Grædefærdig

Jeg stillede mit vækkeur til kl. 07.00 men fik først most mig ud af sengen kl. 07.40 – da klokken var 09.00 sad jeg i min dybtfrosne bil på vej mod København med tårende løbene ned af kinderne……..

Jeg stod op og gik i bad, et bad efter en nat med menstruation (om end minimalt lidt blod) føles som at blive født på ny, mens jeg stod i undertøj og føntørrede mit nyvaskede hår og tænkte på hvor lidt tid jeg kunne undgå at bruge hos min gudfar som jeg havde lovede at komme og besøge i dag og stryge alle hans skjorter bankede min far på døren til strygeværelset som altså er mit værelse når jeg er hjemme i Jylland.

Han stod dér i døren fuld påklædt i sit arbejdstøj og spurgte med en meget brysk stemme hvorfor jeg som den eneste af alle os børn ikke ville skrive under på køb af grundene – jeg prøvede at forklare ham at jeg ikke havde sagt at jeg ikke ville skrive under, blot at jeg havde sagt til mor at jeg ville tale med min revisore først – og så, SÅ brød helved løs!!!

Mor begyndte, nede fra stuen at råbe at jeg havde formøblet en hel gård væk – jeg prøvede, dumt nok at forsvare mig selv ved at sige at jeg ikke var min opgave voksen som 18 årig – i stedet for skulle jeg havde sagt, som jeg har lært på coaching skolen, at jeg var ked af at det er sådan de ser det…..keep it simple, don’t explain yourself…..!

Så råbte min ældste lillebror inde fra hans værelse som ligger ved siden af mit værelse at jeg skulle holde min kæft – det ligner ikke ham men han var nok morgensur, så jeg råbte igen at han bare skulle lukke røven og stå op og lave noget (eller noget andet grimt i den stil) og så begyndte far med at de (mor og ham) havde haft to statsautorisered revisore, to advokater og en ejendomsmægler på sagen om grundene og at det var det samme som at sige at jeg ikke stolede på dem når jeg nægtede at skrive under – jeg begyndte igen, at forsvare mig selv (dumt dumt) ved at sige at der da alt med gården skulle gå i orden, også var to advokater og to revisore (en for hver part) til stede og alligevel var der ingen som repræsenterede MINE ønsker og værdier og at jeg godt ville skrive under når jeg forstod hvad der stod i papirene……..

Det som gør mig så vred er at mine forældre var nede hos min søster i Schwitz i midten af december, det kan jeg jo se nu var fordi at hun også skulle skrive under, hvorfor gav de ikke mig papirene dengang så jeg kunne have snakked med min revisore i god tid? Helt sikkert fordi de ikke mener at det er nødvendigt og at jeg bare må stole på dem…

Anyway, jeg blev sur og smækkede med døren til strygeværelset mens jeg råbte at jeg ikke skrev under på noget jeg ikke forstod, at jeg blev nød til at lærere af mine fejl i livet og at mine fejl fortalte mig at jeg ikke skulle skrive under på noget jeg ikke forstod – SÅ kom far stormene og stod der truende foran mig med en pegefinger helt oppe i min næse, millimeter fra mit øje og råbte at nu skulle han fortælle mig én ting og det var at så længe jeg var i hans hus så smækkede jeg ikke med dørene – jeg hoppede selvfølgelig lige på limpinden og pegede tilbage at han slet ikke skulle være bange for jeg var ikke at finde i hans hus ret meget længere, far råbte en masse andet og jeg råbte tilbage bla. at jeg ikke havde noget respekt for ham mere – herefter tog det mig cirka. 10 minutter at pakke mine ting – som jeg af samme grund altid holder tæt til mig, feks. efterlader jeg aldrig nogle ting i forskellige rum fordi jeg ikke vil glemme dem – hvilket så lige NU minder mig om at jeg har glemt min ladyshaver, min balsam, min hælefil og min shampoo på badeværelset!!!! Doooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo!!

Har haft dén ladyshaver siden jeg var i USA første gang i 1992!!!

Jeg tjekkede slet ikke badeværelset da jeg gik – pis og lort! Nå, værre ting kunne være glemt!

Jeg ringede og aflyste hos min gudfar som selvfølgelig blev sur og sagde at jeg kunne være kommet i går for der havde jeg jo tid – han er bare sur over at der ikke er nogen til at stryge hans skide skjorter, lorte viskestykker og lommetørklæder!

Bagefter ringede jeg til Barbara og Anika og aflyste, Anika tog ikke telefonen men det gjore Barbara og så måtte jeg prøve at behærske min gråd og fortælle hende at jeg ikke havde det så godt og at jeg måtte melde fra til i morgen.

Jeg græd hele vejen til Lillebælts Broen så stoppede det lidt, da jeg kom til Odense startede det igen og forsatte hele vejen til hmmm ja langt ind over Sjælland.

Jeg græd og græd og tænkte at det måske var godt nok at Norman ikke ville have mig, at Troels fra Karel Van Mander nok burde holde sig væk fra mig, at måske det var alle andre end mig der var kloge og mig som var dum siden jeg ikke ville bøje mig – jeg føler slet intet savn ved ikke at få de der grunde, eller retter sagt ved at købe dem – ja i fremtiden kan de måske blive en god forretning men igen, dét sagde de kloge hoveder også om gården og se hvordan det er gået – men igen, måske det er min egen skyld at det er gået som det er?

Jeg forstår ikke verden, det gør jeg virkelig ikke – jeg er så ked af at jeg altid fucker alting op og at jeg ikke kan få noget arbejde, har netop fået afslag på det super spændene job jeg søgte før jul, jeg kom end ikke til samtale 🙁

I går aftes sms’et Troels fra Karel Van Mander, han ville bare fortælle at han havde malede huset i Marabella hele dagen og lå i sin seng for at sove og at han tænkte meget på sex – det var kun få sms’er så lagde han sig til at sove. Så fik jeg pludselig en sms fra et ukendt nummer hvor i der stod:

“Er du i Århus – Sylvester“

Jeg skrev tilbage: Hvem ?

Så fik jeg endnu en sms ca. 1 time senere

“Sylvester fra dating.dk” – men da sov jeg, så en time senere er der kommet endnu en sms hvor i der står “Deirdre-Ann?”

Jeg vidste med det samme  hvem det var da jeg så navnet “Sylvester” – ikke særlig mange hedder så mærkeligt et navn og ham her er blød i knoppen – han skrev engang til mig inde på dating.dk at “han altid havde syntes jeg var en møgkælling (!) men at han nu havde ombestemt sig ……..!”

Engang var han kærester med en af Kunstmalerens bedste venners kærestes veninde……fik du den? Anyway, jeg mødte ham på et disko i byen, altså ham her Sylvester i Århus og han havde altså en kæreste dengang og jeg fik at vide at han tit var depri og manio og alt muligt sygt.
Engang i april eller maj sms’et han mig også og ville have mig med til et eller andet arrangement, jeg lod som om det ikke var mit nummer og trode egentlig at han havde forstået det – selv om jeg slet ikke forstår i første omgang hvordan han fik mit nummer!! Eller dét ved jeg egentlig godt………

Og nu sms’er han mig så igen – jeg skrev til ham at “jeg kender ingen Deirdre eller Sylvester. Jeg bor i Præstø”

Jeg brugte Præstø fordi dét på ingen måder kan linke til mig, jeg kom i tanken om byen fordi det er dér min veninde skal giftes til August – så skrev han tilbage her til morgen: “Sorry så, det var det eneste nummer jeg havde på hende og det er også 4-5 år gammelt. tak for svar. 🙂 “

WTF!!!

Syge stodder – han har haft mit nummer i så mange år – og jeg kan så lige love dig at JEG aldrig har givet ham det, (Udover Norman og Troels fra Karel Van Mander har ingen fyre nogensinde fået mit rigtige nummer) men i og med at jeg har fået mails fra ham også, så ved jeg godt hvor han har mine information fra……….fra dating.dk’s arkiv!!

Nice at vide at deres lortesystem er utæt – og jeg ved udemærket hvem det er som har delt ud af det! Kællingen med røvballenæsen!!! Så meget for personbeskyttende programmer! Jeg blev så vred at jeg overvejede at ringe og klage til dating.dk – jeg har flere email adresser men dén der bruger jeg KUN til at tilmelde mig ting som feks. dating.dk – jeg bliver så vred over sådan noget!!

Grrrrrrrrrrrrrr – jeg har aldrig delt ud af andres informationer men åbenbart ikke alle tænker sådan

Da jeg kom hjem tømte jeg bilen og faldt i søvn på sofaen, jeg vågnede ved at min telefon ringede, det var min udlejer – hun sagde mig op fra 1. April 2011!
– jeg ringede omgående til Lejernes LO men de holder juleferie……….og på mandag eller d. 3. Januar vil hun have mig til at forlade min lejlighed mellem 10.00 og 13.00 så alle mulige ejendomsmæglere kan komme ind i og se lejligheden………altså don’t get me wrong, jeg vil gerne hjælpe et andet menneske med at få solgt sin lejlighed men jeg har vel også rettigheder og det her er mit hjem – jeg har ingen penge og intet job og dermed ikke mulighed for at flytte – og nu er jeg sagt op, nøjagtig som jeg blev på samme tidspunkt sidste år!!

Fandeme NEJ om 2011 skal blive en gentagelse af 2010!!

Så skriver Troels fra Karel Van Mander – som jeg ikke har hørt fra siden i går aftes da han var lækker søvnig pludselig til mig: “Frk. Ann – Du er bare usansynlig svær at imponere”  Øhhhhhhhhhhh HVOR kom det fra?

Dét var bare ligesom dråben – jeg skrev en meget sur – ikke en sviner – men en meget sur sms til ham og så ringede han mig fandeme op. Jeg tog den ikke. Fuck off hvor jeg bare ikke gider mænd!

Jeg vil bare gerne have én person i verden lige NU som kan forstå at jeg ikke føler stor endeløs glæde ved at få smidt tre byggegrunde i nakken – som om, jeg ikke har nok at rode med lige nu! Men ingen, virkelig INGEN forstår at jeg ikke bare skynder mig at skrive under og juble – HVORFOR ER DET SÅDAN?

Jeg har en mærkelig fyr ved navn Sylvester som bruger mit 5 år gamle nummer som jeg trode var clean, jeg bliver sagt op, jeg får jobafslag i flæng, min familie er vrede på mig og jeg har ingen planer for nytårsaften og når mandag og det nye år kommer, ja så ser verden ud som i sidste uge…….

NÅE ja, da jeg vågnede fra min lur gik jeg i Føtex med mine flasker – burde gå i Netto men der er så langt, så jeg gik i Føtex og dér er der smagsprøver på Sushi, af alle ting så står der en dame og laver sushi!! Sååååååååååååååååååååååååååååååååååååå nice! Ved siden af mig står en lille pige, måske 10-12 år gammel, jeg høre hende sige til hendes far: “Se far, flødeskum på dåse, sådan noget har Norman også……” jeg tænker ikke synderlig over dét men griner og tænker: Gad vide hvad ham Norman bruger sit flødeskum på dåse til…....*fnis*

Jeg tager min ymer fra køledisken og går mod sushi damen……. det gør den lille pige også, og hendes far, jeg kikker op og smiler og SÅ gipper det i mig!

Dén mand har jeg set før! 100% jeg har set ham før, jeg kender ham! Som jeg står dér med en smagsprøve sushi hånden og en lille pige ved siden af mig så ved jeg pludselig at hendes far godt kan lide at fistfucke med en gummihandske på, at datteren er født i paris og at faren rykker den af med kondom på, at han elsker bøger, golf og at rejse…………..alt dét ved jeg men jeg ved ikke hvor jeg ved det fra, det rammer mig bare lige midt i hoved og manden kikker på mig og smiler – hans øjne er smalle som en kineser men han er dansker………..og så *BANG* mens blodet forsvinder fra mit hoved og det prikker under armene så slår det mig pludselig at dét der, der er en af Normans bedste bedste venner som hedder Niels-Christian!!!

Engang for mange mange år siden chattede jeg med ham mens Norman pakkede til en rejse, han var sammen med hans bedste ven Niels-Christian og han fortalte mig alle de her ting, vi chattede længe og han var rigtig sød, han sendte mig billeder af hans datter som var meget yngre dengang, hun har sin fars øjne og hedder Julie, ikke en synderlig køn pige at se på men mere speciel i udseenet, jeg glor så meget og så intenst at jeg bliver helt bevist om det, jeg skynder mig at kikke ned og siger til den lille pige: “Så er det ikke helt dårligt at komme med ud og handle hva!” mens hun står og putter soya på sit sushi stykke……..hun smiler og fortæller at hun egentlig slet ikke ville med ud og handle, jeg smiler tilbage og siger et eller andet om sushien og pludselig begynder ham Niels-Christian at fortælle om at han tit laver sushi derhjemme og at det er vigtigt at skylle risene mange mange gange – jeg kikker bare og nikker, som om jeg aner en skid om at lave mad eller koge sushi ris – jeg får høfligt sluttet emnet og skyndte mig ud af Føtex som om djævlen var efter mig!

7-9-13 så tror jeg ikke han overhoved kunne kende mig, dels lignede jeg noget der var løgn fordi jeg havde grædt så meget, mine øjenlåg var helt hæved og jeg var rødspættet i ansigtet, jeg havde sat håret op i en knold godt skrabet tilbage, hvilket ikke gør noget godt for mit runde ansigt og dernæst var jeg iført min store dunjakke som heller ikke er flatterende for min krop.

Jeg tror det er første gang jeg må takke Gud for at have givet mænd en dårlig hukommelse!!!

Så kære læser, alt i alt en forfærdelig dag som jeg ikke behøver opleve igen (og nu snorker min alkoholiserede overbo igen!)
Gid lykken snart må tilsmile mig………jeg håbede sådan med dét der job men nej……