I onsdags eller sådan, skrev Lotte til mig om jeg ville tage med hende på psykiatrisk skadestue, det ville jeg naturligvis godt men hun kunne ligesom ikke “tage sig sammen” til at vi skulle afsted, så det blev udskudt til i går, fredag. (30. Juli 2021)
Lotte kommer her hos mig kl. ca. 16.45, det er første gang hun har været i bad i en uge og hun har ikke rigtig spist noget, så jeg bestiller Subway til os (de sender mig rabatkuponkoder via mail hele tiden, så det blev en billig men som altid, lækker fornøjelse) og efterlod Ella hjemme, da vi kørte ned for at hente maden. Subway i Århus har kun takeaway.
7-9-13 havde jeg givet Ella mad!
– for jeg var først hjemme kl. 01.19!
Efter vi havde fået maden, spiste vi den i bilen – mens vi spiser sidder Lotte i en meget kort sweatshirtkjole, som hun no-bodyshaming-eller-noget, nok ikke burde havde taget på, for så snart hun satte sig ned, kravlede den op over trusse niveau, hvor hun havde et bind siddende med hvide vinger udover blå trusser. Virkelig bare en dårlig kombination, specielt fordi vi havde aftalt at hun skulle på psykiatrisk skadestue, så jeg havde bedt hende om at pakke og klæde sig på, til at hun ikke kom hjem igen.
Så snart Lotte er færdig med at spise, går hun ud af bilen for at tale i telefon med sin bror og dér, midt på parkeringspladsen foran Subway trækker hun sine trusser ned og sætter sig og tisser mens hun taler i telefon med sin bror, blottet kone und alles for dem som kom kørende.
Imens sidder jeg og googler psykiatrisk skadestue, så vi kan ringe til dem – efter lidt kludder finder jeg ud af at jeg skal ringe til vagtlægen og stilles den vej igennem, så det gør jeg. De siger der er 21 minutters ventetid fredag aften kl. ca. 18 og jeg er nr. 75 i køen. Det tog 34 minutter på hold, før jeg kom igennem og virkelig måtte bruge de korrekte ord for at vi fik lov til at komme ind – imens sad Lotte og kikkede på pikbilleder på scor og svarede på smser fra mænd der skrev til hende, mænd hun allerede har knaldet.
Derefter kørte vi ud på Skejby, nærmest opgangen ved siden af psykiatrisk hospital – jeg sad inden i og bad til at vi ikke blev tilset af nogen jeg kendte for dem kører jeg jo sag mod og jeg var bange for at det ville ødelægge det for Charlotte. Profesionalitet er ikke deres stærke side derude.
Mens vi sidder i venteværelset hos vagtlægen og jeg igen sidder og tænker på hvad jeg skal huske på at vi får sagt sidder Lotte på Scor igen og fortæller om alt muligt skørt. Ikke skørt som i at hun ikke må fortælle det, men det var bare fra den ene yderlighed til den anden og fuldstændig ikke noget man normalt ville tale om mens man sad og ventede hos vagtlægen og forsøgte at få psykiatrisk hjælp.
Da vi kommer ind til vagtlægen, tager Lotte straks styringen, hvilket jeg var forbavset over, da vi havde aftalt at jeg skulle fører ordet og så skulle hun supplere. Vi havde også aftalt at hvis de ikke ville indlægge hende, så gik vi ikke før vi havde en plan for hvad der skulle ske i morgen (lørdag, som så er i dag) altså en plan for hvordan vi kommer videre herfra.
Lotte er tilknyttet lokalpsykiatrien i Skanderborg men alle dernede som hun kender har ferie i 2 uger mere.
Lotte starter med at sige til lægen at hun genkender hans navn (!) Jeg var lige ved at dø på stedet, fordi dét er da total en af de ting man IKKE må sige til en offentlig ansat, det er jo stalking-agtig – men Lotte fortsætter og fortæller at hun arbejder på xx apotekt og der har han mange patienter/recepter og så går hun ellers ind i en lang forklaring omkring medicin, hvor mange mg hun tager og at hun har sænket xx medicin til xx mg og gerne vil have xx medicin indover fordi det vil skabe xx balance ifølge xx medicin…..
– jeg var lost på 2 sek.!
Ingen tvivl om at Lotte kan sin medicinviden til et punkt hvor hun kan give den mest hardcore læge sved på panden, jeg kunne se at lægen lavede små minimalske bevægelser over øjenbrynenen når hun fortalte om at hun havde sænket xx og gerne ville have xx medicin fra ham osv.
Jeg endte med at afbryde hende, da jeg kunne hører at lægen var ved “bare” at udskrive medicin og skubbede stille til hendes fod, for det var som om hun var i en klokke/transe hvor hun skulle “vise sig frem” mht. hendes helt klart massive viden, men det gavnede hende overhoved ikke i den retning vi var kommet for. Så jeg afbrød.
Jeg fortalte, som sandt var, at hun jo fik det ekstremt dårligt af at trappe op og ned i medicin hele tiden og af at blande det og at det gjorde at hun fik selvmordstanker – hvilket også var sandt. Men jeg tror personligt, efter sidte episode at Lotte er “in it for the attention” for hun var virkelig skuffet (sidst) over at de ikke sendt politiet ud til hende…… I’m like WTF!
Men når man nævner selvmord så tænkte jeg at de må tage det seriøst for jeg aner personligt ikke hvad jeg skulle stille op med hende mere
(Jeg har endda, da jeg var ude hos Lotte for et par uger siden, og vi hentede hendes datter hos hendes mor, da gik jeg tilbage til hendes mors hus da Lotte var gået og talte med hende, sådan helt alvorligt. Jeg begyndte endda ufrivilligt at græde, det gjorde hendes mor også, da jeg fortalte om de ting Lotte gør og hvor bekymret jeg er for hende – og at jeg simpelthen ikke vidste og stadg ikke ved hvad jeg skal gøre for at Lotte får det bedre. Hendes mor var ked af det men ikke synderlig påvirket af det jeg sagde og var egentlig, i min optik, ret ligeglad/opgivende)
Efterfølgende skrev Lottes mor denne sms til mig (ca en uge efter vores samtale) og siden har jeg ikke hørt fra hende. Men min pointe er at Lottes mor ikke tager der seriøst, hun mener bare at Lotte skal tage sig sammen, hvilket hun også skal til et vist punkt men meget af det er handlinger som jeg personligt tror, stammer fra at hun er syg på psyken og har brug for professionel hjælp til at få det bedre og til at kontrolere hendes handlinger og strukturer hendes liv, efter at hun har haft både en mand og en far til at gøre det for hende hele livet.
Plus at Lottes mor er rigtig god til, desværre, at fortælle Lotte at hun har store fede blege lår, at hun ryger for meget, at hun bor mærkeligt, at hun bor beskidt – hvilket hun ikke gør som sådan, hun bor bare rodet og så hober det sig op men det er ikke et beskidt klamt hjem, langt fra. Hun fortæller Lotte hele tiden at hun skal gøre dit og dat og tage sig sammen og bla bla bla. Ifølge hvad Lotte genfortæller til mig, er det meget negativt og meget lidt konstruktivt og meget lidt, hvis overhoved med fokus på dér hvor Lotte befinder sig i livet.
Det ender med at lægen ringer til Horsens, hvor Lotte hører hjemme, da hun bor i en anden by end mig men stadig i Østjylland – jeg sad og tænkte på hvorfor vagtlægen så ikke havde bedt os om at kører derned fra starten af? 🤦🏼♀️ For som lægen sagde så kunne han ikke hjælpe på andre måder end medicinsk da hun ikke hørte til i Århus – lang historie kort, vi kørte til Horsens kl. ca. 20.00.
Da vi kommer til Horsens psykiatriske skadestue bliver vi lukket ind af en sød dame, som senere viser sig at være sygeplejerske. Herefter venter vi i ca. en time og i den time drikker Lotte for første gange (som jeg nogensinde har set) den ene kop te efter den anden og da jeg spørger hvorfor, siger hun at så skal hun jo op og tisse mange gange i nat….. det er jo fucked up at man drikker te i et væk for at tvinge sig selv op og tisse om natten hvilket jo ødelægger nattesøvnen.
Hun sidder konstant på Scor og kikker på pikbilleder, hun er på Facebook og spørger i øst og vest og “hvordan går det egentlig med Holck-Povlsen familien” hvor jeg am like say what? Hun læser quotes fra nettet højt for mig, rørere ved alt frugten i frugtkurven og skriver med alle mulige mennesker på hendes telefon, alt lige fra mennesker på scor, tinder og facebook til smser med fyre hun har kendt osv.
Så bliver det vores tur og vi kommer ind til en virkelig smuk læge, som pudsigt nok var under uddannelse til psykiater (psykiater-lærlingen #2) og den samme sygeplejerske som lukkede os ind tidligere. Jeg satte mig lidt passivt og iagtog Lotte, psykiater-lærlingen #2 og sygeplejersken. Jeg konstaterede at psykiater-lærlingen #2 havde en virkelig smuk farverig bluse på med kina-krave og en fin guldknap, at hun havde fint hår og pæne briller og en behagelig måde at tale og bevæge sig på og et split sekundt tænkte jeg at det måske ikke var så dårligt at komme til Horsens på en genhenvisning selv om Skejby sagde at Horsens ikke havde de ressourcer til at hjælpe mig som jeg havde brug for.
Sygeplejersken var lille, ældre og helt klart garvet i faget – men ens for dem begge var, for mig at se, at de brændte for det de lavede og at de faktisk gerne, virkelig gerne, ville hjælpe Lotte.
Lotte startede på nøjagtig samme måde som hos vagtlægen, hun kørte løs – jeg var lige ved at skrive hun ævlede løs… – omkring medicin og for en uviden medicin person som jeg, lød det som om hun namedroppede medicin navne. Hendes pupiller var helt vildt store og jeg kunne se at de skrev en masse ned – til sidst sagde de at de ikke ville give hende den medicin kombination hun ville have men at de derimod gerne ville have en urinprøve da de tænkte på om hun havde “bente et eller andet” i blodet (en pilletype/et stof type fra piller)
Her var jeg dog 100% på Lottes siden, hun havde ikke drukket og hun tager ikke stoffer men jeg var enig i at det var bedst at få den mistanke ud af verden. Samtidig ville psykiater-lærlingen #2 og sygeplejersken gerne have en “time out” (deres ord) og tale om hvad de skulle gøre.
Vi blev vist ud i venteområdet igen, hvor Lotte gik ind for at lave en urinprøve og så snart hun havde lukket døren spurgte sygeplejersken ind til hvad jeg syntes, ufrivilligt begyndte jeg at græde og sagde at jeg håbede de ville indlægge hende, for jeg kunne ikke hjælpe hende mere og videre og hvis hun ikke fik hjælp nu, så var det her en tabt kvinde om 3-5 år og et tvangsfjernet barn. Og dét mener jeg stadig 100%.
Jeg skyndte mig ind og tisse da Lotte gik ud fra toilettet, så jeg kunne få tørret øjenen. Da jeg kom ud havde Lotte fået lov til at gå ud i et lille rygeområde, ved siden af indgangen for at ryge.
På den tid det tog mig at tørre mine øjne og gå ud til Lotte i rygerummet, havde hun taget et billede af kabinen, som er et trådområde med overdækning, naturligvis fordi man ikke må gå ud og andre ikke må gå ind. Billedet havde hun sendt til minimum 5 forskellige personer, alt lige fra ham der lige har droppet hende, til arbejdskollegaer mv. Titlen på billedet/beskeden hun skrev var: Gæt hvor jeg er fredag aften?
Jeg var total chokeret, måske fordi jeg selv aldrig nogensinde EVER ville fortælle noge om at jeg var på psykiatrisk skadestue, før jeg selv var i balance med hvorfor jeg var der, hvordan det føltes og hvad jeg kunne bruge det til, at jeg var dér. Jeg ville havde kontrollen før jeg sendte det ud i atmosfæren men Lotte er stik modsat – ikke at det er forkert, det er bare meget meget grænseoverskridende (for mig) og jeg tænker ikke nødvendigvis det gavner hende at være på FB messenger med hendes kollegaer om hendes sygdom, når hun står med en skriftelig advarsel i hånden og en chef der bare venter på en grund til at fyre hende.
Herefter begynder hun at kritisere eller disse psykiater-lærlingen #2’s udseende. Hun havde store firkantet briller på, som jeg syntes klædte hende, men jeg kunne godt se at hun havde lidt med det ene øje, lidt ligesom Dronning Margrethe men det var bare en konstatering, ligesom jeg konstateret at sygeplejersken havde mange myggestik på armenene og i nakken og at hun havde kløet 2 af dem til blods. Det definere jo ikke et menneske, det er bare noget man registrer og konstatere (hvilket også kan være farligt, for Fede Dorti stjernet helt af da jeg konstateret at hun så anderledes ud fra gang til gang og at det havde taget mig lang tid at finde ud af at hun havde 2 farver af samme briller)
Men for Lotte var det “hvad fanden var der galt med hendes øje” og “fuck hvor mærkeligt dit og dat og bla bla bla” Jeg forsøgte at trække i modsatte ende og sige at jeg syntes de virkede 100% hjertevarme, oprigtige og at de gav mig en følelse af at de gerne ville hjælpe hende. Jeg sagde at ingen tog så lang en uddannelse som det tager at blive psykiater, hvis man ikke brændte for det. Jeg sagde at sygeplejersken virkede utrolig kompetent og spurgte hjertevarmt ind til ting osv.
Mens vi sidder og venter kommer der en patient ind af døren – jeg tænker han/hun har været hjemme på weekend. Det er en meget kraftig person med knaldrødt firkantet hår, som var så markant klippet og farvet at jeg tænkte det var en paryk – jeg kunne vitterlig ikke se hvad køn det var (hvilket også er underordnet) Patienten bliver mødt af en mandelig medarbejder, måske en portør, måske en sygeplejerske anyway, af en mandelig medarbejder på vores alder. Han var flot, ingen tvivl om det. Straks siger Lotte til mig: “Tror du jeg kan få sex af ham? Hvis jeg nu tager tøjet af, tror du så han vil have sex med en patient? Jeg gad godt sutte hans pik…..”
Lotte spurgte også indtil om jeg kunne huske psykiater-lærlingen #2’s navn, for hun ville google hende (!!) Da vi sad til samtalen, før de fik en “time-out” spurgte Lotte også direkte ind til hvad deres titler var, hvad de lavede og kunne og hvorfra de havde deres viden. Lidt ligesom hun ville “se” om de var “noget” hvilket er en ret provokerende måde at være på (syntes jeg) når man sidder overfor mennesker der potentielt har magten til at hjælpe en (eller ikke hjælpe en)
Så blev vi hentet ind igen og de kunne konkludere at Lotte ikke havde noget i sin urin, så de store pupiller skyldtes bare at hun var træt. De havde desuden besluttet sig for, at hvis hun ville, så måtte hun gerne blive indlagt men at de desværre ikke havde et værelse til hende pga. overbelægning, så de ville kører en seng ind i fitnessrummet og gøre det klart til hende der. De sagde at der ikke ville ske noget i weekenden, men at personalet blot ville observere hende og i løbet af næste uge ville der blive lavet en plan for hende.
Umiddelbart tænkte jeg at det var et kanon tilbud – psykiater-lærlingen #2 sagde ordret at hun havde “kæmpet” for at få gjort plads til Lotte. 7-9-13 valgte Lotte at sige ja tak til tilbuddet, helt sikkert fordi hun godt vidste at det var det korrekte at gøre men også fordi hun elsker opmærksomhed og at der sker noget omkring hende. Dengang hvor hun dopede sig og skrev mærkelige smser og jeg ringede til psykiatrisk hospital fordi jeg var urolig for hende, der sagde hun ordret bagefter at hun var skuffet over at de ikke havde sendt politiet……. I’m like 🤦🏼♀️
(Nedenstående er skrevet tirsdag d. 17. August 2021.)
Herefter undersøger psykiater-lærlingen #2 + sygeplejersken Lotte for somatiske ting, så som blodtryk, reflekser mv. indlæggelsespapierne laves og så følger sygeplejersken Lotte og jeg over til den afdeling hvor Lotte skal være på. Jeg havde sagt tidligere på aftnen at jeg fulgte hende hele vejen og det havde jeg i sinde at holde, selv om jeg var noget nær segnefærdig af træthed.
Over på afdelingen fik Lotte anvist en fin nyredt seng inde i et lille fitnessrum, med et sidebord og en lampe. Straks gik hun igang med at fortælle (sygeplejersken) at hendes morgenbad var SÅ vigtigt for hende, så hun ville gerne have håndklæde, shampoo mv. Jeg var total måløs – jeg ville ALDRIG selv havde spurgt efter de ting og slet ikke på den måde. Jeg havde sagt til Lotte hjemmefra – inden hun overhoved kørte ind til mig, at hun skulle tage tandbørste, trusser mv. med og generelt forberede sig på at være indlagt. I det inkludere selvfølgelig også toiletting og at man ikke dukker op i en røvkort kjole.
Anyway, den nye sygeplejerske var også mega cool og fandt tingene frem til Lotte inkl. tandbørste og tandpasta. Mens Lotte var på toilet sagde jeg til sygeplejersken at jeg syntes de skulle tjekke hendes taske, for det havde de ikke gjort på skadestuen og kendte jeg Lotte ret, ville der ligge mange piller i tasken.
Forresten så spurgte Lotte også psykiater-lærlingen #2 om hun måtte få sovepiller, nu når hun blev indlagt – det lyder måske ikke mærkeligt men det var mærkeligt for mig at hører at det hun var mest interesseret i, i forbindelse med hendes indlæggelse, var om hun måtte få sovepiller og ikke feks. om de havde spist eller om hun måtte gå direkte i seng olign. Hun måtte ikke få sovepiller.
Og da de bad hende tømme sin forholdsvis dyre Michael Kors taske ud på bordet, svømmede den over i piller. Alle sammen uden æske, bare foliepakker med piller. De tog det hele inkl. hendes neglesaks. Jeg stod ved siden af og Lotte sad og grinede og sagde ting som “ej se lige her, der ligger en dims fra en cola dåse (som skulle smides ud) den kan du lige få og holde Deirdre-Ann“og til stor morskab for hende selv, læsset hun affald fra sin taske over i mine hænder. Jeg kogte inden i.
Jeg endte med at gå 4 skridt til venstre og tog en skraldespand på hjul med over til Lotte. Åbnede låget og tippede det hele ned i skraldespanden og lod den stå åben så hun kunne fortsætte med at smide snavs og dimser væk. Bagefter tømte hun fnulleret ned i skraldespanden mens den smarte sygeplejerske bad om lov til at se inde i tasken, hvor der var små lommer – som også indeholdt piller 🙄
Så gik vi ud og røg et par cigaretter i gårdhaven. Det var så varmt at jeg end ikke frøs i min tynde leopard t-shirt kjole. Så snart vi havde sat os for at ryge (jeg ryger ikke FYI, det er kun Lotte der gør det – i stor stil!) gik Lotte igang med at sms’e igen og på no time havde hun proklameret at kl. 00.30 en fredag aften/nat at nu ville hun ringe til sin mor, så det gjorde hun….. på trods af at jeg sagde at det ikke var en god ide at ringe til hendes mor som ikke nødvendigvis bakker hende op og som nok også sov. Måske hun lige skulle vente og se tiden an og se hvad dagen i morgen siger, jeg mener hendes mor kan jo ikke gøre en forskel alligevel men som altid handler Lotte efter det hun selv tænker er bedst.
Jeg spurgte om jeg skulle gå ud af rygeskuret mens hun talte med sin Mor men det behøvede jeg ikke. Jeg sad bogstavelig talt ved siden af og hørte hende sige til hendes Mor at hun var blevet indlagt. Hendes mor spørger hvem der ringede (for at få hende indlagt) og Lotte siger “det gjorde jeg selv” – selv om sandheden var og er at det gjorde jeg. Jeg kunne hører hendes mor nævne mig navn flere gange, hvilket gjorde så ondt i mig at jeg valgte at zappe væk, fordi jeg ikke kunne magte at jeg igen blev gjort til syndebukken. Bagefter var Lotte helt høj igen og ja mærkelig hvis du spørger mig.
Jeg fulgte hende ind i seng og sagde ordret: Nu syntes jeg du skal tage din bh af og lægge dig til at sove – bh’en er for lille og hendes bryster buler over som muffin toppe men hvad jeg ikke sagde var at hun skulle lægge sig til at sove nøgen. Jeg havde slet ikke fantasien til at hun kunne tænke sig at hun skulle sove nøgen…. jeg mente at hun skulle tage bh’en af – der nærmest skavet på mig også, bare ved at jeg kikkede på hendes bryster – og at hun NATURLIGVIS skulle lægge sig til at sove i sin kjole men nej, Lotte vippet alt tøjet af og lagde sig til at sove – i et fitnessrum på psykiatrisk hospital hvor døren ikke kan lukkes til, nøgen….. I’m like WTF?!!
Da jeg skal til at gå, giver jeg hende et knus, oven på dynen og siger at jeg håber hun får sovet rigtig godt i nat og at hun må lave en liste med ting hun gerne vil have, så skal jeg komme med det i morgen lørdag. Det lover hun men siger også at hun ikke skal sove lige nu, for først skal hun lige på scor og kikke på mænd og sms’e…. klokken er næsten 01.00!!
Herefter kørte jeg hjem til en GIGA fest i nabobygningen, som har gård ud til vores parkeringsplads hvor mit soveværelsesvindue også vender ud mod. Lækkert. Der var så meget gang i musikken at det ekkoed mellem bygningerne og da mine billygter svinger ind på pladsen ser jeg 2 som sidder og brækker sig få meter fra mit soveværelsesvindue. Jeg bor bare det mest skodeste sted man overhoved kan bo!
Jeg går ind, får fat i Ella og går ud i haven for at lufte hende, men hun trækker mod porten og vil ud og gå på den anden side mod parkeringspladsen, så det gør vi. De seneste par dage har der gået en brunlig mågeunge rundt ude på vores parkeringsplads og kaglet, skreget og “måget” HELE FUCKING DØGNET RUNDT – jeg tænkte at det var den Ella ville efter – og lad jer ikke snyde, ungen kan flyve og fejler ikke noget, det er helt normalt at de forlades af forældrene som så henter mad imens ungen går rundt og skaber sig. Jeg har flere gange sluppet Ella løs efter den men som skrevet, så kan den flyve hvilket har betydet flere nætter uden ordentlig søvn for mig, fordi der går en lorte måge rundt og skriger om natten foran mit soveværelsesvindue…. 🖕🏻
Anyway, Ella trækker rigtig meget og jeg ender med at tage hende af snoren, hvilket jeg også ofte gør på vores eget private område og straks spæner hun hen til kælderskagten og begynder at gø. Ella løber ofte ned af trappen til kælderskagten fordi der er en rist for neden, og jeg tænker den lugter af rotte. Jeg går hen og kikker indover kanten af gelænderet til kælderskagten og suprise – ingen mågeunge men i stedet for en fyr der sidder mageligt på trappen med bukserne nede, armene lænet mod trappetrinnet bag ham og foran ham sidder en pige på knæ og giver ham et blowjob….. de blev rimelig meget forstyrret af at Ella stod og gøet og af at jeg kikkede indover kanten og i rent frustration råbte: “Sig mig hvad fanden laver i i min kælderskakt?“
Jeg trak Ella til mig og gik træt og udkørt og mentalt smadret, ind og i seng. Hvor jeg så ikke kunne sove fordi der kørte et DJ anlæg på fuld skrue små 100 meter fra mit soveværelsesvindue. Fuck jeg hader mit liv.
Næste morgen skrev jeg allerede kl. 08.00 til Lotte at jeg håbede hun havde sovet godt og at hun måtte skrive hvad hun manglende og hvornår jeg skulle komme osv.
Jeg hørte intet fra hende. Intet.
– og hendes bil holdt jo på vores p-område hvilket den kun kan så længe jeg skiftede p-licenserne ud hver dag så p-vagten ikke kunne sætte bøder i den. Jeg kunne havde kørt den ud på gaden men der er der gadeparkering, så jeg gik troligt fra fredag til tirsdag og satte p-sedler i bilen hver dag kl. 16.30 med kronisk frygt for at glemme det og dermed give Lotte en ufrivillig p-bøde.
Lotte skrev først til mig lørdag kl. 16.00 og spurgte om jeg kunne komme om aftnen – i min optik er kl. 16.00 allerede aften, så jeg skrev at det kunne jeg ikke men at jeg kunne komme søndag. Det viser sig at ham fyren hun har dated, som er fængselsbetjent på et fængsel for pædofile…
(af alle fucking erhverv – så jeg ved jo godt hvor min historier er havnet og hvor ufattelig mange gange den er blevet fortalt dernede. Min historier er jo en direkte åbningslinje til at tale med hans omgangskreds, for han bor – igen af alle steder – i en fucking tjenestebolig liiiige overfor pædofil-fængslet…..jeg ville ikke bo der om jeg blev betalt for det!)
…havde været og besøge hende. Lotte ændrede også sit profilbillede og cover billede på FB til et billede af ham og hende ved stranden (med psykiatrisk hospital klippet fra) Ham skrev hun allerede til dagen før/natten før og sendte ham billeder mv. Sådan helt “se hvor jeg er agtig” – i min optik, en meget forkert opførelse. Det er ham som slog op med hende mens hun var på arbejde, over telefonen (hvorfor man taler med sin date i telefonen mens man er på arbejde er jo så en anden side af sagen) hvilket gjorde at hun gik hjem fra arbejde uden at give ledelsen besked, hvilket førte til en skriftelig advarsel.
Det var også ham der ringede da hun kørte bil på vej i sommerhus i Blokhus til én uge med sin mor og hendes egne børn og alle hendes nevøer og sagde at deres aftale om at bolle igen var aflyst, fordi han havde fundet hendes profil inde på en dating side – hvilket førte til at hun gik total ned med flaget og brugte hele ugen på at sidde i et hjørne (bogstaveligtalt) med sin telefon og sms’e (med ham sikkert) Jeg tilbød hende at komme op på besøg, at vi kunne kører en tur og ose genbrugsbutikker, at vi kunne bade osv. bare for at komme lidt ud og så kunne vi jo købe pizzaer med hjem til børnene – men det ville hun ikke. Ifølge hvad hun skrev var det fordi de “andre i huset” ikke syntes der skulle komme besøg – senere finder jeg ud af, fra hendes mor, at hun aldrig havde spurgt om jeg måtte komme men derimod inviteret ham gutten der netop havde smadret hendes sind og uge og hans 3 børn op på besøg….. så mærkeligt.
Men altså, HAM -det kæmpe røvhul som har minus 0 stjerner i min karakterbog, havde åbenbart været på besøg hele dagen og som Lotte grinende sagde “De visiterede ham ikke” hvilket straks fik mig til at tænke på om han havde haft piller med til hende – ellers kan jeg ikke rigtig se hvad den kommentar skal bruges til?
Nå men så blev det søndag og jeg endte med at kører ud til Lotte for at hente ting til hende. Jeg ringede mens jeg gjorde mig klar til at kører ud til hende og vi aftalte at jeg skulle ringe når jeg stod ude foran døren og var klar til at låse mig ind. Vi aftale også at jeg skulle skrive under vejs, fordi hun snakkede i telefon og “så kunne hun bedre lægge på” (Lotte spilder ikke tiden med at sidde alene i 5 minutter, hun er hele tiden på. HELE TIDEN)
Som aftalt skrev jeg da jeg kørte hjemmefra, jeg skrev da jeg var 10 minutter derfra og da jeg så står ude foran døren ringer jeg – og måske jeg er naiv men jeg forventer at hun tager telefonen men det gør hun ikke. Så der stod jeg, med Ella i bilen foran min venindes hus og ventede på at hun skulle gide og ringe tilbage til mig eller at svare på min sms så jeg kan hente tøj til hende og kører i flere timer for at aflevere det til hende…
Endelig ringer hun tilbage og mens vi facetimer går jeg ind i hendes hus – med hendes nøgler som jeg fik inden hun blev indlagt. Først fodre jeg hendes 4 marsvin/hamstre = krapyl som jeg kalder dem. Jeg gav dem hø og halm, gullerødder og fodder og rent vand. Så tog jeg den ikea pose jeg havde taget med hjemmefra og gik ovenpå – og OMG hvor det rodet!
Der lå bunker af vasketøj over alt! Lotte bad mig lede efter en dildo som hun mente hun havde lagt på sengen – jeg kunne dog ikke se den. Hun ville ikke at hendes mor skulle se den.
Anyway, jeg begynder at finde tøj til hende og lægge det pænt sammen og ned i posen. Lotte siger ordret at jeg skal finde korte kjoler til hende – and I’m like, hvorfor skal du have korte kjoler? Hvorfor ønsker du overhoved at have korte kjoler på, når du er indlagt på PSYKIATRISK HOSPITAL? Jeg tog ikke én eneste kort kjole med. Ikke én.
Bagefter skal jeg finde hendes briller på badeværelset, en deodorant mv. Igen kan jeg se tonsvis af piller, pille æsker, pille glas mv. men intet af det har label på. Intet. Der står simpelthen helt hvide pakker og helt hvide glas uden labels på, ingen navn, ingen forklaring på hvad du skal tage hvor mange gange mv. Det bugner bare med piller. Det ville også havde været mærkeligt for dig at se hendes skabe – men for en person som jeg der er mega meget anti-piller, var det som at se et levende maridt.
Lotte ville at jeg skulle tage en pincet med, for som hun siger “de visitere ikke….” Jeg lod pincetten ligge med tanker på dengang jeg tog blomsterdamen med på udgang og hun tog stoffer og var helt skæv – så heldig er jeg ikke igen, altså at ingen opdager det. Og jeg nægter at havne i mere psykiatrisk uvejr pga. andres behov og lyster.
Bagefter skal jeg finde 2 kasser med Hama perler til Lotte, som hun også gerne vil have med ned på hospitalet. Som sagt så gjort, jeg får Ikeaposen og de 2 klodskasser med Hama perler losset ind i min overfyldte storskraldsbil og kører til Horsens.
Her går Lotte og jeg en oprigtig dejlig tur ved fjorden med Ella i snor. Vi gik ud i vandet til knæerne og Ella svømmede og svømmede og vi hyggede os faktisk for en stund. Lotte fortalte om alle dem der havde skrevet til hende, efter at hun havde sendt en fælles sms rundt (but why?)
Og om hvor lidt hun havde lyst til besøg – hvilket jeg syntes var en rigtig god ide. Jeg mindet hende om at det her var hendes gyldne chance for at være alene væk fra alle pligterne hun ikke kunne overskue derhjemme men stadig uden at være alene. At hun skulle sætte sig ned og bare prøve at finde sig selv og finde ud af hvad hun gerne ville – Lotte var ivrig og rasende enig med mig – senere fandt jeg ud af, fra hendes mor, at hun efter jeg var kørt havde haft besøg af pædo-vagten hun havde dated igen igen. Han var der hver dag – and mind you, det er ham som faktisk er 100% skyld i hele situationen. Måske ikke 100% men i hvert fald er han skyld i at sparke et psykisk sårbart menneske udover kanten, flere gange. Bevist. 100% bevist.
Nå men jeg følger Lotte tilbage til afdelingen og får båret hendes ting ind. Hun har endnu ikke været i bad, det bad hun kl. pis om natten gjorde et så stort nummer ud af at få sagt at hun gerne ville have håndklæde mv. til. Lotte fortalte mig også hvordan hun ikke gad tale med de andre indlagte – men da jeg stod og skulle gå og vi gik igennem “tv stuen” fra rygegården og på vej hen mod udgangen, stoppede hun – i min optik – provokerende nok op og stod og talte i 15 minutter med en eller anden patient…… hun havde LIIIGE siddet og fortalt mig hvor lidt hun gad de andre og at hun ikke gad tale med dem. Samtidig havde jeg fortalt hvordan Ella sad i en forholdsvis varm bil på parkeringspladsen, i skyggen naturligivs men stadig…… Lotte i en nøddeskal. Hende før alle andre.
Mens vi gik tur ved vandet fortalt Lotte at hun havde haft en samtale med en psykiater (en anden end psykiater-lærlingen #2) og en psykolog og at de havde talt om at hun måske havde diagnosen Hypomani
Jeg kan kun sige at som udenforstående så er jeg 200% enig med dem – den diagnose sidder som i skabet på Lotte!! Jeg har hele tiden sagt til hende at jeg ikke vil give hende diagnoser for der er da ikke noget mere nedværdigende end mennesker der giver diagnoser på vej ud af døren og slynger om sig med diagnoser (Fuck Fede Dorit! 🖕🏻) men at hvis jeg skulle give hende en diagnose, så ville det være en slags mani – men jeg har aldrig hørt om Hypomani, så derfor kunne jeg jo ikke sige den diagnose men der er helt klart noget manisk over Lotte.
Herefter, altså efter at jeg kører hjem, hører jeg ikke fra Lotte igen….. SÅ fucking mærkeligt.
Nå men hendes bil holder jo stadig hos mig og den er mere beskidt og ulækker inden i, end min bil er. Min er ikke som sådan ulækker, den bliver bare hurtig fyldt med hundehår og støv, snavs og jord pga. Ella. Og det er en forholdsvis stor omgang at støvsuge den ren – men lækkert når det er gjort.
Tirsdag beslutter jeg mig for at gøre bilen ren, den står bare der og glor og jeg har desuden heller ikke flere p-billetter og vil derfor kører bilen ud til Lotte men først vil jeg gøre den ren, for at hjælpe Lotte.
Jeg kører bilen hen til vores skraldeskur, hvor der er stikkontakter, så jeg kan støvsuge udenfor uden at bilen holder i vejen for nogen. Så tømte jeg bilen for ALT – og mht. alt så mener jeg alt – klik på billederne og se hvad der lå i bilen. Jeg lagde alt det rene tøj sammen og i en klar pose og alt det beskidte lagde jeg i sportstasken.
Jeg fandt desuden ca. 50 piller i bilen, fordelt på måske 20 forskelige pille-blisterpakker, igen uden en eneste kasse til pillerne og uden beskrivelse. Bare “løsblade” af piller i et væk. Jeg samlede alle pillerne og alt affaldet og smed det hele i vores skraldeskagt. Bum. Jeg skal fandeme ikke aflevere mere medicin på apoteket når jeg nu ved at det er mere reglen end undtagelsen at de ansatte tager af medicinen og tager det med hjem – fuck mig om de ikke også sælger det.
Det tog mig 2 timer at gøre Lottes bil ren fra A til Z. Den var psykopat beskidt. Smeltede slikkepinde, gammelt mad, beskidte trusser, hamster mad her og der og tusindvis af boner. I baggagerummet lå en pose med sprit nye støvler til 1800 kr som slet ikke var taget med ind. Der lå også et sprit nyt telt, et “Friends” skilt som heller ikke var taget i brug (og hvad fanden skal man iøvrigt bruge det til?) Der var to store poser fyldt med ting fra Normal, som heller ikke var taget med ind og i brug.
Bagefter kørte jeg bilen hjem til Lotte – men da jeg satte mig ind og ville kører, var der kun benzin på til 9 km…… WTF….. så mig ind og tanke og så hjem til Lotte. Jeg fik min Mor til at kører med mig, så jeg kunne få et lift fra Lottes hjem og hjem til mig selv – hvad jeg ikke vidste var at Lottes mor var i hendes hus da jeg kom med bilen.
Jeg var faktisk oprigtig bange for at møde hende, da jeg godt ved at jeg ikke har en høj stjerne hos hende. Hun sagde senere selv at hun trode jeg havde overdrevet da jeg talte med hende tidligere, fordi jeg ifølge Lotte var “sådan et menneske der yndede at overdrive” (…….niiiice, det er åbenbart fra mødre man skal hører sandheden om hvad ens veninde egentlig mener og siger om en…!) og at hun derfor faktisk ikke havde troet på det jeg havde fortalt hende – hvis noget overhoved.
Her bliver jeg simpelthen nød til at sige at det gør så mega mega ondt at hører folk sige sådan noget om mig som person. Jeg er VIRKELIG ikke et dårligt menneske og jeg er EKSTREMT ærlig og oprigtig. Jeg behandler ALTID andre som jeg ville ønske selv at blive behandlet og ALLIGEVEL bliver jeg daglig jordet af alt fra min familie, min veninde til vildt fremmede mennesker – og jeg forstår IKKE hvorfor det sker. Diagnose eller ej. Jeg forstår det IKKE. for jeg ville ALDRIG selv behandle andre sådan. ALDRIG.
Nå men Lottes mor var i huset og så snart jeg parkerede, kom hun ud til bilen og kikkede på mig og sagde: “Deirdre-Ann, tror du nogensinde hun bliver rask igen?” Og så begyndte hun at græde.
Jeg ved ikke præcist hvor længe vi sad i Lottes stue og talte, mens min Mor holdt udenfor et stykke fra huset men min mor var en smuuule misfornøjet da jeg kom ud, tror der var gået mere end en time hvor hun havde siddet i bilen og ventet. Anyway Lottes mor var chokeret over at finde Lottes svingerklub undertøj (bundløst) hendes ultra korte nederdele, rod, snavs, for flere tusind kroner tomme flasker mv. over alt i huset. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre og følte mig i den grad fanget – for jeg ville gerne være ærlig overfor Lottes mor men jeg ville også gerne være loyal overfor Lotte – så jeg besluttede mig for at besvare de spørgsmål Lottes mor selv stillede men ellers ikke fortælle noget.
Men hun spurgte om alt muligt så jeg endte alligevel med at føle mig som en lort, selv om jeg egentlig syntes jeg forsøgte og altid forsøger, at være rigtig sød og hjælpsom overfor Lotte (og egentlig også hendes Mor)
Lottes mor tilbød at kører mig hjem, hvis jeg bare ville blive og tale mere med hende, men jeg var så smadret at jeg bare måtte ud og væk – plus mor var allerede stærkt irritabel over at sidde og vente. Det var mega hårdt – specielt fordi Lottes mor flere gangde sagde direkte at hun hadet hendes datter. Ja, hun sagde direkte “Jeg hader hende. Jeg vil have hende ud af mit liv – jeg kan ikke klare det mere”
Hvad fanden svare man til det?
Hun sagde også at hun mente at Lottes søn som lige er blevet diagnostiseret med infantil autisme, havde ret i at hade sin mor og ikke gide at se hende. Han er 12 år. Jeg syntes overhoved ikke det er okay og jeg syntes hans far, Lottes ex er en mega svag mand og far når han ikke står mere fast på at deres fælles barn, hans søn, skal tale ordentligt og korrekt til hans mor. Det er HANS MOR!! Og han omtaler hende som – jeg tror – faderen omtaler Lotte. Og ja hun er ikke perfekt, men hvem er det?
Næste dag sendte Lotte denne fælles sms rundt
Det burde ikke komme som en overraskelse for nogen og specielt ikke mig, at psykiatrien fejlcitere og fejlskriver i journaler men ikke desto mindre kom det som en overraskelse for mig – og naturligvis tror Lotte ikke på at det er psykiatrien der har skrevet forkert mere mere at det er mig som har løjet. Igen.
Men, kort fortalt så ringer Lotte og fortæller at hun skal udskrives og sendes hjem til ingenting, at hun skal gå hos en ergoterapeaut (WTF??) 20 minutter hver 14. dag (som hun også gjorde før indlæggelsen) og det var det. Det kunne jeg slet ikke acceptere, så efter at havde talt med Lottes mor, forsøgte jeg at ringe til psykiatrien der hvor Lotte var indlagt. Det lykkes ikke. Så jeg ringede igen næste dag kl. 07.50 sharp.
Jeg kom til at tale med en psykolog der netop samme dag havde fået “overdraget Lotte” – da klokken kun var 07.50 da jeg ringede, må overdragelsen nærmest være få minutter gammel. Anyway, jeg fortalte psykologen at jeg havde talt med Lottes mor der var rigtig rigtig ulykkelig – jeg undlod delen med at hun hadet Lotte – og at hverken Lottes mor eller jeg kunne se hvad der skulle blive af Lotte hvis hun blev sendt hjem bare sådan. Jeg mener, hvad skulle der ske torsdag morgen i hendes liv, for at få hende tilbage på sporet?
Jeg genfortalte hvad Lottes mor havde fortalt om at hun havde strøget og lagt rent sengetøj på Lottes søn seng, sønnen der ikke har villet se hende i hele 2021 og at Lottes mor var uforståen overfor hvorfor der nu ikke var sengetøj på sengen, hverken på sønnens eller datterens men specielt sønnens når den jo i ikke var brugt.
Jeg fortalte om de store bunker vasketøj som Lottes mor kæmpede med (de lå fysisk på gulvet da jeg var der og hente tøj)
Jeg fortalte at Lottes mor ikke havde lyst til at besøge Lotte på psykiatrisk hospital fordi hun følte sig overflødig og at Lotte ikke ville have hende der.
Jeg fortalte om det dårlige selskab jeg mener Lotte er i, ved at arbejde på et apotek hvor man må tage gl. medicin og at jeg tror at hendes kollegaer sælger medicin, ellers kan man ikke være enlig mor til 2 børn og sidde og prale med at man har 17.000 kr tilbage efter at alt er betalt, på en farmakonom løn…..det er simpelthen IKKE muligt. Det er heller ikke muligt for samme kollegaer at købe hele 3 tasker i 2021 til mellem 13.000 kr og 19.000 kr.
Jeg fortalte at jeg mener de har en dårlig indflydelse på Lotte og jeg fortalte om rengøringen af hendes bil, om alle pillerne jeg fandt i bilen – jeg har fotos af dem – jeg fortalte om alt den medicin der lå i Lottes hjem og skabe osv.
Bagefter læser Lotte op fra mig, i en vred tone, fra hendes journal at der står at jeg har ringet og sagt at Lotte har købt tasker til 19.000 kr og at hendes hus er beskidt og at hendes datter sover uden sengetøj på sengen. At jeg har sagt at Lottes Mor vil komme og udskrive hende. Jeg var helt rolig i min stemme, jeg sad lige overfor hende på hendes altan og jeg ved i mit sind at jeg IKKE har sagt de ting. Jeg ved at det ikke er raketvidenskab at citere mennesker korrekt, hverken som journalist eller psykolog, men det ER åbenbart svært for psykologer at skrive korrekte journaler og det var det eneste jeg kunne sige til Lotte.
– dét og at jeg havde ringet fordi jeg ikke ønskede at de udskrev hende til ingenting.
Alle de ting fortalte jeg psykiatrien og senere Lotte – og et sted må de havde lyttet for de ændrede deres 20 minutter hos en Ergoterapeaut (!) hver 14. dag til at Lotte nu går hos et rusmidscenter en gang om ugen, har fået tilknyttet hele 2 personlige mentore, som hun ser 45 minutter 3 x om ugen hvor de hjælper hende med at strukturer hendes liv, gå ture med hende, hjælpe hende med at have kontortid og få åbnet hendes e-boks, betalt regninger og få små juhuu-oplevelser.
Hun ser stadig Ergodamen (som jeg slet ikke fatter er på lønningslisten i psykiatrien…) og så har det fjernet alt hendes medicin og er startet forfra, dvs. nu får hun noget medicin mod depression (tror jeg det er) og noget til at falde hen på (når hun skal sove) og det kommer der en hjemmehjælper 3 x om dagen, kl. 08, 14 og 22 og giver hende medicin og vitaminer fra en låst medicin kasse, da hun helt tydeligt har vist at hun ikke kan håndtere medicin selv. De kom også og tømte hendes skabe for ALT medicin der var i huset.
Oven på det har de sygemeldt hende helt i 4 uger, deltidssygemeldt hende frem til januar og hun har fået et green card til at kunne blive indlagt igen når hun har behov for det, ligesom hun står på venteliste til at skulle igennem en grundig udredning, så de kan følge hende og en gang for alle finde frem til hvad hendes lidelser er, så hun kan få den korrekte hjælp. Til gavn for Lotte selv, hendes børn og på sigt også samfundet.
Det korte af det lange er, at når man har nogen der kæmper for en, så kan systemet åbenbart godt sætte et ordenligt værdigt behandlingsforløb sammen.
Men det er langt fra alle der har nogen der ringer og slår i bordet, som kører med en på 2 forskellige psykiatriske skadestuer mv. og som samtidig gider lægge ryg til at man så blive ignoreret og svinet til. Hvem skal jeg fortælle om de ting Lottes mor fortalte til mig? Hvem skal jeg fortælle om de følelser jeg får, når jeg ser min veninde få alt den behandling og alt den hjælp og så sidder hun bogstaveligtalt og sviner alle behandlerne og medarbejderne og de andre indlagte? Det er så så uværdigt men jeg bider det i mig og siger at hun er psykisk syg og ikke ved bedre. Var hun ikke syg ville hun ikke være sådan. (håber jeg)
I dag er det onsdag d. 18. August 2021, min storebror fra Østrig er kommet igen med sine 3 børn og kone, så Ella er hos mien forældre, fordi børnene i teorien kun kommer for at besøge Ella. De kom i går aftes, jeg henter hende hjem i morgen så hun kan få lidt ro og sove i “egen seng” igen.
Lotte er nu røget “ned” i et hul igen, ca. 14 dage efter hendes indlæggelse, hun fortsætter stadig med at se ham pædofil-vagten (hvilket ikke gavner noget) mens hun swiper løs på både Tinder, Scor og Dating.dk og smser til højre og venstre men jeg har intet hørt fra hende før i dag, på trods af at jeg har både ringet og smset til hende. For når det går godt så hører jeg intet fra Lotte, jeg er åbenbart hendes go-to når det hele er træls. Og først da.
Dvs. når jeg har det dårligt, så må jeg være min egen “go-to”, min egen stemme, min egen psykolog, min egen mentor, min egen hestesko. Min egen alting.
Hvad har DU på hjertet?