ligeglad. At få en søster mere er ikke jordens undergang. Jeg har set og oplevet meget værrer ting og jeg forstår ikke at folk kan flippe ud over dét, uanset hvordan et ekstra “barn” bliver præsenteret i en familie.
Men altså, dét er min fars joks, og mærkeligt nok har jeg tænkt på dén lige siden, selv om jeg har hørt sådan nogle jokes omkring min krop og vægt hele mit liv og aldrig tænkt nærmere over dem.
Hvad har DU på hjertet?