Lige nu sidder jeg i min (triste) grå udlejningsbil på en strandvej et sted i Århus, på min højre side er der nogle vildt store fine huse som minder mig om min barndom. På min venstre side er Århusbugten og duften af vand. I ny og næ køre en bil forbi mig og jeg kan høre dem på lang afstand da jeg har vinduet åbent – det er varmt udenfor, sådan rigtig løvfaldsvarmt. Det betyder at der har været over 20 grader 3x nætter i træk, så er det et Løvfaldsefterår.
Der er mange løbere som løber forbi mig – jeg kan mærke inden i at jeg frygter at jeg misser mit løbevindue – ikke at jeg ved om man har et sådan, men alt den tid hvor jeg har boet i min lejlighed og reelt haft muligheden for at løbe, der har mit knæ gjort ondt. Efter min marathon agtige camino med mere end 60 km på én dag, har jeg haft problemer med knæet fordi jeg så samtidig overbelastede det på lageret.
Nu er lageret fortid (og jeg har det stadig rigtig godt inde i maven, fordi jeg 200% ved jeg ikke har gjort noget forkert. SKØN følelse!) og jeg kunne godt begynde at løbe mig selv i form igen, MEN – jeg bor på landet….langt fra dette skønne scenarie og når jeg kommer tilbage d. 5. oktober, har jeg en en pik-date med Kunstmaleren. D. 6 Oktober skal jeg være i København kl. 11 (Gisp!) fordi Lita skal giftes – om aftnen har jeg lovet min bror at køre til Sverige og besøge ham og mine små nevøer – det er ikke spor for tidligt at jeg gør det, men faktisk så orker jeg allerede ikke, fordi jeg ved at vi skriver Lørdag eller Søndag før jeg er hjemme igen og jeg har bare været væk fra min lejighed SÅÅÅÅ LÆNGE at jeg næsten ikke kan overskue det…. jeg vil bare være alene….
Og have sensommervejr jeg kan løbe i, uden at skulle fryse ihjel. Måske Hr. Gud høre min bøn og lader det være varmt til engang efter 10. Oktober??
Jeg er ikke arrig mere, jeg er god igen. Men jeg kan mærke at min kvote snart er opbrugt. På torsdag skal jeg opereres og jeg har helt fortrudt at jeg har spurgt min mor om hun vil med – jeg spurgte næsten kun fordi jeg ved at hun forventede at hun skulle med, hun er jo med min søster til alt muligt. Men jeg er lidt anderledes. Når tingene går skævt i mit liv, når jeg er ked af det, så vil jeg helst være alene – jeg bryder mig ikke om at folk skal se mig sårbar. Jeg vil nogle gange gerne tale i telefon med folk men ellers vil jeg bare gerne være alene indtil jeg har fundet en løsning eller fået klarhed for mit problem.
Der står ikke noget om, i brevet fra Skejby, at jeg ikke må være alene – jeg må bare ikke køre bil eller cykle bagefter men jeg må gerne være alene….
Det var meningen at jeg skulle høre fra Fiat i dag, men nu er klokken 15.50 og jeg tror godt jeg kan skyde en hvid pil efter at høre fra dem i dag – i baggagegrummet står alle mine rengøringsting plus en pose med boremaskine og værktøj. Jeg trode jo kun den skulle være indleveret i én dag som han skrev i mailen – nu er det over en uge siden…….Fiat Danmark er så mega mega latterlige i deres “såkaldte kundeservice!!!!”
Jeg har ikke kontaktet Norman i én måned i dag – måske det er sådan lidt ligegyldigt info men for mig er det ret sejt. Jeg tænker tit på ham, specielt når jeg har spørgsmål ang. min virksomhed. Han har jo været igennem det hele 100 gange før – det har It manden også men han svare kun knebent på mine mails og sms’er…… kors hvor jeg savner sparring!
I morgen skal jeg mødes med en mand som selv har henvendt sig for at bliv advisor for mig og mit firma – jeg er spændt på, hvad han har at tilbyde. Han er semi-ung dvs. ikke pensionsklar og dermed heller ikke en gammel nar som taler til mig i “hør nu her lille ven” tonen som total tænder alle røde neuclear knapper inde i mig!!!
Det betyder også – håber jeg – at han kan blive ved mange mange år endnu, hvis han altså er god/brugbar men lad os nu se. Jeg er ikke nervøs, kun spændt. Det er trods alt ham der har bedt om et møde, ikke mig.
Jeg har gjort min søsters lejlighed ren i dag, hun er i Kina med arbejdet og kommer hjem i morgen. Jeg fik hende til at booke en rengøring gennem mit site, ikke at det helt er hvad jeg laver men skidt, pengene er lige gode og så er der aktivitet på sitet.
Jeg lægger mig altid 100% i selen men jeg gav den en ekstra ekstra skalle i dag, fordi det er min søster og jeg ved at hun går direkte til min Mor hvis der er det mindste – ikke at der normalt ville være noget at sætte fingeren på, men HVIS der nu var, så ville det være dobbelt pis denne gang!
I weekenden var jeg ude på mine forældres gård og lede efter billeder fra USA, eller mere præcist af Michelle – hvis jeg tager til USA til November, hvilket jeg tror jeg gør, så skal jeg til Texas og besøge Michelles søster og se min gl. klasselære som også har været og besøge mig i DK, det er mange år siden og jeg kan ikke huske om jeg har fortalt om det herinde.
Anyway, hendes mand var også med i DK og de har altid været så søde ved mig – men han er virkelig syg med kræft og ser helt opsvulmet og skaldet ud på alle billederne – noget inde i mig siger at jeg skal tage afsted NU og få sagt farvel……til ham og til Michelle. Og derfor vil jeg finde alle billederne af Michelle, så hendes søster kan få en kopi – det var fra dengang hvor man tog billeder med et kamera og fik dem fremkaldt……dooo jeg er gammel! 😉
Gad vide hvor alle de her mennesker som cykler forbi mig, kommer fra? Hvor er de på vej hen og hvad har de lavet i dag? Har de grædt? Grinet? Haft en skøn dag? En almindelige dag? En trist dag? En ekstraordinær dag? Det er sjovt at tænke på mens jeg sidder og iagttager dem. Det er de færreste der opdager at der sidder et menneske inde i bilen.
Jeg har lige meldt mig til et kursus (gratis naturligvis) omkring det at få en Julekalender på mit lille firmas Facebook, jeg tænker at det kunne være en god ide…..faktisk. Sjov og spas det er lige mig.
Okay….. på billede her ser “ridsen” i min arm ikke særlig stor eller drabelig eller rød ud – men mens jeg gjorde rent hos min søster kradset jeg mig på nogle strips der holder på ledningerne til Tv’et – det er faktisk så fucking dumt, fordi det er anden gang jeg har gjort samme nummer på samme strips på samme tv…..dooo , men den er faktisk halvdyb og mega øm. Dumt!
Nå, jeg koger, min computer koger på mit skød og har snart ikke mere strøm – min strømoplader til bilen ligger i min egen bil som jo står hos Fiat Danmark……. og så larmer min computer også rigtig meget….. håber snart der kommer en ny MacBook Air fra Apple så jeg kan få købt en ny – ikke at jeg har pengene, men det ville være dejligt at få en ny……. NU feks.
Jeg skal forresten også huske at opdatere mit testamentet – jeg ved godt at de siger at operationen er ufarlig, men alt andet lige, så er det ufedt ikke at have lavet forberedelserne skulle der gå noget galt. Det eneste jeg jo gør, er at give dem som kommer efter mig, en masse ekstra arbejde og bekymringer, som jeg nemt kunne have fjernet – så det gør jeg, i morgen eller onsdag.
Hvad har DU på hjertet?