Mission Accomplished

 

Mærkelig følelse. Jeg er nu officielt fri for penis-bærende individer i mit liv. Der er ingen. Slet ingen. Jeg tænker ikke på nogen. Jeg tænder ikke på nogen. Der er ingen med en pik som har noget at skulle have sagt i mit liv. Ingen som kan dirigere mig som en marionetdukke. Jeg er ikke afhængig af nogen. Jeg er ikke forelsket i nogen. Jeg er ikke besat af nogen.

Jeg er bare mig selv. Deirdre-Ann Roberts. 37 år. 159 cm høj. Vægt pt. ukendt men ca. 70 kg. Blond med et kaotisk skønt krøllede touch. Næsten altid korte negle og lidt for tørrer hænder og håndflader pga. arbejdsomme hænder. Grønne store øjne. Hvide øjenvipper som er ekstremt lange når de får mascara på. Et lille modersmærke som måske er en leverplet på højre kind ved kæben. Store hvide hulfrie tænder. Huller i begge øre som pæne piger har. Én piercing i højre targus dvs. den brusktingdims som er lige ved indgangen til øret. Dér sidder altid en lille diamant til knap 25.000 kr. Den har siddet der i årevis og aldrig været ude. Jeg har selv lavet den. Min næse er lille og ligner en knap. Jeg har en kløft i hagen som John Travolta, ikke så dyb og uden skægstubber men den den er der. Min nederste tand, ved siden af “fortanden” i undermunden er skubbet lidt ind, pga. en rafte jeg fik i hoved som spejder. Mine øjenbryn er mørkere end mit hår fra naturensside. Min hals er almindelig og pt. med et lille rødligt ar, efter at jeg fik fjernet en gevækst. I nakken har jeg også et hvidt rundt ar. Midt i panden, hvor håret starter har jeg en hvirvl, men hvirvlen er en krølle som tror den er neger og lige dén tot kruser og krøller helt ekseptionel meget og kan ikke kontrolleres. Jeg har en magen til i nakken. Mine læber er store. Rigtig store – og naturlige. Jeg bliver ofte spurgt om de er lavet, men det er de ikke. De er altid fine og bløde, da jeg syntes tørre læber er frastødende. På venstre side af underlæben er der en lille hvidt ar hvis man kikker godt efter, det er fra engang hvor jeg havde et stort forkølelsessår som gik dybt ned i læben. Det er ikke så charmernede en måde det er fremkommet på, men det er charmerende at det er dér. Under højre øje, et stykke ned på kinden ca. ud for næsten hvor en tåre normalt ville hvile på toppen af kinden inden den ruller ned mod hagen, lige dér har jeg et brunt lille modersmærke. Det er et par år gammelt. Det har ikke altid været dér. Jeg tænker jeg får flere af den slags med årene. Det er okay. Det er en del af mig. Ud for højre mundvige har jeg to bitte små prikker ved siden af hinanden, så tæt at de på afstand ser ud som én prik, men tæt på kan man tydeligt se at der er lys hud imellem dem. Det er to små nye modersmærker. Når jeg ser på dem, tænker jeg på hvordan fluelort ser ud på lakken på en bil. Da jeg boede på Gården og havde en rød bil, var der altid fluelort på den. Det er små brunlige prikker som også kan forveksles med spytstænkt fra en skrå. Jeg tygger ikke skrå, så det er modersmærker.

Sådan ser jeg ud og sådan er jeg. Og jeg er alene og på min konto står der lige NU over 100.000 kr. Wanna see?

 

Desværre er pengene ikke mine mine, det er udlejningspenge som tilhørere andre mennesker, men nu ved jeg hvordan det føles at have mange penge. Det er en dejlig følelse og jeg håber at jeg en dag kan have samme mængde penge (minus den store optrukket kassekredit!!) som er mine. Mine egne. Det ville være dejligt. Og flot klaret.