Gæt hvad jeg faldt (lykkelig og sagelig) i søvn til i går aftes? ⬇️
Yep, Silvan TV på youtube, del 4 ud af 5, om hvordan man bygger et træhus ♥️
Min sagelige lykkelige drøm, varede lige indtil jeg vågnede op efter ca. 16 min søvn i fuld rædsel inden i. I min drøm, det jeg husker, gik jeg tur med Ella og måtte navigere hende ind og ud imellem flagermuse der hvæsede og huggede ud efter hende. De var alle syge med rabbis. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke bare løftede hende op, men pludselig fik hun snuden for langt frem og en lille sort hidsig flagermus huggede sig fast i hendes snude – som også er sort og ligner en lille piratos – og mens Ella skreg og flagermusen hvæssede, så vidste jeg inden i, at Ella måtte dø nu, fordi hun havde fået rabis og hvis jeg ikke aflivet hende, så ville hun lide og til lyden af Ellas skrig, vågnede min krop mens mine øjne stadig var lukket.
Jeg var 100% bevist om at jeg lige var vågnet op fra en drøm, mit hjerte galoperede afsted og jeg var helt ødelagt inden i. Længe lå jeg og forsøgte at finde roen i mit indre, men jeg turde ikke åbne øjene for jeg (tror jeg) var bange for hvad jeg ville se, måske en død Ella eller en rabis ramt flagermus, hvilket jeg iøvrigt har set.
Som jeg fortalte i dette indlæg https://deirdreannroberts.dk/allerhelgens-aften-2019/ så blev min sidste tid på Psykiatrisk Hospital aflyst, se screendumpet af min aflysnings sms.
I smsen stod der ordret: “Din næste tid er d. 5/11 som planlagt.” Ifølge hvad jeg ved af, er min normale tid hver tirsdag kl. 14.30. Jeg fik ingen reminder sms i går, som aftalt og planlagt og jeg fik heller ingen i dag.
I mellemtiden har jeg fået en besked fra Biblioteket at bogen jeg har bestilt til min Far, er kommet. Sidste afhentningsdag er i morgen, så jeg måtte hellere lade være med at udskyde det længere, selv om lysten til at hente en bog til en person jeg egentlig ikke har den store lyst til (eller behov for) at tale med er ca. lig nu.
Så, i morges tvang jeg min smadred krop ud af sengen kl. 07.40. I bad og ind og gøre mig klar, så afsted til Kranio Sakral Terapi, som er steget til 700 Kr pr. gang.
Det som virker på mig, kan jeg ikke få tilskud til. Mens de overgrebsligende muskelløsninger som de laver ved Fysioterapeauterne, dét kan staten da sagtens spytte i kassen til. NOT logisk.
For at være pæn i tøjet, tog jeg hudfarvet trusser og bh på, ikke fordi farven er pæn, men fordi hvid skulle det ikke være, når bh og trusser skal matche og den sorte bh, selv om den burde være samme størrelse og model, som den hvide og hudfarvet, skaver og gnaver under min arm – meeen looking back så burde jeg nok være gået med sort…..
Anyway, da jeg ankom gik jeg ud og tissede af og *vola* 9 dage efter at min menstruation er stoppet, vælger Frk. Twat lige at løslade én velplaceret mørkebrun klat blod forrest i mine trusser NETOP som jeg skal ind og ligge i undertøj, front opaf….. WTFF!!! Jeg tænkte på om jeg skulle lade som ingenting, eller om jeg skulle sige det – du får lige lov til selv at sidde og sumpe lidt over hvad jeg mon valgte af de her to perfekte muligheder…..
Lod jeg som ingenting og trak trusserne langt bagud, så jeg fik dobbelt olfert og havde g-string helt om i nakken eller gik jeg til bekendelse og sagde det som det var – begge dele af frygt for at Kranio Sakral damen skulle tro at jeg gik med beskidte trusser fra morgenstunden??
Udover at jeg græd det meste af tiden, så var det helt vidunderligt at blive løsnet rigtig op, og ikke bare most på, halvnøgen i et koldt rum. Briksen er så blød og tæpperne er rigelige og der er altid varmt og stille. Og hun er SÅ sød.
Bagefter kørte jeg hjem og fik printed de sidste papir ud som jeg manglede, da jeg havde bestilt gratis retshjælp (igen) denne gang hos nogen som faktisk ser ud til at vide hvad de taler om – i hvert fald startede de med at skyde det ham den mærkelige jeg-gaber-helt-uhæmmet-og-slukker-ikke-min-telefon-advokat havde sagt, med henvisninger til paragraffer som bakkede deres udsagn op og bankede hans udsagn ned
Jeg fucking elsker fakta. Paragraffer. Love. Regler.
Jeg skulle være hos Retshjælpen kl. 16.30, men da Psykiatrisk Hospital er kl. 14.30-15.30, ville jeg ikke have meget tid. Jeg sad og var ved at falde i søvn, da jeg kom hjem, henover spisebordet, fordi jeg var så træt i kroppen efter Kranio Sakral, men jeg holdt mig vågen og omkring kl. 13.00 kørte jeg ned på Dokk1 og parkerede i deres fucking irriterende og omstændige underjordiske parkeringsanlæg.
Netop som jeg er på vej til at scanne bilen ind, ringer min telefon, jeg tager den og det er en studievejleder fra Jordemoderuddannelsen i Ålborg. SÅ sød en dame. Vi talte i ca. 40 minutter mens jeg står/går udenfor DOKK1. Jeg hørte godt at jeg fik en sms mens jeg talte, en sms om at der var en talebesked på min telefon, men da jeg aldrig aflytter telefonsvaren, som i ALDRIG aflytter min telefonsvare, så bed jeg ikke mærke i det – faktisk siger jeg på min telefonsvare at folk skal sende en sms hvis det er vigtigt ellers ringe igen senere.
Nå men 13.46 går jeg ind, får hented bogen efter en masse skuddermudder og kl. 13.01 sidder jeg i bilen og er på vej henover broen til “Hovsa Krydset” da telefonen ringer igen, denne gang fra et Skjult nummer. Jeg tænkte om det var min Mor men tog den alligevel, det var min nye psykolog fra Psykiatrisk Hospital.
Allerede da hun er i røret ved jeg der er noget galt – jeg hører altid KUN fra Psykiatrisk Hosptial når jeg har gjort noget galt eller når der er noget galt generelt. Og ganske rigtigt. Jeg skulle åbenbart havde været der kl. 13.30 og klokken er nu 14.01 (præcis) og jeg er kun på vej forbi Dokk 1, hen ad Strandvejen = looong way til Skejby, selv i bil.
Det viser sig at min tid er lavet om til nu at hedde hver tirsdag kl. 13.30 (forever fremover) men da sidste gang var aflyst, har jeg ikke fået besked omkring de skiftende tider. Og som jeg før har nævnt, så er de ca. 3 forskellige omstillingsdamer der er tilknyttet Enhed for Personlighedsforstyrrelse ikke de skarpeste studenterhuer. De mangler ikke kun simpel empati, de mangler også fatteevnen og rækkeevnen til at tænke selvstændige tanker. Så som at man ALTID præcicere dato, tid og sted i ALT hvad man foretager sig, der har med klienter at gøre/skal ud af huset. Det er ikke kun i psykiatrien man skal gøre sådan noget, det er OVER ALT.
Se nu bare Bogmessen i Bella Centret. Jeg skal derover pga. at nogle af dem jeg rejste til Bali med, også kommer og jeg tænkte i sommer at det kunne være sjovt, så jeg købte en billet og nu er jeg ligesom fanget.
Nå men jeg ville vide her den anden dag, hvad TID det starter og hvornår de lukker, sådan at jeg kunne finde ud af om jeg skal bestille hotel eller om jeg skal tage hjem samme dag. Bogforums forside ser sådan her ud…..
Find én fucking fejl………
– intet klokkeslet!!
Jeg skal bladre ind i selve det fysiske program for at finde ud af at de åbner kl. 10.00 men jeg opgav at finde ud af hvonår dørene lukker. Dét burde ligesom stå under datoerne. Det er helt skørt og dumt.
Og SÅ ringe ser Bogforums Nyhedsbrev ud – lille fond, forvirret øverste billede, ingen klokkeslet, ingen adresse, ingenting som kan hjælpe alle dem der IKKE ved besked – og NEJ det står heller ikke længere nede i deres nyhedsbrev.
Der er bare ting man ALTID tager med, så som link til ens hjemmeside. Adresse. Datoer. Tidspunkter. Åbningstider. Kontaktinfo. ALWAYS.
Nå, men tilbage til Psykiatrisk Hospitals Enhed for Personlighedsforstyrrelsers omstillingsdamer, som kan trøste sig selv med at de ikke er de eneste med afstumpet kommunikationsevner og de er ikke de eneste der bestrider jobs som de ikke har evnerne til at bestride. For de har ikke skrevet tidspunktet ind i smsen de sendte, ej heller har de sat sms notifikationerne op på den nye tid jeg har fået – på trods af at det, ifølge min nye psykolog, er noget hun har bedt om – noget jeg fik FØR og derfor naturligvis også skal have fremadrettet.
Så der sidder jeg i bilen, og går pludseligt fra at være i god tid, til at være næsten 45 minutter forsent på den! Mega stressende!! Min mave går helt i knudder, min mund går amok på under et millimy sekundt og jeg rammer samtlige røde lys på vej derud.
Min nye psykolog sagde i telefonen at hun havde en ny aftale eller skulle være et sted kl. 15.00, jeg var der kl. ca. 14.20 men kun fordi jeg parkeret ulovligt ude foran på 15 minutters parkeringspladserne. Der var ingen ledige oppe foran, så jeg burde være kørt om på bagsiden af bygnigen og havde parkeret – hvilket jeg ville have haft nok af tid til at gøre hvis min tidsplan havde holdt stik, men pludselig så var der bare ikke tid nok og jeg måtte bide mig selv hårdt i kinderne for ikke at græde af bare frustration, udmattelse og opgivelse. Og ved tanken om en parkeringsbøde…
Terapitimen blev derefter og jeg græd og græd og græd. Flot.
Jeg er sikker på at min nye psykolog ved jeg optager vores samtaler. Dels fordi jeg startede ud med at sige, da vi mødtes første gang, at jeg fra nu af ville dokumentere ALT og dels fordi hun altid kikker på min telefon. Jeg lægger ikke skjul på at jeg optager, men jeg siger på den anden side heller ikke at jeg optager. Begge dele er lovligt ifølge dansk lovgivning. Og jeg er desuden fuldstændig kølig på det punkt.
Hvad de ikke dokumentere omkring mig og hvad min tidliger behandler ikke har uploaded af ting jeg har sendt og skrevet til hende – TIL HENDE – i den tro at det var mellem mig og HENDE er ikke småting. At jeg så samtidig er blevet taklet noget så grusomt af min Psykiater-Lærling, da hun trak Stikker-Grethe kortet, gør det ikke bedre.
De gør åbenbart som de vil og de har åbenbart deres egne regler. Og de har svigtet mig noget så grusomt – faktisk nærmest mere end mine forældre har.
Forstået på den måde, at mine forældres svigt er så gammelt og så indgroet at jeg har lært at leve med det. At sådan er det og sådan vil det altid være.
Psykiatrisk Hospitals svigt, er så nyt at jeg stadig kan græde når jeg tænker på det. De fik mig til at fortælle ting jeg har brugt 36 år på at gemme for ALLE. Da jeg så har betroet og blottet mig til Psykiatrisk Hospital, så får de mig til at indvie mine forældre i det og når jeg så har betroet mig til mine forældre, så vender Psykiatrisk Hospital 365 grader og sparker benene væk under mig med sådan en kraft, at jeg først nu er ved at vågne op fra det fald jeg tog, da jeg landet på ryggen og knaldet baghoved ned i gulvet, så jeg både smagte blod, jern og tandsplinter.
Og derefter, så vælger Psykiatrisk Hospital at aflyse ALT terapi fra Maj til September og helt bevist, helt køligt og helt blottet for humanity, lader de mig bare hænge. En. Hel. Lang. Sommer.
– og når vi så starter op igen, så aflyses 3 sessioner i træk og *bum* velkommen tilbage til Deja’Vu for ét år siden, hvor jeg ca. ved denne her tid, for alvor begyndte at tænke at der var noget helt galt med relationen imellem min Nye behandler og jeg……
Ohh do I see a pattern.
P.S: Jeg fortalte Kranio Sakral damen om min forsinket menstruationsklat i mine fine rene og pludselig MEGET hudfarvet trusser…
Hvad har DU på hjertet?