Lørdag

Jeg har lige onaneret for første gang, siden sidste gang – som jeg ikke kan huske hvornår var. Go figures.

Engang elskede jeg at presse én dildo fra mit forholdsvis store lager af dildoer langt op i mig, lukke øjnene, samle benene og flette anklerne og så bare ligge sådan indtil min krop kom af sig selv og smerten ved overfølsomheden indtraf.

I dag forsøgte jeg at gøre det samme.

Jeg sov til klokken var ca 10, men jeg kunne ikke finde en grund til at stå op, så jeg blev i sengen til langt over 13.00, hvor mine smukke kirker i området ringede på livet løs. Hold nu op hvor jeg elsker lyden af Hr. Guds hus ❤️

Jeg gik i bad, vaskede hår og på magiskvis krøllede det exceptionelt i dag. Jeg har derfor i skrivende stund for første gang ever, sat mit hår op på toppen af hoved med et løst hårbånd i et forsøg på ikke at ligge mine smukke krøller flade i nat 🤞🏻

Så spiste jeg resterne af min købe salat fra i går, gik en tur i solskinnet og drak en øl på min favorit pub. Så en mand græde i smug i hjørnet overfor mig. Havde sådan en lyst til at sige til ham at alting nok skulle blive godt igen en dag, uanset hvad der var galt men jeg gjorde det ikke.

Det ville være løgn. Alting bliver ikke altid godt igen. Jeg tvivler feks. På at mit liv bliver godt en dag. Måske det bliver bedre men det bliver aldrig godt godt. Og det ved jeg allerede inden i. Spørgsmålet er bare om jeg kan holde ud at se filmen, alene, resten af mit liv, også selv om den en dag ikke længere er uhyggelig?

Jeg gik en omvej hjem fordi jeg egentlig slet ikke havde lyst til at være hjemme. Alene. Jeg savner Anika. Jeg savner min Psykiater-Lærling. Og jeg savner Michelle. Og nu græder jeg ved tanken om hvor meget jeg egentlig savner de her menneskers stemmer i mit liv. Stemmer og ansigter som jeg ikke kan huske mere

De er alle 3 bare et minde i mit liv, et minde der er som en utydelig tvfrekvens og uanset hvor meget jeg stiller på antennen så kan jeg ikke få et tydeligt billed eller lyd frem og jeg frygter at jeg en dag vågner op, og så er deres minder også forsvundet fra min demente hjerne….

Jeg fik hamrende hovedpine, spiste 2 x panodil da jeg kom hjem og satte mig til at se “Say Yes To The Dress” på TLC uden lyd. Jeg er holdt op med at drømme om selv at stå dér en dag, i en brudebutik og finde kjolen til det lykkelige ægteakab med min bedste ven. Jeg kan ikke se hvordan det skal kunne ske.

Min menstruation er lige stoppet i dag. Den har varet én dag og der var ikke skyggen af blod på dildoen da jeg trak den ud. Jeg tror snart min menstruation stopper selv om Mor siger at dét ikke passer, hun havde menstruation til hun blev 50 år.

Men jeg er ikke min Mor. Og temperaturen i min krop stiger langsomt kan jeg mærke. Bare en mini my pr. Kvartal. Men den stiger.

Det er okay på en måde, for jeg vil ikke have børn alene. Men jeg vil gerne have børn. Så på en måde er det også trist at tænke på.

Mens jeg onaneret begyndte mine kæber at gøre ondt. Så fik jeg ondt i maven. Og så skulle jeg prutte. Ualmindelig almindeligt men drøn ucharmerende, specielt fordi mine prutter lugtede 🤢 men jeg forsatte. Min krop skal ikke bestemme over mig. Jeg tog et par billeder af mit underliv, oppe fra min synsvinkel og ned.

Jeg havde barberet mig selv i går, da min menstruation startede, og i dag studsede jeg vulva. Min vulva er meget hmmmm “kødfyldt” og buler ud (frækt…!) og da jeg så billederne kom jeg til at tænke på hvor langt der er fra ens egen tanker om at dét her, det er nok frækt og pikant og så til virkeligheden……!!! DELETE.

Og nu ligger jeg og græder lydløst til Flogging Molly med “If I ever leave this world alive” https://open.spotify.com/track/4S5RQJ9UmpkS61bSmMPjEi?si=Suk7qwyARMeSIklVNFgxNQ (Du skal lytte til sangen min. 2 x efter hinanden før du må sige du ikke kan lide den)

I morgen har jeg trappevask her i opgangen og hvis jeg kan få mig selv til det, tager jeg til SUP.

Måske drukner jeg? Woop Woop how lucky can one be?? 🤞🏻

P.S.: der var ingen som ringede i dag…