Mærkelig Følelse

Jeg har en virkelig mærkelig følelse inden i, som om noget er galt, som om jeg har gjort noget galt – men det har jeg ikke.

Sagen er den at jeg tror, uden at vide det men jeg tror min nye chef er meget kontant og at han forlanger meget af mig, han minder mig lidt om en af de der løjtnanter som jeg har set på baserne i USA (min værtsbror er Major i Den Amerikanske Hær) som bare råber og skriger af folk og som man har respekt for bare ved at kikke på hans hårklipning!
 – men jeg er ikke bange for ham, har jo trods alt kun mødt ham live én gang og set ham på webcam to gange.

Men altså, vi havde jo en klar aftale om at jeg skulle ha kontrakten i onsdags, det fik jeg ikke, torsdag middag ringer jeg pænt og venligt og rykker for den og får at vide at den er på vej, fredag morgen rykker jeg også rigtig pænt for den men den kommer først kl. 16.30 fredag – dvs. efter at fagforeningen er lukket for denne uge……

Dels irriterer det mig med fagforeningen, ikke at jeg egentlig gider være medlem af en for jeg er af den filosofi at man (jeg) kan klare mig selv – det har jeg jo kunnet indtil videre, og indtil videre har fagforeningen ikke hjulpet mig med noget, har end ikke fået min løn for juni og resten fra maj måned fra butikken endnu så…….men altså nu ER jeg jo medlem af en så er det ikke dumt ikke at lade dem se min kontrakt igennem?

Nå men altså, jeg får tilsendt min “kontrakt” som godt nok bære navnet “Deirdre-Ann Præs.pdf” da jeg får den, tænker at det er et lidt mærkeligt navn til en kontrakt og da jeg begynder at læse den syntes den endnu mere mærkelig – det viser sig så, at det som min kommende chef har tilsendt mig er det som rekrutteringsfirmaet har tilsendt min nye arbejdsplads som information/præsentation af mig inden samtalen INKL. noter de har laved internt om mig……….lad mig bare sige at det var suuuuuper uheldigt at jeg fik de papir tilsendt!!

Først var jeg virkelig uforståend overfor hvad det var jeg læste og da så femøren faldt, ja så bredte der sig sådan en bølge igennem mig af skam, skyldfølelse, sorg, forskrækkelse, afmagt og så – den altid så forførende følelse: FLUGT!

Jeg havde lyst til liiige dér og på minuttet at trække mig fra jobbet og pakke mine ting og tage på en laaaaaaaaaaaaaang pilgrimsvandring OG en år til Afrika på én og samme tid – anything bare for at komme væk!

OMG dét havde jeg ikke lige brug for……..

Så jeg skriver pænt til ham at han vist har sendt de forkerte papir og at jeg, uanset at han syntes det er bureaukrati eller ej, så vil jeg gerne have min kontrakt omkring fagforeningen men at de jo har lukket nu for denne uge men at jeg vil gøre det tidligt mandag morgen inden vi mødes – jeg mener, jeg har jo én gang før skrevet under på noget jeg var uklart omkring og se hvordan dét endte!

Da jeg så endelig får den rigtige kontrakt skriver han i mailen at “Beklager, men det var da lidt af en fejl.” Ja dét skal jeg lige love for!

Men nu er det så at jeg kan læse at min måndelige arbjdstider er 170 timer, normalt er det 160,33 timer, ikke at jeg vil gå i små sko men jeg har så åbenbart heller ikke fået den løn vi aftalte, han har nedskrevet min løn med 7000 kr – ja syvtusinde kroner……dét er alligevel en smule, men hey en pige som jeg kan ikke tillade sig at være kræsen, kan hun?

Jeg skrev tilbage at hvis vi kunne aftale at vi havde kontraktforhandling om et ½ år så kunne jeg godt accepterer den som den er nu – jeg orker simpelhen ikke mere, min kampgejst blev simpelhen piftet da jeg læste de dér notater og da jeg så får den sidste mail tilbage fra ham døde hele min kampgejst……

“Yes, og vi ses mandag, hvor vi er klar til at gi den gas. Det må være fedt at skulle starte i en virksomhed og i et job, hvor der er store forventninger til resultater. Du vil blive målt og vejet hver eneste dag – og min fornemmelse er, at det tiltaler dig.”

Jeg vil blive målt og vejet hver evig eneste dag? Prøv lige at jage en skræk i livet på en stakkels 6’er som jeg, hvis største frygt i livet er ikke at blive accepteret som den hun er, hvis største ønske i livet er at blive accepteret som den hun er……….tænk hvis de finder mig for let?

Jeg ringede her til aften til Uffe min ex-kæreste for at få lidt adrealin igen, han kender mig så uendelig godt og er altid så god til at se tingene udefra, konstruktivt og fra en anden vinkel men han tog desværre ikke telefonen – og jeg tør ikke ringe og fortælle nogen i min omgangskreds om jobbet for tænk nu hvis det hele ryger på gulvet, så kan jeg sidde dér (igen) med en masse punkteret drømme………OMG jeg orker næsten ikke mere, har så meget lyst til at græde men hvem skal trøste mig hvis jeg græder?

DR sender som altid en masse intetsigende crap så jeg kan end ikke drukne mig i tidsfordriv og jeg har faktisk for første gang ever, eller for første gang at jeg kan huske slet ikke lyst til øl, måske det er fordi jeg er ved at blive så hardcore sund med alt det Fitness?

Lige i skrivende stund har jeg end ikke lyst til sex, sad og kikkede på scor.dk men ej, der var intet som sagde mig noget – jeg vil bare gerne have en vished inden i, en vished for at de ikke bare fyre mig igen når de har brugt mig til det de vil/skal.

Gid jeg var started og gid jeg havde noget mere vished og gid for alt i verden at jeg ikke havde læst de notater…………ja gid jeg slet ikke havde åbnede pdf filen……..
Har spist hjemmelavede burger til aftensmad og forsøgt at nyde min sidste fredag som arbejdsløs, ligesom en skrev i en kommentar at jeg skulle, jeg havde endda glædet mig til at nyde denne her fredag aften med øl, god mad, hygge, sterinlys og en god film – men filmen var en genudsendelse, øllen havde jeg ikke lyst til, maden var egentlig god nok og sund nok men mit indre føles som en brænder…….en brænder er noget jeg lærte da jeg var barn, noget der svider. Mine brødre plejet at tage min arm eller mit ben og så sætte begge hænder på huden og så vride hver sin vej, altså modsatte retning med hænderne og på den måde bliver huden vredet og det svider helt afsindigt og bliver kaldt for en “brænder” og sådan føles mit indre, som en brænder der svider – det hele koger og jeg ved jeg må gøre NOGET for ellers er fungerer jeg ikke optimalt på mandag men min coach kan først coache mig i løbet af næste uge da hun er i New York og alle mine veninder er enten på ferie eller Rus tur………..I’m all alone

Jeg burde rejse mig og gå ud i det Københavnske natteliv og give den gas men jeg magter det ikke, mit indre er helt piftet og det på trods af at det sikkert ville gøre mig godt at komme lidt ud – men jeg vil ikke være alene når jeg har det sådan her, så vil jeg hellere blive her hvor jeg er alene men beskyttet af mine egne fire væge……

Min nye chef har desuden tilføjet mig på både Linkedin og Facebook, jeg har accepteret ham på Linkedin men ved ikke helt hvad jeg skal gøre med Facebook, er det ikke som en smule tvang/pres? Jeg er utrolig utrolig dårlig til begge dele – jeg mener, Facebook er MIN private ting, sidst jeg havde en chef derinde blandet han sig i alt og hvor skal jeg ellers kunne være mig privat hvis han er der også? Og hvad nu hvis han så fyre mig……..så bliver det 100% ligesom sidst, hvor de første ti personer forsvandt fra min facebook fordi chefen slettede sig og så fulgte de trop (Røvslikkere aka Brownnosers!)

Da jeg var på radioen kæmpede jeg en brav kamp for ikke at skulle ha alle mulige fremmede på min facebook, jeg fik faktisk jævnligt skæld ud for det – hver gang vi havde haft en musiker, en skuespiller eller et eller andet menneske i radioen så blev jeg tæppe bombet med venneanmodninger og jeg gad det ikke, så jeg fik en rigtig god gruppe for vores morgenprogram op at køre og så kunne folk være “venner” med mig dér men ak nej dét var ikke nok for min chef, jeg skulle også være venner med alle på min private Facebook og lur mig om det ikke var noget af det som var med til at det gik som det gik, at jeg holdt på min ret til at ha en privat Facebook?

Min medvært på radioen havde end ikke en Facebook profil da vi startede, i dag har han langt over 3000 venner……..SOOOO latterligt!!!

Men hvad gør jeg lige ved alt det her?

Og hvad gør jeg lige når chefen tilføjer mig på Facebook?

Århhh jeg ville sådan ønske jeg kunne tage min sjæl ud og vaske den og så putte den ind igen, ren og fin……