Jeg har simpelthen SÅ dårlig mave og min mund har ikke stoppet med at gøre ondt, siden den “sprang op” i lørdags omkring kl. 12.00 da jeg befandt mig i Kvickly.
Her til aften har jeg børstet tænder uden tandpasta, bare kørt en tur med den elektriske tandbørste, for at få en følelse af at emaljen ikke er så “plettet” og uhumsk. Min tunge snurre, mine kinder spænder og er ømme som muskler der ikke er vant til at blive brugt. Jeg kan ikke fysisk pege på et sted i min mund, hvor det ikke gør ondt – ALT gør ondt og jeg kan nærmest ikke rumme mig selv.
Min mave har været okay hele dagen, men nu da jeg lagde mig her i sengen for at sove, kunne jeg mærke jeg skulle slå en prut – jeg prutter (mærkeligt nok) ikke særlig tit, taget i betragtning af hvor dårlig en mave jeg har. Pt. ligger jeg på maven i sengen (med åbent vindue) og blogger, da jeg ville slå en prut kunne jeg mærke, at det ikke var “den slags prut” altså en windy one, så jeg sprang ud af sengen, natkjolen over hoftehøjde og så løb jeg ud på toilettet, hvor min mave ofret sig så hårdt, at jeg end ikke nåede at finde toiletskamlen frem, før første bølge var overstået (den står til venstre for toilettet, så jeg kan nå den mens jeg sidder på toilettet) Bagefter kom 2 “nær-død-total-udtømning-af-tarme” bølger….. det vælgtede bare ud.
Jeg tænker altid på, HVOR meget der egentlig kommer, når det bare sådan vælter ud? Det føles som meget, men jeg tænker det er pga. trykket og pga. konsistensen. Hvis det sådan blev samlet op (ikke at jeg har planer om at gøre det – og havde jeg, ville det være fysisk umuligt, pga. hastigheden og tidsnød) og vejet og målt, så tror jeg faktisk ikke der er tale om så “store” mængder lort – altså alting er jo relativt, men come on, 12 meter tarm kan naturligvis indeholde en del lort men det er jo ikke alle 12 meter som er “lorte tarme” og samtidig skal den mængde mad (eller manglen på samme) som jeg spiser jo også tages i betragtning.
Der er virkelig mange faktorer at tænke på, når man sidder med hoved i hænderne, som hviler på knæerne som hviler på toiletskamlen, og overvejer hvor meget lort man lige har spulet ned i en ellers fin hvid toiletkumme, mens sveden springer frem på panden og maveknebene er så voldsomme at jeg får helt ondt i lillehjernen og munden bare stikker helt af i et inferno af smerter på alle niveauer.
I morgen, altså om få timer, skal jeg ind til min Kranio Sakral dame og bagefter ud til min psykolog – som jeg skændtes med sidste tirsdag. ALT i mig fortæller mig, at det er en mega dårlig idé at tage derud.
Jeg har brugt flere timer i dag, på at tænke over, hvordan jeg på en pæn måde kan afslutte mig selv i Psykiatrien. Jeg kan virkelig ikke mere, jeg orker ikke at kæmpe flere kampe – jeg vil virkelig gerne bare have fred. Og ro.
Jeg orker ikke at skulle forsvare mig selv hver evig eneste tirsdag, jeg orker ikke at alt hvad jeg gør, bliver målt og vejet – og at jeg oven i købet bliver fundet for let. Jeg orker orker orker virkelig ikke mere. Just let me be please!
Jeg blev SÅ ked af det da jeg lyttede til vores gamle samtaler i torsdags og jeg blev SÅ ked af det da jeg mødte min Psykiater-Lærling i lørdags og jeg VED jeg vil blive SÅ ked af det igen i morgen, tirsdag. Min krop er simpelthen ikke bygget til at være så ked af det hver 2. dag (ca.) Jeg mener, jeg har brugt det meste af mit liv på at være ked af det, vred og forkert, men dengang var der INGEN som vidste hvorfor og det gjorde det på en måde nemmere. Nu er jeg bare ked af det hele tiden og ALLE ved hvorfor men ingen reagere på det – og trust me when I say, at dét bare gør det HELE MEGET VÆRER!!!!
Hvad har DU på hjertet?