Jeg er begyndt at få ekstremt ond i munden igen, efter hvad der måske føles som et halvt år uden de store smerter. Lidt hist og pist men ikke som nu, hvor det er konstant og smertefuldt, som om mine gummer brænder og tænder sidder løse. Min tung hæver op og føles som sandpapir i munden. Jeg har 0 lyst til at spise, hvilket vægtmæssigt er fornuftigt men kropsmæssigt ikke sundt, da jeg i forvejen spiser meget lidt men det jeg spiser er usundt. Feks. lever jeg af en pakke kiks en hel dag (9 stk.) eller en cheeseburger fra McDonalds – som iøvrigt er stoppet med at sælge Coca Cola Light….
Jeg deltager pt. i et forløb hos Jobcenteret der hedder Jobvision, det er ca. 3 eller 4 kursus omkring Cv skrivning jeg deltager i. Jeg kan åbenbart ikke få lov til at deltage i andre slags kurser, så nu sidder jeg for kun Hr. Gud ved hvilken gang og ændre mit cv efter hvad en eller anden “ekspert” mener tænker og føler.
Sidst skulle det hele være i punktform, nu skal det være i sætninger med sammenhængende ord. Jeg nikker, smiler og siger ja ja til det hele. Jeg er personlig fløjtende fucking ligeglad hvordan mit cv er sat op, hvis det giver mig et job er jeg glad – problematikken er bare at jeg stadig er arbejdsløs. Punktform eller ej. Ovalt billede eller ej. Forside eller ej. Jeg bliver så træt.
Jeg har også, helt i hemmelighed som jeg har tænkt mig at bevare så længe som muligt, meldt mig ind i Fitnessworld. As of en time siden. I morgen har jeg meldt mig til et yoga hold.
Min krop er så smadret og fyldt med smerter at jeg næsten ikke kan håndtere det. Jeg har kronisk ondt i ryggen og går til Kiropraktor 2 x om ugen (hvilket er dyrt) men jeg kan knap bevæge mig uden. Det startede da jeg stoppede i praktikken, så blev det bedre henover jul og blussede op igen i starten af januar.
Min ældste lillebrors kæreste er startede på arbejde igen. Det gik ikke med det strikke tam tam hende og min søster sådan skændes over, så det var jo “godt” at de lige fik smadret familiedynamikken for en stund ved at slås om samme job.
Hun har nu fået en høj stilling inden for Bestseller, hendes firmabil er en sprit ny VW Golf 8. Er det ikke vildt? Tænk at få gavekort til tøj, tøjpakke, computer, telefon, firmabil og en løn på over halvdelen af 100.000 kr pr. måned når man kun akkurat er blevet 30 år.
Jeg er SÅ glad på hendes vegne, don’t get me wrong men det sætter godt nok mit eget liv i perspektiv. Jeg er jo en fuldstændig og uden sidestykke, en fiasko. Hvad jeg har formået på snart 44 år er jo intet. Jeg kan knap holde mig selv flydende økonomisk. Jeg kan knap overskue min hund for crying out loud!!
Hver nat når jeg ligger og skal sove, så forsøger jeg på ikke at ligge med min telefon, hvilket er nemt nok da der jo ikke er så meget jeg kan se på min telefon, jeg mener, jeg har jo ca. 3 gamle veninder fra København som jeg “følger” og 0 venner. Dvs. der kommer ikke spændene ting i mit feed, jeg ser ingen nyheder mere da jeg ikke kan rumme det – alt i alt har jeg skåret alt væk for ikke at “forstyrrer” min hjerne som hurtig bliver “kogt” og ikke kan overskue ting.
Så derfor ligger jeg og tænker og når mine tanker tænker frit, så er jeg i en hule, altså i en klippehule, det regner udenfor og jeg forsøger at holde bålet igang så vi alle kan være varme. Jeg finder grangrene til brug som madras og dyne. Jeg forsøger at tænke på alle de overlevelsestricks jeg kan komme i tanke om jeg har set og læst mig til. Jeg skal også holde ulve, bjørne og alt det andet farlige der er udenfor, væk.
Eller også er jeg i Vildmarken, og forsøger at bygge mig et hus ud af grene, kæppe, sten mv. Jeg forsøger at bygge en pejs af sten, og lade gulvet i huset være af sten, da de sten så vil blive varmet op af pejsen og dermed varme op inde i huset – det har jeg set i et Vildmarks program.
Jeg er aldrig rigtig i tvivl om at jeg vil kunne overleve under ekstreme forhold rent praktisk, men mad mæssigt, så ville jeg nok dø ret hurtigt. Hovedsagelig fordi mad har 0 interesse. Jeg vil gerne fange en fisk, men jeg gider ikke rense den eller stege den. Jeg vil gerne skyde og dræbe dyr men jeg vil ikke flå dem og lave dem om til spiselige ting. Det siger mig intet og jeg tvivl er på at det vil ændre sig i vildmarken.
Men det som undre mig er at jeg altid tænker på at jeg er sådanne steder. Alene eller med små børn og dyr (Ella) jeg skal passe på, beskytte og holde i live. Der er noget inde i mig der siger at det ikke er “normale” tanker men det er de eneste tanker jeg kender til.
Jeg tænker så tit på bare at forsvinde men jeg ved ikke 100% hvor jeg skulle forsvinde hen. Jeg ved bare at jeg ikke fungere her hvor jeg er nu og jeg tror faktisk ikke selv på at jeg kan komme til at fungere ved egen hjælp.
Jeg tænker ofte på at det jeg har brug for, er hjælp til at strukturere min hverdag. Tiden smuldre for mig og jeg kommer ingen vegne men jeg kan ligesom ikke komme “ud” af cirklen jeg er i. Det er en ond spiral og jeg er fanget inde i den.
Hvad har DU på hjertet?