Så er Marts måned 2014 snart slut og det er mærkeligt at tænke på at den ALDRIG kommer igen. Denne måned, de her dage, denne dag kommer ALDRIG igen. Jeg kommer ALDRIG til at leve denne dage igen og så er det jo at jeg kun kan håber og ønske at jeg levede netop denne dag og denne måned fuldt ud…..
Men det føler jeg ikke at jeg har gjort. Eller at jeg gør. Jeg lever, jeg er men jeg er ikke fuldt ud. Det er som om jeg blot ER. Her. Giver det mening?
I dag er min Gudfars 87 års fødselsdag, jeg er ikke i Danmark, det var ellers min mening. Jeg har ondt af at han sidder alene på sin fødselsdag og hans helbred skranter også, han spiser ikke rigtig noget og har både bronkitis, astma og dårlige lunger efter et liv som landmand. Det er synd syntes jeg.
Min plan var at tage hjem og besøge ham, har ikke været der siden før jul – jeg har faktisk end ikke ringet, men det er mere fordi den ene dag er gået med den anden og jeg er aldrig alene så jeg kan ikke ringe når der er andre til stede, det kan jeg bare ikke og så tager den ene dag som sagt den anden og nu har jeg bare monster dårlig samvittighed over at jeg ikke har ringet….. men på den anden side så har han heller ikke ringet til mig.
Og jeg har endda to telefoner og jeg har altid min Danske telefon i nærheden af mig af samme grund. Jeg har i stedet for købt en lille mad gave til ham gennem Osuma.dk, hvor jeg har købt ting jeg ved han godt kan lide men aldrig selv ville købe da han KUN handler ved Købmanden og ikke ved Coop Danmark (sådan nogle svindlere kan jeg høre ham sige…..)
Jeg har købt følgende:
Anonym skriver
ahh, hvordan går det i Spanien, håber da du er ved godt mod, men se at finde til Dk. og start småt det kan være godt ikk.
savner dine historier 🙂
smeden