I fredags var jeg på irsk bar (min stambar) med Lotte. Vi fik 3 hvedeøl eller jeg fik 3 hvedeøl, Lotte drikker Rose vin.
Lørdag kørte jeg hjem til mine forældre og hjalp med at passe min lillesøsters datter som var hos dem, da hun havde besøge fra fredag til lørdag af hendes kæreste – som er alene far til 2 drenge på ca. 11 og 14 år. Deres mor er død af kræft, hvilket er ganske forfærdeligt at tænke på.
Mor ringede at de var i haven, og med de mente hun far og hende + lille bub på 3 til juni, så jeg kørte derud og hjalp med at rive blade og grene sammen. Kæmpe arbejde i en så stor have. Jeg fik også vasket et havebord og 6 stol af som jeg har hentet gratis fra FB markedsplads. Det er min plan at sælge det når vi når til Påske. Det er i perfekt stand og folk som bare giver sådanne ting væk, har ingen økonomisk sans i min verden.
Det var piv koldt at hente, tungt og mega langt væk men jeg tænker jeg snildt kan tjene 1500-2000 kr på det, når alle algerne er vasket af, bordet står skarpt og er fint sat op med dækket bord osv. Det er ofte billederne der sælger, ligesom da jeg lejede lejligheder ud, lejlighederne var ikke nødvendigvis salgslækre men det blev de når jeg var færdig med dem.
Man skal ikke snyde folk eller lyve, man skal bare trigger hjernen til at se noget andet først, før de feks. ser at bordets aluminiumkant har hakker eller at to af stolene har kometisk defekter.
Søndag mødtes jeg igen med Lotte, denne gang i kælderen – tænke engang at jeg skriver ordet “kælder” jeg har det MAX STRAMT med kældre og går som udgangspunkt ALDRIG ned i en kælder hvis jeg ikke på forhånd ved hvordan jeg kommer ud. Men det her er min fars kælder eller kælderen under min fars gamle firma. Firmaet er solgt og er fraflyttet, så tilbage står bygningerne, der pt. er udlejet til dem der cheep flower på dansk, som bruger det til lager. Men kælderen er ikke høj nok til at der kan kører en truck derinde, eller det kan der men det skal være en speciel truck og dermed kan der heller ikke stables så højt til loftet.
Derfor har jeg fået lov til at bruge kælderen til mit storskralds tam tam. Jeg er ved at kode en hjemmeside som jeg måske – og måske ikke (hvilket er ret sandsynlig) aldrig bliver færdig med. Men min idealistiske drøm er at få en hjemmeside op at kører og leje pladser ud til at folk kan komme og sætte deres egen bord op.
Jeg tror ikke på konceptet loppesupermarkeder og hvad der ellers findes, hvor man lejer en reol som man selv skal holde styr på og hvor andre tager XX procenter af alt hvad du sælger. Det er slet ikke min stil og jeg tror folk gerne vil sælge deres ting selv, hvis de bare havde muligheden. Men grundet Corona har alt jo for fuck sake været lukket ned i knap 2 år. Her i kælderen kan man så være i tørvejr uanset vejret og når det er godt vejr kan man også være udenfor.
Jeg har skrevet til It manden om han vil hjælpe mig, da jeg er kørt lidt fast i nogle plugins til hjemmesiden, jeg kan virkelig mærke at jeg mangler en at sparre med. Det er ALTID bare mig alene. Kun mig. Alene. Men han har ikke svaret på mailen og da jeg forsøgte at ringe tog han den ikke.
Han er virkelig en pik af de helt store nogle gange – når han gør sådan noget, af total uvisse grunde – så tænker jeg på hvordan han fuldstændig røvrendte mig mht. mit lille firma. Vi var 100% in it together. Vi havde fået lavet papierne officielt hos en advokat. Vi havde begge to hånden på kogepladen. Lige bortset fra at han flyttede hånden 18. december 2015 fordi han ikke kunne komme da der skulle skrives under på udbygningen af ny hjemmesiden – en hjemmeside som HAN skulle stå for som It ekspert og som gjorde at vi flyttede os VÆK fra WordPress og den hjemmeside som JEG kunne finde ud af……. han tog nemlig på date med sin nuværende kone og efter den dag, kiggede han sig faktisk ikke tilbage hvilket har kostede mig hundredetusindevis af kroner og faktisk mest forfærdeligt, så mange mange søvnløse nætter fyldt med uforstående gråd.
Vi havde en aftale. En aftale der var indgået mens vi ikke længere var kæreste. En aftale vi havde lovet at håndhæve og følge. Begge to. Vi gik til advokat og gjorde alting korrekt. Vi LOVEDE hinanden at hjælpe hinanden med firmaet uanset hvad fremtiden bragte – jeg har endda billeder fra den dag i Viborg i It mandens have hvor vi skrev under på papierne og begyndte et nyt og spændene kapitel.
Og så møder han en ny kvinde og pludselig er denne virksomhed 0 værd for ham og skidt pyt med mig. Jeg forstår det IKKE.
Jeg forstår heller ikke at en kvinde vil tillade at den mand hun skal bygge en fremtid med, efterlader sit bagland på en sådan måde. Hvor er værdigheden i det? Hvor er det mandelige i det? Er det værdier en kvinde ønsker skal bringes videre til hendes egne børn, at man bare indgår aftaler med økonomiske konsekvenser og så skrider?
I will never understand.
Nå men jeg vil forsøge at lave denne her hjemmeside.
Men så søndag, efter at jeg var i kælderen med Lotte, begyndte jeg at blive så træt, eller det begyndte allerede i kælderen. Min ansigte kogte. Da jeg kørte derfra ville Mor gerne have hjælp til nogle udlejningsfakturaer, skabeloner mv. Fars firmas bygninger ligger på erhvervsjord. Rundt om det ligger 4-5 huse og ét andet erhvervsfirma. Det erhvervsfirmas ejer hader Far og har altid gjort det og har altid forsøgt at skabe problemer for ham.
Feks. malede far engang en maskinhal der ligger på pladsen, gul, så den matchede den enormt store bygning der er i gule muresten (der er måske 20 år siden) Anyway, konen fra det andet erhvervsfirma meldte fandeme Far til Århus kommune for ifølge nogle paragraffer at “ændre på noget” – det var så langt ude og hun fik ikke medhold men det kostede jo både tid og penge at komme ud af sådan en sag igen.
En anden gang mente det andet erhversfirma at fars landbrugsmaskiner (fars firma lå der først, tilbage fra 50’erne hvor det var et stor snedkeri) kørte på hans matrikel – indkørslen er ikke markeret af så man kan godt komme til at kører på andres matrikel men det kan man jo ikke se, da man ikke har markeret det.
Nå men knaldperlen er træt af fars store landbrugsmaskiner og får sat et stort trådhegn op. For egen regning. Idioten er jo bare ikke særlig klog for ind af en fælles indkørsel, så ligger hans firma til højre og fars lige frem. Fars firma er aflangt, så det går OGSÅ ned langs højre – men hele pladsen til venstre og venstre om, er fars. Så far kan kører til både højre og venstre og komme om bagved hans firma.
Nå men da hegnet er oppe, viser det sig at matriklet er på en sådan måde, at man kører ind og så bøjer matriklet mod højre og så lige ud (ned af) langs fars firma og knaldperlens firma.
Der var mere en rigelig plads til at fars traktore kunne kørere højre om, det samme kan store lastbiler for fars matrikel er jo liiiige ud og så til højre langs fars bygninger men med ca. 3 meter ud fra bygningerne. Knaldperlens matrikel er jo så også lige ud og så til højre men da han har bygninger liggende bliver hans indkørsel nu virkelig lille og det bliver desuden umuligt for noget større end en stor varevogn at komme til hans hovedport, faktisk kan der kun holde en nutidig person bil mellem hegnet og hans port…… dvs. langt mindre en lastbil eller andet stort som man ofte har kørende til og fra erhversgrunde.
Det var jo ikke super smart gennemtænkt vel….. specielt ikke når han så begynder at leje noget af hans bygninger ud og store lastbiler ikke kan komme til pga. det hegn han selv har sat op….. det er virkelig en af de ting man burde tage billeder af og lægge på nettet som snot dumme ting folk har gjort for at spænde ben for andre men selv ender med at falde.
Anyway, hegnet har aldrig været et problem for far.
Nå men manden er SÅ vred på far at han nu hvor han er pensioneret og har lejet sine bygninger ud til en vinimportør, ikke vil udleje eller sælge til Far. Manden ved nok godt at stedet ikke kan forblive erhverv i sin nuværende form, da det hele er for uopdateret og far ved det også og har allerede fået flere købstilbud på bygninger og grund.
Men en sådan lille mandsperson af en knaldperle som ejer et hjørne af et stort erhversområde, kan jo nemt være ham der kommer til at spænde ben for et større projekt. Derfor har far og mor oprettet et anonymt selskab, som ikke kan spores tilbage til dem med mindre man har teknisk snilde og det er vi alle enig om at ingen af dem på den matrikel har.
Knaldperlen har lejet bygninger mv. ud til vinmanden med forkøbsret. Far har haft en god dialog med vinmanden, da far ejer hele fronten mod vejen, mange flagstænger, meget lagerplads mv. og vinmanden vil gerne leje (låne) de her ting, så far og ham laved en aftale, at fars anonyme firma brugte vinmandens forkøbsret til at købe området for 3 millioner af knaldperlen – dog med den ubrydelige tavshedspligt at knaldperlen ikke må vide at far er køberen eller far og mors anonyme firma er køberen.
Og sådan fik knaldperlen 3 millioner af far uden at vide det.
Vinmanden bor stadig til leje i samme bygninger, til samme pris og har nu adgang til reklameskilte, flagstænger, facade mv. op mod den store og meget traffikeret vej.
Far ejer nu hele erhvervsmatriklen uden at knaldperlen ved det.
Erhvervsmatriklen er pt. ved at blive lavet til en stor udstykning af nogle af 400 boligere under Århus Kommunes nye lokalplan for det område, hvilket betyder at mine forældre – eller mine forældres firma, kan komme til at udvikle og udstykke 400 boligere mere = mange millioner kroner i familiefirmaet.
Nå, men det var de her nye fakturaer jeg skulle hjælpe mor med at få sat op og igang. Jeg elsker sådan noget men helst på min eget mac og ikke på en pc og slet ikke når jeg føler at hele mit hoved blusser af feber.
Da jeg langt om længe kom hjem, bestilte jeg en Woltslave (læste engang en artikel om en mand der skrev at brugen af Wolt og andre cykelbude var nutidens slavearbejde – fucking idiot. Men siden da har jeg kaldt det for en Woltslave) og iført lange knæstrømper i uld, natkjole, lang uldcardigan, min moskusandeduns dyne og 2 TÆPPER oven på, kravlede jeg i seng (med vinduerne lukket) og frøs og frøs og frøs og frøs og trode jeg skulle dø af feberkulde.
Jeg havde det så elendigt natten til mandag, natten til tirsdag og igen natten til i dag, onsdag. Fra mandag til tirsdag vågnede jeg ved at jeg var så våd af sved at min natkjole gav samme lyd da den ramte jorden, som et drivvådt håndklæde gør. Jeg har ondt i hele kroppen, i huden og i min stakkels mund. Jeg har det så dårligt at jeg næsten ikke kunne gå tur med Ella og måtte lade være med at tale i telefon fordi jeg ikke kunne rumme at holde den op til øret.
Jeg har hostet og harket og haft kløen i halsen. Jeg har taget 4 corona tests og ingen af dem er positive (købt 4 stk. fra 2 forskellige firmaer) så jeg tror jeg er blevet ramt af en forfærdelig omgang influenza x 200.
Jeg har ikke spist noget siden søndag aften, udover 3 chokoladekiks, 4 appelsiner og et par bidder af en wrap min søster kom med og så et par skefulde af lidt havregrød med sukker på, som jeg lavede til mig selv mandag eller var det tirsdag aften? I forgot. Men jeg kunne vitterlig ikke spise noget selv om jeg sagde til mig selv at min krop skulle have noget.
Ella har 7-9-13 taget den manglende aktivitet med ophøjet ro. Tror måske endda at hun både kunne se og fornemme på mig at jeg var mega syg. I går aftes trode jeg aldrig jeg skulle komme ud af sengen og aftenlufte hende, det gjorde fysisk ondt at gå og jeg frøs selv om jeg havde natkjole på, en stor lang tyk uldcardigan, et stort uld halstørklæde og udover det en stor uldbluse og så min lange røde vindjakke, et par joggingbukser med lange knæstrømper i uld under og så mine røde UGG gummistøvler med for på. Dvs. der var ikke en del af kroppen som ikke var dækket af flere lag tøj + jeg havde store (røde) luffer på hænderne og alligevel frøs jeg som stod jeg nøgen på gaden. Det var som om vinden susede lige ind igennem alt tøjet og mine tænder klaprede bogstaveligtalt.
Det tog mig 3 timer at få varmen igen bagefter og jeg sov med alt tøjet på. Og det er mig der sover med piv åbne vinduer året rundt. Altid.
Her mens jeg har været syg, har jeg hver nat, eller i hvert fald i 3 x søvn drømt om min Gudfar. Jeg var tilbage på gården og jeg kunne se hvor underdanig jeg var, jeg kunne se min sjæl krympede sig inden i når han talte, jeg kunne se hvor meget jeg higede efter at gøre det rigtige i hans øjne (hvilket aldrig lykkes i 38 år)
Jeg kan ikke specifikt huske hvad drømmene gik ud på, men jeg kan se billeder af drømmen for mit indre, brudstykker og jeg kan fornemme de følelser jeg følte i drømmen. Frygt eller nærmere rædsel, for frygt er hvad jeg føler når jeg er bange for at der skal ske Ella noget. Eller at nogen skal gøre mine niecer seksuelt ondt. Det her var en rædsel, en rædsel fordi jeg ved hvad der venter bag hver dør men jeg kan ikke gøre noget for ikke at skulle gå ind gennem dørene. Ind i rummene.
I drømmen var han som altid virkelig høj, truende og dominerende. Det var han også i levende live. Jeg vil gerne være influenza syg i 2 måneder mere, hvis Hr. Gud herefter kan love mig at jeg ALDRIG IGEN resten af mine dage, skal drømme om min Gudfar.
De drømme hvor han er med, er simpelthen så rædselsfulde at jeg næsten ikke kan få min sjæl med ud af dem igen bagefter. Det er forfærdeligt. Det er som om hver drøm lægger en hinde eller et net rundt om min sjæl, så den ikke kan komme videre men igen trækkes bagud og ind i mørket. Jeg kan virkelig ikke forklare det bedre.
I denne måned er det første gang jeg betaler for fitness, indtil videre har indmeldelsen været gratis. Jeg har kun været afsted et par håndfuld gange. Men mor – som jeg desværre kom til at fortælle det til – har allerede sagt at “hun syntes jeg skal melde mig ud, hvis jeg ikke får det brugt mere” (229 kr pr. mdr)
Jeg ved ikke hvad “får det brugt mere” dækker over. At det ikke kan ses? At Mor ikke syntes det er nok?
Jeg ved bare at jeg ikke skulle ha fortalt det. Jeg fortalte det i iver og det var DUMT. At være afsted til fitness lad os sige 8-10 x på halvanden måned er bedre – meget bedre – end ikke at komme afsted. Jeg har brugt så mange penge på Kiropraktor og genoptræning af min ryg, at det her er peanuts. Det koster mig vitterlig 360 kr hver gang jeg sætter foden indenfor og det er når Sygeforsikringen Danmark ER trukket fra. Og hver “session” tager max 10 minutter.
Ja det har hjulpet gevaldigt – jeg kan nu for første gang i flere ÅR sove på maven – noget jeg altid har gjort da jeg var barn og ung. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår min ryg begyndte at gøre så ondt at jeg ikke kunne sove på maven men nu da jeg kan, kan jeg VIRKELIG MÆRKE hvor meget jeg har savnet af sove på mave!
Hver gang jeg vender mig i søvn og sover på maven, så smiler jeg inden i over at det er muligt uden at føle at min rygsøjle er ved at mase sig igennem min krop. Så Kiropraktor har hjulpet enormt.
Men netop derfor er det mega vigtigt at jeg fortsætter “det gode arbejde” i fitness – jeg skulle bare ALDRIG havde fortalt det til nogen som bruger det til at demotivere mig med. Også selv om det ikke er ment sådan. Det er bare utrolig dumt at fortælle mig at jeg skal melde mig ud fordi jeg skal spare penge, når jeg bruger dobbelt så mange penge 2-3 x pr. uge ved at gå til Kiropraktor.
Jeg tror simpelthen det er fordi der er ting Mor kan forstå og ting hun ikke kan forstå.
Feks. kan hun forstå og se indholdet af en Kiropraktor.
Hun kan ikke se og forstå indholdet af et fitness abonnement.
Hun kan ikke se og forstå indholdet af psykiatrisk hospital/psykologhjælp
Hun kan godt se og forstå indholdet af tarmrensning og derfor foreslår hun jævnligt at jeg får en anden mands lort (ja lort som i afføring) sprøjtet ind i mine tarme for at give mig en god tarmflora fordi dét har hun læst skaber balance i kroppen.
– måske hun har ret, men jeg kommer ALDRIG til at få indført nogen former for væsker eller sekreter fra fremmede mænd (eller kvinder) i min krop. Der har allerede været så meget invasivitet i min krop at det dækker dette og 5 liv fremover.
Men jeg tror det er sådan med Mor. Der er ting hun kan se og forstå og så er der ting hun ikke kan se og forstå (eller vil se og forstå) og de ting handler hun på og udtaler sig fra. Det er nok i teorien sådan alle mennesker er og handler men det er bare ikke gavnligt for en person som jeg der tvivler på mig selv og mine evner 98% af tiden.
Feks. forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke kommer så meget som til en samtale når jeg søger job. Jeg har købt mig adgang til Linkedin (250 Kr pr. mdr) Jeg har fået hjælp via et firma som jeg ikke vil skrive navnet på her med det er et arbejde med en vision hvis du oversætter det til engelsk, de tager ca. 995 kr pr. time og ligger i Ålborg og Århus. De har hjulpet mig med mit cv og ansøgning – jeg har rakt ud til ALT OG ALLE og spurgt efter kaffemøder, ligesom dengang hvor jeg arbejdet mod at få investering til min lille virksomhed. Det var benhårdt arbejde men jeg kan i retroperspektiv mærke at jeg faktisk rigtig godt kunne lide det.
Jeg har brugt timer på at lave en flot Linkedin profil og jeg søger alle de jobs jeg kan finde, som jeg kan se mig selv i. Og jeg kommer ikke til nogen samtaler. Overhoved. Intet. Nada. Der er bare helt dødt.
Det er så syret og faktisk også en altødelæggende følelse af at være et menneske der SÅ gerne vil arbejde, så virkelig meget elsker at arbejde og skabe og udrette noget og alle medier råber op om at der er tæt på 0% arbejdsløse og så sidder jeg her og kan intet for ingen vil så meget som tale med mig.
Jeg har endda søgt job i Struer – ja Struer. Prøv lige at tjek det på et kort. Men i Struer ligger Danmarks lyddatabase nr. et og jeg kan noget med lyd og stemmer og teknik, eller det kunne jeg engang.
Men lur mig, de kan nok heller ikke bruge mig i Struer.
Men dét er hvor villig jeg er til at arbejde, jeg er parat til at flytte fra smæk-i-centrum-af-Aarhus til Struer. Om jeg skal være ensom og alene i den ene by eller i den anden er hip som hap for mig. Jeg er fuldstændig ligeglad. Jeg vil bare gerne tjene penge og være fri og i arbejde.
Tænk engang, ikke ét menneske vil se mig til samtale. Ikke ét.
Nu vil jeg tage 2 x panodil og gå i seng. Og sende en kærlig tanke til min første læge på Psykiatrisk hospital, hende med de mange afrikanske billeder på væggene fra hendes tid som læge i Afrika. Hun fortalte mig at det havde 0% effekt at tage 1 x panodil som voksen. Så kunne jeg lige så godt lade være. Havde hun ikke brugt tid på at forklare mig, en voksen pilleangst person om effekten af noget så simpelt som panodil, så havde jeg end ikke overvejet at tage dem i de her dage.
Jeg ville ønske at alle syge mennesker mødte mennesker som denne læge, der var parat til at starte ved A når de mødte dem, selv om alder og erfaring siger at man egentlig var midt i alfabetet og ikke som et lille barn ved starten – men nogle af os fik ikke en korrekt start, nogle fik en turbulent start og andre fik slet ingen.
HUSK at se mennesker dér hvor de er, frem for dér hvor du antager de er.
Hvad har DU på hjertet?