Krystalkugler og Overspringshandlinger

Liiiige NU burde jeg sidde og forberede et pitch af min lille virksomhed, til 18 af de tunge drenge (og 2 tunge kvinder) fra Det Danske Erhvervsliv – men i stedet for sidder jeg her…

Hvorfor?

Dét geniale spørgsmål har jeg også stillet mig selv. Jeg er i hvert fald kommet frem til, at hvis jeg ikke selv arbejder på mit lille virksomhed, så er der ingen INGEN ANDRE der gør – ergo, vil jeg have succes, så skal jeg gøre det HELE SELV.

Jeg har længe haft det på fornemmelsen, men i tirsdags var It manden og jeg til Itop15 i København, bla. fordi jeg gerne ville lære/se/høre hvordan andre iværksættere pitcher deres ide til et panel – ikke at jeg har kommunikationsproblemer eller talebesvær men det er altid nemmere at se andres fejl og så undgå at lave (for mange) af dem selv.

Da vi ankommer skal vi skrive hvem vi er på vores navneskilt og hvilket firma vi repræsentere. Jeg skriver stolt og glad mit navn og mit firma navn – it manden skriver bare sit navn og intet firma – da jeg spørger hvorfor, siger han “Jeg har jo intet firma….” øhhhh WTF??? Er du ikke medejer af MIT firma, som dermed er VORES firma?

Nå men nogle gange skal jeg have det sort på hvidt og det fik jeg dér. Så derfor er det jo også rasende vigtigt at jeg får fingeren ud af starthullet og får forberedt mig sindssygt godt til i eftermiddag, hvor jeg skal pitche, så jeg kan gå derfra med noget yderst konstruktivt.

Jeg har bla. siddet og tjekket ALLE mentorene ud på Linkedin og læst om deres arbejde, hvad de har founded, hvor de arbejder nu, hvad de laver osv. og så slog det mig hvor mange fucking elendige Linkedin profiler der findes – og jeg kan lige så godt indrømme at min egen også stinker!

Ud af 60 mentor som jeg kan vælge imellem, kommer 18 i dag – ud af alle 60 var der 2 jeg gerne vil kikke nærmere på. Ud af de 2 kommer én i dag.

98,9% af alle Linkedin profilerne var bare en opremsning af hvad de har lavet. 1992 startede med at arbejde hos Vestas. 1993 Startede bla bla bla…..

14 i alt havde en tekst foroven som fortalte mig noget om dem som person – ud af de 14 var der 2 som fangede min interesse med nogle af deres ord og tekst.

Den Mentor som jeg har fået stillet til rådighed er ca. 10 år yngre end jeg – og så kender jeg ham fra engang jeg søgte job i hans firma, de var så sygt uprofessionelle og deres måde at være kundeservice agtige på, er SÅ LANGT FRA MIN at jeg slet ikke kan se at vi nogensinde kan blive enig om noget. Deres firma lever af at rate andre, men hvis mit firma feks. fik en dårlig rating via deres site – så kan jeg IKKE svare på ratingen eller på nogen måde forebygge at den rating ligger dér om mit firma, med mindre – høre godt efter – med mindre jeg vil betale firmaet store anselige beløb for at få adgang til den offentlige rating som ligger på deres site…….!

Er dét ikke langt ude? Og jeg ved at mit firma en dag kommer til at blive ratede på deres site, det gør næsten alle virksomheder før eller siden – og hvis jeg så vil have nogen aktiv indflydelse på mit firmas omdømme, så skal jeg betale for det? WTF?

Nope, ham kan jeg ikke bruge – alene tanken om ham gør mig irritabel. Da jeg fik ham anbefalet gik jeg direkte ind på deres site, og lavede en kundeservice henvendelse – jeg bliver jo nød til at finde ud af hvordan han er som person men lige så vigtigt, hvordan hans virksomhed arbejder. Mit firma er all about kundeservice.

Jeg lavede kundeservice henvendelsen d. 8. September. I dag er det 24. September. Jeg har intet hørt. Hvordan kan en mand hvis firma bruger 15 dage (og mere sikkert) på at svare på ét lille super simpelt spørgsmål, være mentor for mig og mit firma?

Og med de tanker i mit hoved gik jeg så igang med at surfe efter mentor og sådan havnede jeg på wordpress (ca.) – og hvad ser jeg da jeg kommer herind?

Dette!!

Sjovt nok er det her min læse statistik (og forside når man logger ind) fra 21. September til 27. September – men i dag er kun d. 24. September, så WordPress kan altså fortælle hvordan fremtiden bliver eller?

Som du kan se har jeg næsten ingen læsere og for et par dage siden eller hmm et par uger siden syntes jeg faktisk det var mega irriterende, specielt efter at jeg læste en af de der “Mor mig her og Mor mig dér” blogs lavet af endnu en Mor med for meget tid og unikke problemer som bare hamrede derud med tusindvis af læsere – da jeg læste med tænkte jeg at det var mega ligegyldige ting hun skrev om. Jeg kunne finde 8 andre blogs med samme problemstillinger – det svare jo til at læse den samme artikel på eb.dk, bt.dk, b.dk, politikken.dk, jyllandsposten.dk og så slutte af med Tv Avisen fordi de har bedre grafik. Indholdet er det samme, ordene er bare forskellige og viden du går derfra med er zero.

Men alligevel – i et split sekund ville jeg suuper gerne være hende Mor bloggeren, måske jeg blev ramt af “5 min. of fame syndromet” – heldigvis ser jeg ikke sådan på det nu. Der er jo noget eventyrligt skønt ved ikke at have tusindvis af læsere – jeg kan stadig være mig, Deirdre-Ann Roberts. Hvis jeg havde tusindvis af læsere skulle jeg måske til at passe mere på – tænke mig mere om – være mere påpasselig – vogte mine ord. Dét gider jeg ikke.

Jeg tænker jeg har mistede mindst én af mine læsere da jeg flyttede bloggen og dét passer mig ganske fint – det var nemlig en jeg gerne så ikke læste med. Jeg ved ca. hvem der læser med og dét er befriende dejligt.

Selv hvis jeg en dag bliver Mor, så vil jeg ikke gide at blogge om Isoflex, engangsbleer og tiltagende poser under øjenene og få rygklap fra alle andre kvinder der også lider af slappe skeder, hænge babser og lange hår på tissekonen som gør at manden ikke gider knalde dem mere……fuck nej!

Der ER fordele ved at være single – tænk at jeg nogensinde skulle skrive det! Men efter at ha været i forhold kan jeg bare se hvor skønt det er at være på den anden side – me so much gusta!

Og appropo lange (sorte) hår……

Den anden dag da jeg havde været i bad, sad jeg på min seng (nøgen – jeg tog trusser på for fotografiets skyld) og kikkede på min tissekone – en total yndlingsbeskæftigelse, den er nemlig ret fin. Jeg overvejer om jeg skal lade min navle pierce igen, hullet er der men det er groet lidt sammen siden 2005 hvor jeg tog ringen ud.

Anyway, jeg sætter den kun ind igen hvis jeg faktisk får flad mave, så det i sig selv er jo en motivation – men hvad ser jeg på det styk fra maven og ned til tissekonen? Ikke bare ét sort langt hår men hele 4 sorte lange hår!!! OMG!!!!

Jeg gik total i panik og pincetten røg frem og jeg fik rykket dem af med så kraftig eftertryk at jeg håber de ALDRIG KOMMER IGEN!!! Klamt!

Lidt andre news:

1. Jeg er gået i krig med at sælge juletræer og pyntegrønt igen – håber jeg kan tjene lidt flere penge end sidste år. Jeg kunne i hvert fald godt bruge pengene!
2. Ayal skal være Far……. jeg lader den lige stå lidt…. da jeg så det på Facebook var det som at få en sko i hoved. For det første trode jeg ikke at Ayal kunne lave børn, det havde han selv sagt så han har nok også været lidt overrasket selv. Dernæst, så var Ayal faktisk den eneste fyr jeg nogensinde seriøst har tænkt på som donor til mine fremtidige børn – jeg gik faktisk bare og ventede på at han blev single igen – han fik en kæreste da jeg slog op med It manden. Dét var lidt hårdt at sluge at han skal være Far til Jul til en lille pige – han er så mega fucking lækker og han har de bedste gen – og en virkelig flot pik.
3. Jeg har købt en rød sofastol til 100 kr og sat ind i min udlejningslejlighed. Den er så flot.
4. Jeg har stadig ikke fået talt med banken ang. de 329.000 kr jeg pludselig mangler.
5. Der er nu kun 24 dage til jeg tager til Spanien – alene. Barbara og Anika kommer alligevel ikke med, men det ville også næsten ha været for godt hvis de gjorde. Så jeg har 16 dage alene i Spanien – DET BLIVER SÅ MEGA GODT AT JEG NÆSTEN IKKE TÆNKER PÅ ANDET!
6. Nu skal jeg virkelig videre….