Fredag gik sådan her – jeg lå længe i sengen og forsøgte at “finde” min krop. Alting gjorde voldssomt ondt på mig nat, og jeg sov først efter klokken 05.00.
Jeg tror jeg var oppe omkring kl. 09.52, eller i hvert fald vågen, for der læste og svarede jeg på denne sms fra min søster
Jeg var lige ved at skrive tilbage “Og jeg tror far og mor er ligeglad med hvilken bil de kører i, funktionerne er den samme” – men jeg vidste at dét ville være et rød flag og skabe en konflikt, jeg så jeg svarede ikke på hendes sidste besked.
Sagen er den, at min Far har tryllet lidt, dét eller også var bilen ikke så skadet som den først så ud til at være. Det siges at anhængertrækket på min bil, har taget hele trykket, men på magiskvis er næsten ingenting bøjet inden under.
Potato Patato, min bil har haft syns og skønsmand på og er blevet levende igen – og aldrig har den da bremset så hårdt og effektivt som den pt. gør! Kan knap røre bremsen før den banker i og blokere dækkene og koblingspunktet er meget lavere end før, hvilket gør at jeg flere gange har kørt som en 18 årig med nyprintet kørekort, på trods af at jeg har haft kørekort i mere end 25 år (shit jeg er gammel!!)
Min bil har anhængertræk, er sort og når sæderne er lagt ned bagi, hvilket de altid er, så er den ligesom en gulpladebil – min Mors bil (mine forældre har 4 biler pt. imellem sig – 2 x BMW’er, en kassevogn og en gulplade bil) er også sort, har heller ingen bagsæder dvs. bare et stort rum og har anhængertræk. Ergo ligner de hinanden enormt, også størrelsesmæssigt. Så jeg ved bare at det er noget min søster fyre af, fordi hun mener jeg ligesom skal steppe op og hente min bil – men sagen er den, at jeg faktisk helt oprigtigt, har det VIRKELIG DÅRLIGT. Jeg faker ikke noget, jeg forsøger ikke at spille kostbar eller søge efter medynk, men jeg er bare ikke på toppen og jeg bruger end ikke min mors bil, den står bare parkeret på samme plads, fordi jeg ikke ønsker at få en parkeringsbøde mere, så jeg har fundet ét sted hvor den kan holde og dér står den bare.
Hvad jeg heller ikke forstår er, hvorfor min søster ikke tænker: “Jeg kører lige op til min søster og bytter bilerne rundt, hun har det ikke så godt, så jeg hjælper hende lige”
Men nej, sådan tænker mine søskende ikke. 2-3 dage efter jeg var udskrevet fra hospitalet, skulle jeg vise min lillebrors lejlighed frem omkring kl. 10.15, til en potentiel lejer. Min anden lillebror skulle sætte et tv op i lejligheden, som er blevet taget ned – der var ingen måder hvorpå dét tv feks. kunne sættes op kl. 09.45, så jeg dels kunne få sovet lidt og dels kunne få et lift tilbage til min lejlighed. Nej, det SKULLE være kl. 08.00. Bum.
Så jeg stod nede på gaden kl. 08.00, efter at have tæsket mig selv op, og gæt så hvem der først kom kl. 08.40? Og hvem der ikke kunne vente og kører sin søster hjem igen? Min ældste lillebror.
Jeg havde det SÅ skidt at jeg overvejet at ringe efter en taxi. Trode aldrig jeg skulle komme hjem den dag.
Måske ovenstående ⬆️ er små ting og måske det bare er mig som puster ting op, men det her er virkelig to gange hvor jeg VIRKELIG godt kunne have brugt at mine søskende så lidt længere frem end deres egne behov. Jeg er fuldstændig smadret og sendt til tælling og alligevel er der ingen hensynstagende. Jeg ved jeg ville havde ageret så anderledes, havde det være den modsatte vej rundt.
Herefter stod jeg op, altså efter min søsters sms, og fik arbejdet lidt på dagsordnen til Bestyrelsesmødet i ejerforeningen hvor jeg har min udljeningslejlighed. Pt. agere jeg formand, fordi de sidste to formænd er fraflyttet ejendommen med 2 måneders mellemrum – det er fint men jeg vil ikke være formand gratis. Jeg hverken kan eller vil. Pt. ligger vi i en ret omfattende syns og skønssag med en af Århus’ største bygherrer og udfaldet kan være ret så fatalt for begge parter, dog har vi som ejerforening og købere, paragrafferne på vores side, men det betyder jo ikke at sælger/bygherrer ikke vil kæmpe til sidste dråbe, pga. de fatale konsekvenser det kan få (for dem) samtidig har vi denne her sindssyge ejer, som har ændret markant i bygningens facade og udseende, hvilket er i strid med vedtægterne og kan danne præcedens for fremtiden, så der har vi endnu en retssag – og så kommer det alm. bestyrelsesarbejde derusover, og der er en del pga. 114 ejer lejligheder og et dusin lejemål tilknyttet ejendommen.
Så, ergo betaler de mig det samme som første formand fik, eller også kan de finde sig en anden formand. Men da jeg jo rigtig gerne vil have pengene, har jeg besluttet mig for at gøre min del af arbejdet helt op til generalforsamlingen til UG+, for så kan det være at de andre ser og indseer, at der faktisk er rigtig meget arbejde i det og at dét orker de ikke.
Men altså, det var dét jeg arbejdet på, indtil jeg tænkte at jeg hellere måtte kører hjem til mine forældre og få byttet bilerne rundt – blot for at komme derud og opdage at bilen ikke var der…..fordi min søster stadig var inde i Århus…. WHAT THE ACUTAL FUCK!
Jeg gik igang med at rengøre min mors bil fra A til Z, støvsuget den helt ren for Ella hår, støv, sand osv. Så fandt jeg en spand med varmt vand og gjorde bilen total ren indvendig, pudset vinduerne osv. hvorefter jeg kørte den i bilvask. Vær så god, ét stk. nypoleret nyvasket bil retur (og tro mig, det var ikke sådan jeg modtog den)
Så kom min søster kørende i min bil, og da jeg fik nøglerne og nogle spydige benærkninger med på vejen, kørte jeg den ind foran hoveddøren og gik i gang med at gøre den ren – og her vil jeg så lige sige, at jeg igen var på et punkt hvor jeg virkelig godt kunne have brugt en af mine søskendes hjælp, at bare én af mine 3 yngre søskende havde tråd i karakter (og de var alle hjemme)
Min ryg og min nakke var smadret inden jeg startede på Mors bil og bagefter var den bestemt ikke bedre. Så da jeg så min egen ramponeret bil, var jeg lige ved at begynde at græde, og måske jeg kneb et par tåre mens jeg støvsuget gulvet, fordi jeg simpelthen var så udkørt, øm og helt ærligt, følte mig virkelig syg (uden dog at kunne sætte en finger på hvad det er som gør mig syg eller hvor smerten eller “sygdommen” sidder)
Inde i min bil, var ALT væltet rundt, alt har været taget ud af baggagerummet og alt har været taget op fra rummet under baggagerumsmåtten, hvor der normalt ligger et reservedæk. Only thing is, hos mig, ligger der ikke et reservedæk dér men i stedet for en luftmadras, en pumpe beregnet til biler, håndklæder, sovepose mv. Dét er helt mit beskyttelsesrum som ligger dernede, my secret escape og alt lå bare smidt ind bagi.
Foran, lå polititape i metervis, hele mit handskerum var hældt ud på gulvet, støv, sand, snavs, papir fra kanyler og patches etc. lå over det hele – jeg mener vitterlig ALT i bilen var smidt rundt – da jeg gjorde bilen helt rent og trak sæderne bagud og støvsuget etc. fandt jeg en uåbnet kanyle (stadig i forseglet plastik) og en masse små fine glasskår, som jeg ingen ide har om hvor kommer fra, for efter sigende var der ingen glas som var smadret på min bil, men de var dels bag mit føresæde og på passagersædet.
Jeg tænker om det kan være glasskår som nogen har haft under fødderne da de trådte ind i bilen? I don’t know men OMG hvor var den beskidt!! Jeg brugte 45 minutter på KUN at støvsuge bilen, bagefter pudset jeg vinduerne indvendigt, tørret alt af i varmt vand og fik ryddet alt ud af bilen, rystet og lagt sammen og forsøgt på at skabe orden. Bilen var simpelthen SÅ MEGA BESKIDT at jeg næsten ikke kan komme mig over det!!
Men jeg fik den rengjort og så kørte jeg den i bilvask og så hjem til mig selv igen, hvor jeg lagde mig på sofaen og her har jeg ligget siden. Og alt gør ondt på mig. Virkelig alt.
Jeg kunne først få en tid hos en kvindelig fysioterapeaut på onsdag, hvor er det vildt at man skal vente så længe på alting, selv når det faktisk gør rigtig ondt. Og pga. forsikringen, som har ændret police numrene og i den process er heldige mig og mit police nummer, røget ud af deres system, så gæt hvad jeg kan ikke få lov at anmelde skaden online, dét skal jeg satme gøre via et brev de sender til mig, med POST-FUCKING-NORD!! Ergo, kommer brevet jo aldrig frem, såan er det bare. Så gæt hvem der selv skal betale for fysioterapi? Yes sir. Lucky Lucky Me!
Jeg er hamrende træt i øjeblikket og klokken er snart 22, så om lidt kan jeg gå ind og vælte omkuld i sengen og forhåbentlig sove en rigtig god søvn i nat – eller not, for jeg havde de vildste maridt fra jeg faldt i søvn i morges og til jeg vågnede. Jeg drømte at jeg var tilbage på gården og at min Gudfar var ude i stalden, hvor han tændte for roemaskinen. Når han tændte for den eller udmugningssystemet, så var der ingen der kunne hører os og alle vidste at han ikke ville forstyrres når han arbejdet i stalden, så var det bare mig og ham og hans beskidte krop. Midt i det fugtige roerum som altid lugtede af jord, våd jord, var pludselig De 4 Stikkende Damer, de sad bare dér og kikkede på at min Gudfar trængte op i mig, mens han pressede mig op mod vægen. Den svidene fornemmelse af en pik der presser sig op i mit tørre underliv, kommer jeg aldrig til at glemme og ude i hjørnerne, sad de bare og kikkede på mig, mens at Indianerlægen blev ved med at gentage det samme spørgsmål, om og om og om igen. Hun spurgte: “Hvorfor havde du behov for at fortælle om det her? Der er altid en tanke bag vores handlinger, så lad os prøve at se på, hvorfor du havde behov for at fortælle om det her“
Jeg kunne mærke sarkasmen i hendes stemme, nøjagtig som ved det første Stikkende Møde. Jeg kunne hører hendes anklagende stemme og jeg vidste at uanset hvad jeg svarede, ville det ikke tilfredsstille hende, nøjagtig som min Gudfar aldrig var tilfreds eller tilfredsstillet nok.
Samtidig kunne jeg i baggrunden af drømmen hører lyden af hæle eller sko med hæle “klip klap klip klap klip klap” som bevæget sig væk fra mig. I drømmen vidste jeg at fødderne gik ned gennem grimningen i stalden, hen af staldgangen og ud mod malkrummet og ud i det fri (hvor jeg også gerne ville være) Jeg vidste også i drømmen, at jeg kun har kendt 2 personer hvis fødder lyder sådan når de går. Den ene er min elskede Mormor som har været død i flere årtier og den anden, er min engang så højtagtet Psykiater-Lærling aka Stikker Grethe. Og nøjagtig som i virkeligheden, forlod hun mig i drømmen og overlod mig til de Stikkende Damer, som igen overlod mig til min Gudfar og nøjagtig som i virkeligheden, var (og er) jeg helt alene med min sorg, mine drømme, min smerte og mine følelser.
Så selv om jeg er træt og drømmer om at sove om lidt, så ved jeg også at så snart drømmen starter, starter båndet forfra og jeg er igen alene, i stalden på gården med min Gudfar.
Hvad har DU på hjertet?