I går, mandag d. 1. December 2014 døde min Gudfar. Han blev 86 år gammel. I dag, tirsdag d. 2. December 2014 kl. 18.24 blev jeg ringet op og fik at vide at han var død – og at han ikke havde ønskede at se mig, eller at der blev ringede til mig.
Men nu da han var død, syntes “de” at jeg skulle ha det at vide. Og det fik jeg. Da jeg bla. spurgte om de havde fundet hans dåbsattest, det sengetøj han gerne ville begraves i og andre ting, fik jeg at vide at dét skulle jeg ikke bekymre mig om. Da jeg sagde “nu har jeg måske ikke noget at skulle ha sagt, men….” så blev der sagt “Nej, dét har du ikke….”
Jeg har ultra dårlig samvittighed over at jeg ikke besøgte ham mere her de sidste par år men jeg har jo boet i Spanien og han gjorde klart at han ikke kunne lide min rødhåret kæreste.
Jeg fik aldrig fortalt ham at jeg havde solgt gården, men ud fra at han ikke ønskede at se mig, er jeg overbevist om at han godt vidste det.
Jeg har endda 2 iphones fordi jeg altid ville ha mit Danske nummer i telefonen i tilfælde af at han ringede, men han har aldrig haft ringet.
Det er mærkeligt, for jeg tænker på at han er død og samtidig så tænker jeg på at han sidder i uskiftet bo og at andre har nøgle til huset. Damen der ringede sagde at de tog ud i huset i morgen og at det ikke kommer mig ved. Jeg syntes jeg fortjener at få min arv, som jeg har papir på men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Alle (næsten) de advokater jeg nogensinde har kendt har været indkompetente på et niveau som er latterligt, men i morgen ringer jeg til den eneste advokat jeg har kendt som kunne finde ud af noget, han ordenede det sidste med gården og damen og kattene, jeg skal håndhæve min dom en gang om året har jeg fået at vide så jeg skulle alligevel ringe til ham.
Måske han kan hjælpe mig.
Hvad har DU på hjertet?