Mærkeligt….?

For mange år siden, da jeg flyttede til Spanien for at bo hos IT manden, som jeg havde kendt siden August – flyttet derned i februar, efter fysisk at have mødt ham 2 gange i DK et par dage og fysisk 2 gange i ES. Alle gangene i arbejdsrelation.

Anyway, jeg blev fyret (af IT manden) og skulle ha et nyt job. Jeg fik et job som artikel oversætter til 10€ (!) i timen FØR SKAT hos et Dansk/Spansk ferieudlejningsfirma.

Needless to say, jeg gav mig 200% til 6€ = 44 Kr i timen efter SKAT, i jobbet. Jeg sprøjtede artikler ud og i dag florere mit navn på nettet (mest i ES) når man søger på firmaets navn, under alle de her artikler som jeg lavedet for dem, i håb om anerkendelse, bedre lønninger, bedre job etc.

Igen, needless to say, ingen af delene kom, så jeg gik over til at møblerer tomme boliger (under finanskrisen) og leje den ud til turister og heraf udsprang mit nu, lukket firma. En tid jeg virkelig elsket – minus det faktum at It-Manden altid skulle have 50% af min indtægt, det lyder sindssygt og sindssygt ulogisk og jeg har glemt hvorfor det blev sådan, men faktum er at sådan var det.

Jeg havde på daværende tidspunkt min Gudfar i DK, Gården, min elskede penthouse lejlighed i København og en bil at betale til. Shit jeg arbejdet meget, og længe og hårdt og shit hvor var der bare 0 opbakning, fysisk – eller mental at hente. Men i det mindste var jeg væk fra DK ❤️ (og min Gudfar)

Manden der ejet firmaet jeg oversatte for, blev for få år siden kåret blandt top 5 af de mest indflydelsesrige mennesker i Spanien.

Jeg spurgte, via FB hvor vi var “venner” efter hans request, om jeg kunne få rabat på at lægge de boliger jeg stod/står for i Spanien, til leje via hans site.

Svaret jeg fik, var så nederdrægtigt at selv for ultra large, ultra tilgivende mig, var det NOK!

Jeg slettet ham fra min FB (en af de mest indflydelsesrige mennesker i mit yndlingsland, jeg fatter ikke selv at jeg havde modet til det…)

– men ikke før jeg gav ham svar på tiltale. En skriftelig og eftertrykkelig 🖕🏻FUCK FINGER med de mest civiliserede gloser jeg kunne komme i tanke om. No reason for profanity.

Og gæt hvem der fucking lige har sendt mig en EMAIL (!) WTAF?? (What The Absolute Fuck)

Sikke et chock det må ha været for Quasimodo (🖕🏻) at opdage at han var slettet….

Han skriver: ⬇️

Er det bare mig, eller er verden bare SÅ mærkelig??

Hvad sker der for mennesker, ofte millionær, som den ene dag ikke vil give rabat på at få XX antal boliger ind under sit firma, hvilket ville være peanuts for ham men have stor økonomisk betydning for mig, for så det næste øjeblik at bede MIG (!) som han nedværdiget, om hjælp….via de kontakter jeg har brugt det meste af 9 år på at stampe op af jorden, helt fra zero og med, på daværende tidspunkt, ret begrænset Spansk sprogbrug.

I don’t get it.

Men det værste er nok, at min hjerne faktisk pr. Automatik overvejet at hjælpe ham….. 🤦🏼‍♀️🤛🏻 selv om han ikke ville hjælpe mig. Resultatet blev, dengang, at jeg ikke oprettede mine boligere i Spanien i hans firma, men gjorde brug af andre sites + jeg har min egen hjemmeside – med dét domæne som Norman Bachs ven blev fornærmet over at han ikke måtte købe, samme ven som jeg efterfølgende hjalp (!!) med at få gang i udlejning i Spanien, fordi…..? Ja hvorfor? 😳

Pris? Han betalte aldrig sin faktura og hans firmaadresse er på samme gade som Dronningens Slot, så igen: peanuts for ham.

Han er i min optik, sådan et menneske der står på andre, for selv at få de bedste frugter, hvor jeg er hende der giver en hestesko til alle og bagefter deler mine frugter med alle, inkl. Dem der stod på mig for at nå deres egne frugter og som valgte ikke at dele dem med mig.

Jeg er SÅ træt af rige mennesker og jo mere jeg lugter penge, jo mere snerpet, modvillig og uarbejdsdygtig bliver jeg. Ingen kan købe mig for penge mere. 🖕🏻

Jeg vil hellere bo i min bil, end jeg vil arbejde med sådanne mennesker. Jeg mener, tror du virkelig at han vil hjælpe mig en dag, hvis jeg hjælper ham nu?

Jeg tvivler.

I dag var jeg til bog reception hos en jeg rejste til Bali med. Det er SÅ sejt at han har udgivet sin 2. Bog. Den svære to’er.

Jeg havde glædet mig voldsomt og forberedt mig godt. Fik endda lagt French Manniqure på tæerne. Det slog mig at jeg ikke har haft neglelak på, såden den dag jeg begravede min Gudfar!

Da dét slog mig, gav ALT så meget mere mening!! Jeg har nu pakket alle mine fine og ubrugte essie neglelakker og gjort dem klar til at blive afleveret på Psykiatrisk Hospital, hvor en dame samler ting ind, som dem der er indlagte, kan bruge.
Bla. Har jeg en del rene nye lærreder, tonsvis af balloner, perler, pensler, blade mv (Længe leve Storskrald!!) som ligger klar til at jeg skal afleverer det i kiosken. Anonymt naturligvis. Jeg skal ikke have mere skæld ud for at jeg giver ting, hvilket i min optik er at hjælpe andre, men i min Nye Behandlers øjne er det noget andet og jeg er for mentalt træt til at sætte mig ind i, hvorfor alt hvad jeg gør, skal misforståes.

Jeg havde købt en øl pakke til min Forfatterven

(Skriver på min iphone og kan åbenbart ikke roterer billedet i wordpress appen)

Jeg var så fin i tøjet og så glad og så forventningsfuld og alligevel endte jeg med at sidde og føle mig SÅ ENORMT ensom i en kæmpe menneskemængde, at jeg har lovet mig selv aldrig at tage til sådanne arrangementer igen.

Prikken over i’et kom da jeg stod og græd i H&M efterfølgende….. jeg ville ikke tage direkte hjem, da jeg jo bare ville være alene igen, og nu var jeg jo fin i tøjet, så jeg gik ind for at ose lidt, og da jeg kunne hører at jeg fik en mail, tjekkede jeg min telefon.

Dét var så en sviner mail, sendt til hele Bestyrelsen i ejendommen hvor jeg har min udlejningslejlighed, men målrettet mig. Det er en ejer der ikke har fulgt vedtægterne, og som formand er det mig der svare ham, på vegne af Bestyrelsen.

Dét var simpelthen prikken over i’et i en absolut lorte dag i endnu en lorte uge og gik direkte hjem og lagde mig på sofaen, i min fine kjole, og sov. Sover ellers aldrig midt på dagen pg aldrig på sofaen. Men jeg var udkørt og brugt.

I morges, kl ca. 08.30 ringede jeg til Psykiatrisk Hospital for at komme til at tale med minPsykiater-Lærling. De stillede mig om til hendes telefonsvare men jeg skyndte mig at lægge på igen, jeg kan jo ikke vide om det er hendes private telefon el. Arbejdstelefon og hun kan MÅSKE ikke se at det er et omstillingsnummer, ergo kunne hun MÅSKE få den forfærdelige tanke, at jeg stalkede hende via telefonen og faktisk ikke har slettet hendes nummer. Hvilket jeg 100% har!!

Jeg ringede op igen og fik af snirklede omveje fat i receptionisten på hendes afdeling, som var SÅ sød!!

KÆMPE forskel i forhold til den (de, der er mindst 2 forskellige) iskolde kost(e) der sidder bag telefonen på Enhed for Personlighedsforstyrrelse, hvor jeg er tilknyttet.

Damen sagde noget i retningen af:” ….må jeg bede om dit cpr nr?”

Mig:”210778-XX XX”

Sød Dame:”…. Deirdre-AnnE(!) Roberts?”

Mig:” ja dét er mig…” (jeg er SÅ vant til at folk ALTID udtaler, læser og staver mit navn forkert, at jeg ikke orker at rette dem)

Dame:”…. Deirdre-ANN! Undskyld! Du hedder Deirdre-ANN Roberts!”

Mig:”Ja det er også mig (jeg leer) men det er okay, jeg er vant til at det udtales forkert…”

Damen:”Ja sådan er det når man har et lidt specielt navn…”

Og så fik vi en 2-4 sek. Lattermild snak om navne, før jeg efterlod en besked til min Psykiater-Lærling, og bad hende ringe. Jeg kunne ikke booke et møde på 10 min. Med hende, så en opringning er the second best thing. Damen var endda så sød, at lade mig slippe for at nævne hvad det drejet sig om.

Jeg ville helst se på min Psykiater-Lærling når jeg spørger hende, om hun har fortalt om mig, min blog og jobansøgningen. Jeg er ekspert i at læse mennesker og jeg er sikker på at jeg vil kunne se om hun lyver.

Jeg VIL til bunds i det her. Jeg har intet gjort forkert, jeg har været ærlig, åben og medgørelig og naiv. Hamrende hamrende naiv!!

Jeg trode Psykiatrisk Hospital var stedet jeg kunne finde ro, og få hjælp og istedet for er jeg nu så presset at jeg ser De 4 Stikkende Damer i mine drømme, samme drømme som min Gudfar og den lille uhyggelige mand også er i. Tro mig, det er hverken godt eller et kompliment, at være flankeret i samme sætning eller åndedrag som min Gudfar!! 🤢🥴

Jeg har bogstavelig talt haft telefonen i min hånd hele dagen. Hele dagen. Men hun ringede aldrig tilbage. Måske hun straffer mig, ligesom min Nye Behandler gjorde, ved ikke at ringe tilbage?

Måske det er den non-verbale måde, for medarbejdere i Psykiatrien at lærer psykiatriske patienter at de ikke må ringe? Meget upædagoisk og meget forkert, i min optik. Men vi ved jo by now at min optik er total forskruet og ikke en man må sætte sejl efter.

Jeg har heller ikke hørt tilbage fra De 4 Stikkende Damer, som jeg lagde en besked i omstillingen hos i mandags.

Omstillingsdamen lo nærmest hånligt af mig, da jeg sagde:” Jeg skal bare lige hører, nu aftaler vi at du giver XX og XX besked om at jeg har ringet og sagt at jeg gerne vil takke ja tak til at forsætte, hvis jeg kan få en ny behandler?”

Omstillingsdamen:” (kold ligeglad latter) Dét har jeg jo sagt at jeg gør”

Mig:” (føler mig dum og forkert) Det er bare fordi der har været en del misforståelser, så jeg vil bare være sikker på at jeg gør det korrekt…”

Omstillingsdamen: “Nå. Jeg giver beskeden videre. Ha’ en god dag. Farvel. *dut dut dut*”

Hvis jeg var service person chef dér ville jeg optage ALLE opkald og bruge dem som eksempler, og sparke dem der taler grimt, hårdt!!

Jeg er SÅ knust inden i, i dag. Det har været en laaang mental dag. Klokken er nu 01.54 og i morgen skal jeg bruge på 5. Års gennemgang med Bestyrelsen….

Jeg er flad og jorden er rund og jeg fatter ikke spillereglerne.