Jeg har grædt mine sidste tåre over Norman…

Jeg har i dag med egne øjne set at Norman Bach på 38 (39 år til Maj) er kærester med Plastik Fantastisk pigen på 20 år. Der er over 18 års forskel på de to og nu er de kærester.

Før var det fakta at jeg havde set billeder af Norman via min venindes fake facebook profil med Plastik Fantastisk pigen og ud fra de billeder konkluderede jeg at de var kærester – men i bund og grund så var det bare en fortælling, altså noget jeg fik ud af billederne men som ikke kunne bevises………..indtil i dag.

Jeg har nu selv set at de ER kærester, manden på 38½ og pigen på snart 21.

Jeg blev SÅ ked af det, det var som at opleve alt det med min ex-kæreste om igen………

Ham elskede jeg, jeg nød hans selskab, hans nærvær og hans lethed når vi talte sammen – da han forsvandt ud af mit liv – til fordel for hans gravide Plastik Fantastik nye kæreste var det som om bunden i mit liv røg ud og jeg var i frit fald ligesom Alice i Eventyrland når hun falder gennem hullet i jorden.

Jeg kæmpede og kæmpede med at få fodfæste igen og pludselig ud fra siderne af hullet i mit liv kom en udstrakt arm, Norman. Han hev mig op på en platform hvorfra jeg trode vi skulle forsætte, sammen – måske ikke som kærester men i det mindste som venner, for altid.
Sådan blev det ikke, jeg fik et puf udover kanten men formået at holde fast, og dér har jeg hængt siden.

Men da jeg nu så dette sort på hvidt 100% beviselige og 100% umuligt at fornægte beviser på at Norman er kærester med en på kun 20 år så var det som om jeg stod dér foran det store smukke livets træ, tog et skridt frem og faldt ned i hullet, det var som om jeg oplevede det hele én gang til og min sorg over Kunstmaleren (min ex) og Norman kom tilbage for fuld kraft.

Jeg sad bare og stirrede og stirrede og følte hvordan smerten ramte mig i hoved, efter smerten kom de tsunami ligende bølger af sorg, dyb dyb sorg og så……….flugt!

Når ting går galt, når livet smerter, når sorgen er størst i mit liv, så er flugt det eneste jeg kan tænke på og det eneste jeg har lyst til – jeg vil bare væk og være alene, med min smerte og min sorg. Jeg løj for min coaching buddy og brændte hende af til fitness, rullede mig sammen på sofaen og dér lå jeg i én time og hulkede mens jeg prøvede at finde svar på alle de ting jeg ikke forstår.

Da Kunstmaleren gik med sin gravide nye kæreste sagde Joan min psykolog til mig, at oddsene for at de var sammen når de blev 80 år statistisk set var lige nul – dét har jeg i mange mange år klynget mig til og nu, efter snart 9 år er de ved at gå fra hinanden igen – og hvis Kunstmaleren ikke havde to børn med hans fantastiske frille så ville jeg næsten uden tvivl tage ham igen, for han er stadig alt det jeg har søgt i en mand – ja han har fejl men som der står i Biblen, “The one without sinds cast the first stone” – det samme gælder vel med fejl?

Men det er en ringe trøst at vide at Norman ikke bliver sammen med Plastik Fantastisk Frillen til han er 80…….

Jeg blev selv overrasket over at jeg græd så meget da fakta møde fortælling og tanker, og dermed blev til dokumenteret fakta – jeg er dybt dybt såret over at Norman end ikke har taget sig tid til at svare tilbage på mit brev, over at han har ignoreret og ydmyget mig så dybt og så mange gentagende gange. Hvilket menneske vil gøre det?

Hvilket menneske skaber kontakt til et andet menneske, blot for at suge den information ud de skal bruge og så går de tilbage i den stilling hvor de var før, hvor de ignorerede det andet menneske?

Norman skulle bruge mig til at få informationer til sin pilgrimsvandring, den vandring jeg selv havde gået og bagefter var der ingenting, bare en tomhed som jeg før har mødt og som stadig gør så ondt – og jeg forstår ikke hvorfor.

Desværre kommer jeg nok aldrig til at forstå det – og selv om det vil tage lang tid før den mærkelige summen i min krop forsvinder, så ved jeg én ting og dét er at jeg i dag har grædt mine sidste tåre over Norman Bach.

And that’s a promise I intent to keep.