Så er jeg hjemme i mit elskede elskede Danmark 💛🇩🇰
– jeg er total en national sucker! Jo mere jeg har rejst og set verden, jo mere bevist bliver jeg om, hvor skøn Danmark er. Også selv om mine bedste stunder i livet, ikke er oplevet i Danmark, og selv om Dansk ikke er det sprog jeg oftest drømmer på.
Danmark ER bare dejligst, på alle mulige måder. Specielt på de uforklarlige måder.
Det har været SINDSSYGT HÅRDT at rejse – jeg er simpelthen så så drænet at jeg næsten ikke kan hænge sammen. Jeg landet i Danmark lige omkring midnat Fredag d. 2. November og var i Århus, efter en laaaaang togtur fyldt med fulde mennesker der var ude og fejre Julebryggens frigivelse, omkring kl. 03.00 Lørdag morgen.
Lørdag brugte jeg på 4 ting:
- Jeg gik i et tiltrængt bad og vasket alle fuger og revner og barberet ALT hvad barberes kan.
- Jeg købte en Flossflake Comfort-I pude til 1500 kr…. (mere om den senere)
- Jeg købte 2 kødben hos slagteren til Ella
- Jeg kørte hjem til Far og Mor og Ella for at sige hej
Søndag brugte jeg på at gøre 2 lejligheder rene og lukke 2 gæster ind. I dag mandag, har jeg gjort 2 lejligheder rene, den ene en Fraflytningsrengøring på 6 timer og nu sidder jeg i sofaen og venter på at tiden går, så jeg kan gå i seng – jeg er simpelthen så sindssygt træt at jeg næsten ikke kan rumme mig selv.
Jeg kan mærke at jeg er både træt og ulykkelig inden i – turen har været rigtig rigtig god på mange måder. Givtig og lærerrig, men også mega mega MEGA fucking hård! Aldrig (nogensinde ever!) har jeg været sammen med så mange fremmede mennesker (9 stk.) som alle efter få dage, kendte min dybeste inderste inderste hemmelighed……. SÅ GRÆNSEOVERSKRIDENDE!!
Ingen af dem dømte mig ude, eller så ned på mig – ikke hvad jeg ved af eller opdaget i hvert fald. Men bare det at jeg selv skulle se på dem dagligt, se dem i øjene og vide at de vidste at jeg har knaldet en gammel mand, suttet en pik der ikke har set vand i flere uger, lagt krop og sjæl til alle mulige ydmygelser – dét er nærmest det væreste af det hele!! Så Så Grænseoverskridende (for mig) De fleste af dem kender (nu) også til denne blog og dét er også vildt svært at acceptere og kapere. Det var ikke mig selv der fortalte dem om bloggen og navnet på bloggen, så jeg var ikke særlig cool med det faktisk men sket er sket og når eller hvis min bog udkommer, så er bloggen her jo alligevel en saga blot, med mindre jeg kan finde på noget cool at bruge den til.
Men først skal jeg lige lærer at acceptere at der er fremmede mennesker, som ved ⬆️ om mig. Dén er svær…. specielt fordi de ved det du kan læse her og SAMTIDIG ved hvem jeg er, som privat person. De ved hvordan jeg ser ud, hvad jeg laver, hvor jeg bor osv. Det er der ikke andre der gør.
Det er så seriøst hårdt mentalt. På onsdag skal jeg ud på Afdeling Q igen, jeg føler slet ikke min nye Behandler og jeg kender hinanden. Jeg ved ikke hvad vi egentlig skal tale om – og i min optik er vores tid sammen snart slut og hvad skal der så blive af mig?
Den eneste som kender mig 100%, både de gode og de mindre flatterende sider af mig, er min Psykiater-Lærling og jeg savner hende så forfærdelig meget!! Jeg ringer til hende 20 gange om dagen (inde i mit hoved) og fortæller hende alt hvad jeg føler og tænker. Om natten skriver min hjerne breve til hende og om dagen taler jeg med hende i mit hoved – jeg er så forfærdelig forfærdelig ensom inde i min sjæl.
Jeg har tænkt meget på det at være ensom – måske der faktisk er flere måder at være ensom på. Jeg er ikke ensom på den måde at jeg ikke kan fungere uden venner. Det har jeg altid kunnet. Naturligvis er det sjovere at drikke en øl med andre på en cafe end alene men det er ikke dér jeg er mest ensom. Det er inde i min sjæl. Min sjæl er så ensom og sulten efter selskab at jeg ville ønske jeg kunne bryde (ustraffet) ind på min Psykiater-Lærlings kontor og sidde i et hjørne hele dagen og iagttage hende, sove og vågne op igen og vide at hun stadig var der. Vi behøvede end ikke tale sammen – bare det at jeg vidste at hun var der for mig, ville være nok balsam til min sjæl resten af året.
Jeg går og tænker på hvor skønt det ville være hvis jeg blev kørt ned af en bil, fik amputeret et ben, blev forbrændt eller fik kræft og tabte håret – på den måde ville min sorg og smerte være synlig for alle og dermed også mere okay at leve med, dag efter dag, år efter år. Lige nu som mit liv er, er min sorg og min smerte ikke okay, folk forstår mig ikke og forstår ikke at jeg er så ked af det inden i.
Jeg kan næsten ikke rumme mig selv – og derfor har jeg netop sendt en mail til min nye behandler, sådan at jeg ikke glemmer (med vilje feks.) at fortælle hende om de her tanker. Hvis jeg vil have det bedre, må jeg også kæmpe for det, hvor trættende det end er. Og tro mig, det ER trættende at være mig og være inde i mig.
Men nu til alt muligt andet end mit såret forhutlet indre. Hvad er der ellers sket siden sidst?
Jow, jeg har misted 4 faste gode kunder mens jeg var væk pga. at to Hjælpere har skiftet job og jeg var et sted med pisse dårlig internet og telefondækning, så jeg har hverken snakket, ringet eller mailet i næsten 2 uger. Ringe delen var fin, for det betød at jeg heller ikke har talt særlig meget med min Mor. Jeg kunne ikke overskue det og forbindelsen var virkelig dårlig. Email/internet delen var nærmest en katestrofe.
De hvade aflange puder der hvor vi boede – det har jeg prøvet før men dem her var ekseptionelle! Når jeg lå med puden mellem mine knæ, nåede den helt op til mit ansigt, så det føltes for en stund som om jeg lå i ske med nogen og jeg fik nogle skønne drømmefrie nætter. Derfor har jeg netop rykket 1500 kr ud af mit budget til at købe en kramme pude. GLÆDER mig til den kommer og HÅBER den er god!!
Jeg har også taget på, ret meget faktisk. Jeg kan se på en kort video der blev optaget af mig og mit gensyn med Ella, at jeg nu officielt er tyk. Jeg ved bare ikke rigtig hvad jeg skal gøre ved det fordi jeg ikke kan overskue noget i øjeblikket. Da jeg handlede ind i går, gik jeg og tænkte på at jeg end ikke kender 3 retter, som jeg med god samvittighed kan spise hver dag og 100% vide at jeg får lidt fra alle dele af kostpyremiden. Uanset hvad jeg spiser, så er det usundt – tænker jeg i hvert fald.
I dag fik jeg skyr med musley og et stort glas vand til morgenmad. Kl. ca. 12 fik jeg to franskbrødder med leverpostej og agurk og her til aften fik jeg en hjemmelavet burger med salat, rød peber, ketchup, kød, ost og så en mega tør burgerbolle som jeg endte med kun at spise den ene del af. I dag var der forholdsvis meget brød i min kost, det plejer der ikke at være, fordi brød ikke kan holde sig lang tid nok til at jeg får det spist. Ja ja det kan fryses ned men så skal det også tøes op og jeg er mega dårlig til at planlægge mad og huske mad – hvordan i alverden får jeg et ordentligt liv madmæssigt?
Jeg kan jo godt se at det hele hænger sammen i en cyklus men jeg kan bare ikke lurer finten i at dele tingene op og få dem sat korrekt sammen, så jeg får et helt nyt liv og en helt ny livsstil.
Livet er fucking hårdt!!
En god ting? Skriv en god ting siger min hjerne…. så jeg tænker og tænker mens mine øjne svider af træthed. En god ting kan være at jeg har sat min udlejningslejlighed ned til 40€ pr. døgn og nu har den fuld booket resten af November mdr. = Penge.
En anden ting kan være at klokken nu er 22.02 og jeg er kamp træt. Jeg håber jeg kan møde enten Mormor, Michelle eller min Psykiater-Lærling i mine drømme i nat. Ja faktisk alle andre ned mig Gudfar. Vinduet står åbent og jeg kan dufte livet udenfor, duften er så markant anderledes end i udlandet – kors hvor jeg dog elsker den Nordiske luft
Hvad har DU på hjertet?