Jeg kom til at sove fra 15.00 til 16.24. Dumt.
Klokken er nu 21.54 og jeg har i dag spist en skumbanan, en yankiebar, en halv pose popcorn, en chokofant, 3 æg, en hvedeøl, masser af vand og en Big Mac menu med cola light. Dumt
Jeg er pivvågen, Facebook er tjekket så mange gange at der ikke er mere jeg kan scrolle i. Instagram, som jeg plejer at elske, siger mig intet. Jeg har fået lavet 0% af min forretningsplan. Filmen “Motherhood” er i tv lige nu og hold nu op den er ringe fra en skala fra 1-10!!
Håber ikke jeg oplever mange ligende dage i 2017…. 😩
Jeg har lejet min egen lejlighed ud, igen. I 62 dage…. da jeg vågnede i morges var der en bookning på 32.314 kroner i min indbakke. Med nu 1100 kr på min konto og ingen bookninger i Spanien (= ingen indtægt) og ingen udsigt til en økonomisk indsprøjtning, tager jeg bookningen som en længe ventede håndsrækning fra Hr. Gud og takkede ja tak.
Da jeg ikke taler med min familie lige nu, ved jeg ikke hvor jeg skal bo. Det er fra 16. April til 17. Juni og jeg tænker at jeg kan tage til Spanien noget af tiden og så er det forår, jeg kan sove i telt på grunden hvor mine forældres gård ligger – eller noget i den stil.
I’ll make it, det er ikke så slemt, jeg takker Hr. Gud for at han hørte min bøn og at jeg kan se frem til penge.
Min udlejer i Spanien vil at jeg skal overtag endnu en lejlighed, det ved jeg ikke om jeg vil, men HVIS jeg gør, så har jeg i hvertfald penge til at indrette den nu.
Jeg har skrevet dette via mobilbloggen.
Tænkte på noget andet, lige så træt af de anonyme lorte kommentar som jeg er, lige så glad og taknemmelig er jeg for alle de andre kommentar, jeg har læst hver og en. Tak.
Kære Veronika. Jeg har nydt dine kommentar, selv mens jeg ikke skrev, læste jeg dem og så blogger jeg i hoved, mens jeg skumlede over de anonyme kommentar – så bare for at være 100% på det rene, mit indlæg var ikke målrettet dig. Langt fra.
Jeg har lige skrevet endnu et indlæg, har en(dnu) en dum aften, dog ikke en ked af det aften men en kedelig aften hvor jeg føler jeg går i stå i mit liv.
Lige nu ligger jeg og tænker på Norman mens jeg spiller Candy Cross på telefonen. Godt det snart er mandag….
Jeg er mega glad for livstegn fra deg og det var ikke meningen å gjøre det deg enda mere ked av det. Men jeg har vært virkelig bekymret for deg og har daglig sjekket din blogg, om det var noen oppdateringer. Jeg vil gjerne hjelpe deg men jeg ser ikke helt hvordan jeg skal kunne gjøre det, her fra hvor jeg sitter oppe i Nord.
Da du ikke skrev på bloggen skal jeg godt nok innrømme at jeg har vært meget utilpass og bange for at du ikke var mere 🙁 Det er nok fordi min kusine og min tante begge valgte vekk livet. Dine blogginnlegg har vært ufattelig tøffe å lese og jeg har ikke vist heller hvordan jeg skulle svare, så du tenkte deg litt om. Jeg er av den formening at ingen kan hindre ett annet menneske fra å ta livet sitt, om det er det de ønsker. Jeg håper du velger livet <3
Og til meg selv: Everyone you meet is fighting a battle you know nothing about. Be kind. Always.