Jeg halter bagefter.

SÅ kom dagen hvor mange ting skete – eller også er tingene sket og jeg har glemt at skrive dem ned. Men i hvert fald så skriver jeg igen.

Det er så besynderligt, for det at skrive har altid og lige så længe jeg kan huske tilbage, været mit fristed. Mit rum. Jeg har skrevet dagbog siden jeg var i hvert fald 7 år og at åbne computeren og min blog har altid været mit “go-to” sted men nu er jeg bare helt færdig.

Jeg er SÅ træt at jeg nu her klokken 19.13 ligger i min seng og er så kronisk knogletræt ind i margen at jeg slet ikke kan forestille mig at stå op igen, eller som minimum mere i dag.

Det er virkelig svært at forklare, ikke kun for andre men også overfor mig selv, men jeg er simpelthen træt i kropsvævet, i mine ben, i min lænd, i mit bækken – jeg er bare træt træt træt. Jeg har de sidste par måneder haft kronisk ondt i mine fødder. Ja weird but true.

Det gør ondt når jeg går, står, sidder og ligger. Jeg tog mig selv i at humpe (!) i går da jeg gik fra bilen og ind i lejligheden. Jeg kunne næsten ikke støtte på mine fødder uden sylespidse smerter op igennem underbenet og knæet. Smerter der er så “spidse” at de får mine knæ til at “gå i knæ” pr. automatik. Det er grusomt. Jeg føler mig som en invalid i en 100 årigs krop. Evel og mærke en 100 årig som har arbejdet som vaskekone i 60+ år. Jeg føler mig nedslidt.

I dag var jeg ved min zoneterpidame, som hedder Annabel. Det holder jeg naturligvis ikke imod hende men havde jeg ikke fået hende anbefalet af min Kranio Sakral dame, så havde jeg valgt hende fra ene og alene pga. navnet. I dag sagde hun, mens hun masseret mine underben (fra ankel til knæ) at “hun nok skulle passe på ikke at kører på mit blå mærke” – uden at tænke nærmere over det røg det bare ud af mig at det ikke var et blåt mærke, det var død væv. Flot Deirdre-Ann.

Hun henviste naturligvis til det mærke jeg har på benet som aldrig går væk, fra når min Gudfar sparkede mig. På mit modsatte ben har jeg et hak ind i skinnebenet som heller aldrig går væk. Det er bare sådan det er – jeg tænker ikke over det mere når jeg ser på mine ben. De er blå og ser “slidte ud” men det er stadig mine ben, selv om de både føles og ligner nogle jeg har lånt fra et dødt slidt menneske.

Både min zoneterapidame og min Kranio Sakral dame siger at “livet sætter sig i kroppen” og at det er som om jeg har “lukket af” fra hoften og ned. Det ved jeg ikke hvad jeg skal men om. Jeg tænker de har ret men jeg kan ikke rigtig forholde mig til at de har ret eller nok nærmere til det de siger. Jeg onanere heller ikke mere. Det er også blevet svært for mig at tørrer mig selv i rumpen når jeg har været på toilet, eller at vaske mig selvsamme sted når jeg er i bad.

Jeg kan simpelthen ikke få hånden om i den retning – om det så er fordi jeg er blevet så fed at det er uhandy ved jeg ikke, det kan også skyldes at jeg bare ikke er smidig i min krop mere og næsten ikke kan dreje mig/flytte min arm. Hvis alt den her smerte jeg oplever, både fysisk men også psykisk, skyldes min Gudfar, så vil jeg genoverveje at gå ud og skide på hans grav!

Anyway, dagen i dag blev også dagen hvor psykiatrien, som havde en deadline der hed 21. Marts 2021, endelig ENDELIG fik tid til at sende svar retur til Styrelsen for Patientklager. Og man kan sige meget om psykiatrien – og det vil jeg gøre senere – men når de tager sig sammen så gør det de gevaldigt.

Jeg modtog ikke færrer end 25 (!) A-4 sider tætskrevet med bemærkninger om mig og min åbenbart fuldstændig flosset fucked up personlighed. Jeg nåede kun at læse til side 13 før jeg tænke at dét gad jeg simpelthen ikke sidde og læse. Naturligvis skal jeg have det hele læst og svaret på, men det gør jeg lige på et andet tidspunkt.

Det gode ved at få 25 (!) side sider med opstød fra psykiatrien, er at de jo lægger ret flot fra land og lægger en klar bane der hedder: No mercy.

Der er simpelthen ikke lagt fingre imellem. Det er påstande på påstande – og selv om de visse steder har ulejliget sig med at bruge de 6 måneders forsinkelse på deres svarskrift til at omformulere lidt hist og pist kontra hvad de sidst sendte ind, så skriver de i store hele træt nøjagtig copy-paste det samme som i januar 2021. Ingen uden et eneste bevis.

Jeg har forberedt mig LÆNGE på at de ville sende mig en kæmpe sviner igen, sådan er psykiatrien og det kommer overhoved ikke bag på mig. Specielt ikke da jeg jo kan se hvem der har lavet log-opslag i mit online journal. Det gode ved det her er at jeg kan mærke at jeg VAR forberedt. Jeg fik lidt “grus i maven følelse” da jeg læste det men det slog mig ikke ud. Specielt fordi jeg ved det ikke er sandt og fordi jeg ved de ikke kan bevise de ting de påstår, fordi det ikke er sandt.

Det som gør mig mest ked af det i hele det her psykiatri noget er faktisk Normandspsykologen.

Jeg havde, åbenbart, størrer tanker om hende end det afslutningsnotat hun har lavet på min genhenvisning. Den skal jeg også have svaret på. Det korte af det lange er at de ikke på noget tidspunkt har tilbudt mig nogen former for behandling. Det har jeg jo på bånd, da jeg har optaget det hele, men alligevel skriver de at jeg afviser behandling hos dem. Det er ukorrket. Det har jeg nemlig også på bånd.

Og jeg tror bare jeg havde set Normandspsykologen til at være mere neutral, mere ægte, for god til at gå ind i sådan noget men åbenbart nej og dét har faktisk påvirket mig betragtelig meget mere end det har gjort at få 25 (!) sider tætskrevet med en MEGET LIDT faltterende beskrivelse af min personlighed.

Jeg er træt og har tusind ting mere at fortælle men jeg orker det ikke. Men jeg orker heller ikke at ha tingene i mit hoved.

Jeg fik 4 i Psykologi C og 7 i Biologi C. Jeg er blevet 43 år. Jeg har haft VOLDSSOM SMERTEFULD mundsvamp i 2 uger og 5 dage. VOLDSSOM SMERTEFULD!!! Jeg er blevet optage på min 2. prioritet – jeg ønsker ikke at skrive navnet på uddannelsen her da jeg ikke (med fed streg under ikke) ønsker at min blog popper op når nogen søger på uddannelsensen navn. Jeg starter på torsdag.

Vores “Rustur” er til den ø hvor It mande bor på. Af alle de fucking øer der er i Danmark, så er det dén ø vi skal på. Jeg mener vi har endda et farvande der hedder Øhavet og alligevel er det netop dén ø vi skal til. På netop dén ø skal vi bruge HELE dagen til undervisning og rundvisning af øens hospitalsleder. Du får ét kvalificeret gæt til hvem der er hospitalsleder på dén ø. Et gæt.

Hvis du gættede på at hendes navn er identisk med It mandens kones navn – og samtidig lidt unikt på den måde at der ikke er to kvinder med dét navn på samme ø – så gættede du korrekt. Yes sir, jeg skal tilbringe en hel dag sammen med 2 klasser fyldt med mennesker jeg ikke kender, på en ny uddannelse på en fuking ø (!) i selskab med min ex-kærestes kone.

Det næste jeg forventer sker, er at de siger til mig at jeg er blevet skrevet op til at skal være i praktik i psykiatrien. Så vil min eternal “lykke” være gjort og jeg må indse at Hr. Gud er et psykopatisk svin der nyder at se andre mennesker lide. Jeg skal under ingen omstændigheder i et års sammenlagt praktik i psykiatrien – uanset at jeg ikke selv kan vælge praktiksted, så vil psykiatrien 110% få det til at fremstå som havde jeg selv ønsket at komme ud i psykiatrien for at “være tæt på mine behandlere” 🖕🏻

Praktikpladser er fastlagt af skolen og garanteret af regionen og man kan ikke komme med ønsker. Vi får praktikstederne at vide i næste uge.

Så jow, det var da fedt at læse informationsmaterialet, som inkluderede et link til en FB gruppe hvor 40 høns allerede sidder og skriver side op og side ned om hvordan de kommer fra xx by til skolen, hvor der er parkering, hvem der har børn i hvilken vuggestue, hvorfor numrene på skole intra ikke virker mv. Altsammen fucking irelevant for uddannelsen. HØNSEGÅRD!

Jeg har også fået ny revisor. Jeg brugte 2,5 time hos hende sidste onsdag. Jeg græd igennem hele min tid hos hende. Det er nok den dyreste “terapitime” jeg nogensinde har haft.

Nåe ja og så titulerede psykiatrien mig som “han” kontinuerligt igennem halvanden side. Jeg forstår ikke hvad det er med mit navn som gør at man kan være det mindste i tvivl om mit køn. Jeg forstår det ikke fordi det ikke findes. Tvivlen om mit køn altså. Derfor er vi tilbage i at psykiatrien har så travlt og er så presset at de laver afleveringer 6 måneder forsent og ikke tjekker op på om det er en kvinde eller en mande de omtaler/skriver om.

Flot.