Jeg har laved 13 mysteryshopping besøg i dag – og jeg mangler stadig 8 inden fredag, for slet ikke at nævne dem jeg skal tage i weekenden – jeg har virkelig overbooket mig selv! Jeg har gjort det fordi jeg tænker at nu er der mulighed for at tjene penge og dét trænger jeg til – jobbene skal tages i denne uge så jeg kan ikke bare sige: “Jeg venter til næste uge” for så er der bare ingen jobs……..
I dag ringede en dame fra Codan Forsirking til mig, jeg har søgt et job hos dem som sælger af deres forsikringer, hun vil at jeg skal komme til et informations møde i morgen kl. 17.30 og 3½ time frem (!) Øhhh hvordan fanden skal jeg lige presse det ind med at jeg også skal læse til eksamen onsdag og mysteryshoppe?
Jeg sagde ja tak og hun har sendt mig en mail, men jeg kan allerede nu mærke at det hele presser sig på i min hjerne…….hvad skal jeg gøre? Læse til eksamen og håbe på at bestå? Arbejde og tjene penge her og nu? Tage til en måske samtaleprøvenoget og måske dumpe og ikke tjene nogle penge lige nu?
Jeg mener at det er bedst at læse til eksamen og håbe på at bestå og samtidig få tjent nogle penge……eller???
Lige NU kunne jeg super godt bruge en at sparre med, en anden persons mening, en person som kan se det fra alle siderne men stadig være klarsynet…..
I dag da jeg ankom til lufthavnen var ham fyren som også skulle mysteryshoppe forsinket, så jeg sad næsten ½ time og ventede og tænkte – jeg sad med telefonen fremme og overvejet stærkt om jeg skulle ringe til Norman, dels for at sige undskyld fordi jeg lagde på i går men også for at tale – jeg blev enig med mig selv om at han ikke gider tale og at han nok bare ville blive endnu mere vred på mig hvis jeg fortalte at jeg havde ringet op og lagt på, også selv hvis jeg fortalte at det var et uheld og ikke min hensigt, at det simpelhen skyldes at jeg blev så befippet………men Gud hvor vil jeg gerne tale med ham!!
Senere da jeg var i Fisketorvet for at mysteryshoppe spillede de en eller anden julesang, og jeg var lige ved at få tåre i øjene (!) Jeg blev så vred og skuffet på mig selv, hvorfor har jeg tilladt mig selv at havne i en sådan her situation? Hvad er det jeg ikke forstår??
Hvordan kan jeg være så letsindig at havne i en situation hvor mine skrøblige følelser igen er blevet såret?? *banker hoved ned i tastaturet*
Jeg forstår ikke hvad det er som har gjort at jeg åbenbart har glemt hvor slemt det var at skulle videre efter Kunstmaleren – for nu sidder jeg jo i selv samme situation!! Jeg skal til og videre efter Norman, som jo har været så meget mere fraværende end Kunstmaleren – jeg tror det som gør ondt her er at Norman lover ting, han siger feks.: “Jeg er hjemme i næste weekend, lad os tales ved der” eller “Ja jeg vil gerne holde kontakten gensidigt….“
Han lover ting, siger ting og bagefter skider han højt og flot på det hele, han er meget uærlig i sin måde at være på og dét såre mig – for er der noget jeg ikke er, så er det i hvertfald uærlig! Da Kunstmaleren gik sagde han til mig at jeg var det ondeste menneske han nogensinde havde mødt (!) dét slog mig så hårdt i maven at høre dét at jeg den dag i dag stadig kan huske det, Norman sagde “god røver” hvilket for mig er det samme som at lyve – dvs. de to mænd som har såret mig allermest i livet er to mennesker der også begge har svinet mig og min ære til på den værst tænkelige måde!
Jeg er hverken ond eller uærlig – jeg er et rigtig godt menneske med et stort hjerte som altid er ærlig, i alt hvad jeg siger og alt hvad jeg gør – men alligevel tolker folk mig anderledes……….hvordan kan det være??
Er jeg måske et dårligt menneske selv om jeg mener at jeg er god?
Den er svær…….og det gør ondt inden i mig. På vej mod lufthavnen hørte jeg så højt musik som mit anlæg i bilen kunne spille – det plejer at hjælpe, når musikken er så høj at jeg ikke kan høre hvad jeg selv tænker, når musikken overdøver tanker og tale, så har jeg ro inden i………..åhhh så skøn en ro! Jeg kan køre i flere timer i bil med musikken på volume 43 eller højre – det lyder skørt og det er måske også skørt men det virker, seriøst dét virker på min hjerne som slapper helt af og så køre jeg bare derud af uden at tænke overhoved, kroppen og sjælen er på autopilot og jeg tager en fridag fra mig selv………
Hvad har DU på hjertet?