Lørdag d. 15. Juli 2017

Lørdag d. 15. Juli 2017. Klokken 22.30

Jeg har ikke blogget siden 31. Januar 2017 – og det er ikke fordi jeg er død, eller har droppet at skrive, men fordi mit liv har taget en måske ikke total uventede drejning, men i hvert fald en drejning som har gjort at jeg slet ikke har haft mentalt overskud, eller fysisk tid til at skrive.

Og det på trods af at jeg har haft oceaner af tid, men når kroppen stresser, så er der ikke tid til noget, udover at sortere ting fra som ikke behøves at blive udført, så jeg kan købe mig mere tid til min stressede hjerne (derudover har min mellemrumsknap på min Macbook Pro bestemt sig for kun at virke 90% af gangene, så halvdelen af hvad jeg skriver, ligner noget der er skrevet ud i én pløre)

Men lad mig prøve at skrive ned, hvad der er sket siden sidst – i ukronologisk rækkefølge og i vild datoorden, men alligevel med datoer på de nøgledatoer som jeg husker (og sikkert vil huske for evigt)

Mandag d. 15. Maj stak jeg bogstavelig talt af fra Psykiatrisk Hospital i Risskov, jeg blev eftersøgt at politiet som ringet til mig flere gange og lagde beskeder på min telefonsvare og bad mig ringe tilbage. Der blev også ringet til mine forældre, (som ikke tog det så pænt, deres kommentar var “at du har skabt dig derude, og derfor har de ringet bla bla…”  ja okay…) og der blev sendt en patruljevogn op til min søsters lejlighed, fordi min mor (!) siger at dér plejer jeg at tage hen…..øhhh hvad? Jeg har været der 2 gange mens min søster var i Bangladesh med arbejdet, fordi begge mine lejligheder var udlejet og jeg fra Februar til 2. Juni boede hjemme hos mineforældre (!) som samtidig besluttede sig for at lave århundreds største ombygning, sådan at vi endte med at bo alle 3 på virkelig få få kvm. Jeg gør det A L D R I G   IGEN!

Ja ja jeg burde være taknemmeligfor at mine forældre vil have mig boende siger folk, men dét er jeg faktisk ikke. Jeg har lejet begge mine lejligheder inkl. min egen private ud, fordi mine forældre forventer at jeg ofre mig 100% og ofre alt, når jeg ingen penge har, så det er dét jeg gør og så æder jeg konsekvenserne i mig og håber på bedre tider og fortæller mig selv at det kun er midlertidig at mit liv er sådan (det virker dog ikke som om det er midlertidigt, syntes det har stået på ret længe)

Jeg pakkede en taske i løbet af natten og tog en bus kl. 04.00 til Århus, derfra ventede jeg i ca. 2 timer udenfor (ret koldt) for ventesalen på Rutebilsstationen var lukket så tidligt om morgen. Herefter tog jeg lufthavnsbussen til Billund Lufthavn, ventede endnu et par timer og fløj så til Spanien hvor jeg lå i fosterstilling i sengen i det bagerste værelse og skiftevis græd og sov og sov og græd. Nogle dage og nætter lå jeg med to dyner og frøs og andre lå jeg uden dyne og kampsvedte. Temperaturen udenfor var den samme.

Fredag d. 19. Maj talte jeg i telefon med min psykolog fra Afdeling Q på Center for Selvmordsforbyggelse, vi blev semi gode venner igen – jeg er den dag i dag stadig ked af hvordan det hele sluttede, men jeg kan som med så mange andre ting, ikke skrue tiden tilbage.

Bagefter bestilte jeg mig en hundehvalp til 10.000 kr med en alen lang stamtavle og meldte mig til en uddannelse på Engelsk, som jeg efterfølgende desværre faktisk, blev optaget på og skal starte på Fredag d. 18. August 2017 (jeg gør det 100% kun for SU’en. Drømmen om at læse videre eksistere ikke i min dna men igen, alle siger jeg skal lave en Plan B hvis mit firma ikke “bliver til noget” men hvad betyder det egentlig?)