Her kl. 20.32 vågnede jeg fra en tung tung søvn på sofaen, jeg gik fuldstændig ud som et lys efter sidste blogindlæg – og hvad er det aller aller første jeg gør da jeg vågner??
Jeg ringer til Norman……….*tra daaaaaaaaaaaaaaaaaa*
OG han tager telefonen…………..*tra daaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa*
MEN kun for at sige:
Norman: “Hej Deidre-Ann, jeg er ude og spise ved mine forældre….”
Jeg: “Okay, så er jeg ked af at jeg forstyrre, er der et andet tidspunkt jeg kan ringe på?”
Norman: “Det ved jeg ikke, det finder jeg lige ud af” hvorefter han lægger på……..!! Uden at sige farvel, uden en pæn og ordentlig afslutning!
Han lagde simpelhen på………..jeg ved godt at den kloge søde veninde ville tage sin arm om mine skuldre og siger: Manden er bare ikke intersseret……….og dét ved jeg jo egentlig også godt, inderst inde, jeg vil bare så gerne afslutte ordentlig med ham. Complete på en måde så jeg er fri når jeg rejser mig igen.
Jeg gider ikke engang føle mig dum over at jeg igen tænkte det bedste og fik det væreste – I’m a sucker.
Og jeg fryder mig over at denne her dag i denne her uge ALDRIG kommer igen mere!
Og så må jeg jo bare lærere at leve med at Norman har fået en kæreste og at Norman konstant lyver – han er virkelig virkelig en dårlig 7’er når han opfører sig sådan, men nu ved jeg at det er bare sådan folk som ham er og at det dermed ikke nødvendigvis er noget personligt mod mig – det er bare sådan de er.
Den måde at anskue tingene på kan jeg meget bedre lide end at tænke at det er noget han gør bevist mod mig – det er selvfølgelig meget muligt at det kun er noget han gør mod mig, men jeg vælger at tænke og tolke på den anden måde.
Det smerter mit hjerte mindst – og NU skal der tastes spørgeskemaer fra mine mysteryshopping besøg!!
Hvad har DU på hjertet?