Mit indre klima anlæg

Jeg syntes min dag i dag har været en rigtig lorte dag…….

Det startede allerede i går aftes, jeg frøs mine tær så frygtelig da jeg lagde mig til at sove. Forsøgte at vække mine iskolde tær ved at gnide dem mod lagnet men det virkede ikke, så jeg måtte ud og finde nogle udstrømper.

Men selv ikke dét hjalp – jeg lå vågen til klokken var næsten midnat uden at kunne få liv i blodomløbet i mine tær. Det resulteret i at jeg i dag, da jeg vågnede var såååååå ekstremt træt og stadig frøs!!

Så op og i bad – et laaangt varmt bad burde hjælpe og det gjore det da også, lige indtil jeg fik tøj på og “mødte ind” på arbejde ved mit spisebord – så faldt min kropstemperatur dramatisk igen.

Jeg ved fra da jeg lavede morgenradio at jeg altid fryser helt vildt om morgen, uanset årstiden så er jeg kold hele morgen, så jeg havde naturligvis, ligesom jeg altid gør, klædt mig varmt på med uldsokker, kamikker med lammeskind, uldundertrøje, denimskjorte og en stor tyk uldcardigan og et par alm. jeans, så jeg burde være varmt nok klædt på – og samtidig stod radiatoren på 5 (selv om den nærmest aldrig varmer) og min elradiatore kørte på livet løs – men min krop frøs så meget at jeg nærmest rystede.

Da klokken var 09.30 valgte jeg at tage én time fri fra arbejde……….

Sagen er den at jeg virkelig tog det aktionæren sagde i går, om at jeg bare skulle se at komme afsted på de der kundebsøg til mig. Derfor brugte jeg det meste af aftnen i går på at ringe fra hemmeligt nummer (!) til alle vores kunder i Syd og Sønderjylland og fik planlagt 8 møder i næste uge, hvilket så betyder at jeg skal køre til jylland i weekenden hvor jeg bare havde set frem til at jeg kunne være HER min elskede lejlighed og glæde mig over at jeg ikke skal noget………..

I går sad min chef og sagde “JEG har laved 3 kundebsøg pr. uge…..” da aktionæren tordnede mod mig over at jeg ikke har laved nogen (hvilket jeg jo havde fået bud på IKKE at gøre) men inde i det google dokument som min chef havde bedt mig lave mens vi var i Spanien stod er ikke noget om ét eneste besøg, så jeg skriver til ham i morges på skype om han har en liste med hvem han har besøgt, sådan at jeg ikke kontakter de samme……

Det har han ikke “men jeg kan da godt lave en hvis du vil” øhhhhhhhhh………..og så siger manden følgende “Forresten, XXXX (navn på aktionæren) har ombestemt sig og du skal kun koncentrere dig om PR og markedsføring……” Øhhhhhhhhhhh???!!!

For under 12 timer siden skulle jeg bare få fingeren ud og nu skal jeg ikke – det er ret svært at finde ud af hvad jeg egentlig skal lave her i firmaet! Jeg spurgte hvornår de blev enig om det, og det gjore de åbenbart i går, efter at jeg var logget af mødet – men ingen havde åbenbart tænkt sig at fortælle mig det.

Da jeg siger til ham at jeg ikke forstår hvorfor jeg ikke er blevet informeret om det og hvis det var sådanne ting de skulle tale videre om, da min chef beder mig forlade mødet, så forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke skulle blive i mødet (på skype) så jeg også kunne blive opdateret og ikke sidde her og tænke at jeg ikke er en del af firmaet – ved du hvad han svare?? You won’t belive it.

“Vores statusmøder med XXX (aktionær) og XXX (aktionær) er den daglige ledelses opdatering af de primære aktionærer med mulighed for at få sparring og input til dagligdagen. Jeg valgte så at invitere dig med for at du selv kunne fortælle om PR. Når vi så går videre med xxxx (it manden) og jeg, der skal bankes igennem, så er det naturligt, at vi er alene. Det er et privilegium vi har som partnere i virksomheden, hvilket du jo ikke er en del af.”

Tag dén Deirdre-Ann. Vær så god.

Jeg gik helt i sort da jeg læste det han skrev – så jeg skal bare sidde her og ikke har nogen former for privelegier, ingen kollegaer, ingen løn, ingen bonus, ingen frysegoder, ingen kontorfælleskab, ingen frokostordning, ingen pension, ingen sparring, ingen indput, ingen information og ingen sikkerhedsnet………og samtidig skal jeg gør alt hvad de andre siger jeg skal gøre, uden at én eneste person spørger mig hvad jeg tror er bedst, her og nu og på sigt og hvad jeg gerne vil……

Herefter gik jeg over og lagde mit ene uldætppe på sofaen, hentede min dyne og hovedpude og pakket mig ind i det andet uldtæppe mens jeg trak dynen henover mig – stadig iført alt mit tøj og kamikker og jeg frøs……….jeg frøs og jeg frøs og jeg begyndte vist også at græde lidt, men schyyyyyyyy don’t tell a soul……….så ringede det på døren efter ½ time og jeg måtte op, det var en fragtmand med mit joggingsæt fra Hummel, det jeg har fået af mine små brødre i julegave.

Og jeg blev end ikke glad, jeg smed bare pakken på gulvet og lagde mig på sofaen igen. Jeg lå der i alt i én time og ti minutter.

Så stod jeg op, ruskede mig selv og sagde at jeg simpelhen måtte komme igennem det her – der er kun én person der kan ændre mit liv og det er mig selv – ain’t nobody going to do it for me……

Så jeg har knoklet videre i dag med vores pressemeddelslse og kontaktede 14 forskellige medier og journalister, opdateret vores Linkedin profil, startede vores to konkurrencer (som planlagt) og så brugte jeg min frokostpause på at kikke efter et nyt job og gå på apoteket og købe en ny ansigtscreme. Min frokostpause har altid været én time men jeg har aldrig, udover da jeg var i Spanien, brugt mere end ½ time – men det gør jeg nu – det er min time off.

Og for første gang NOGENSINDE siden jeg blev ansat har jeg set efter andre job. Jeg kan mærke at det her ikke kan få et godt udfald. Jeg ved ikke hvad det er, men det er som om min chef stille og rolig fryser mig ud og jeg har ingen jeg kan tale med det om………..Det er meget muligt at fejlene ligger os mig, i så fald er jeg 200% parat og motiveret til at lave de fejl om, problemet er bare at jeg ikke aner hvad jeg gør forkert og hvor jeg skal starte – og min chef er ikke just til at tale med.

Klokken er nu endelig fyraften og jeg fik også tid til at sy mine løbebukser i min frokostpause. Sidste vinter faldt jeg og slog hul på dem, hullet lappet jeg men nu er det gået op igen, eller stoffet er løbet. Ville gerne have et par nye men det er der ikke lige penge til sådan som fremtiden ser ud. Så jeg har lappet dem og om lidt vil jeg tage fitness tøj på og gå ned og træne med Sanne Salemonsen og Søs Elin, håber virkelig at dér kommer bare ét venligt hjerteligt smil ud af denne omgang træning for jeg magter ligeosm ikke rigtig flere sure ignorent people i dag!