Hold nu op hvor er jeg træt – sådan fysisk træt!
Har knoklet med at ordne min søsters hus, have, mad mv. til hendes 30 års fødselsdags fest i aften som er sat sammen med hende og hendes kærestes indflytterfest – så alt i alt egentlig ikke det store problem men sagen er at min søsters kæreste OVERHOVED IKKE er praktisk anlagt!!
Han sætter et bord midt i det hele og går så i gnag med at sætte havefakler op, dem går han fra for at tage noget og spise og så går han i gang med at vaske bil!!
Herefter står der et bord uden stole, havefakler halvt fyldt op med lampeolie og nogle placeret korrekt og andre har ikke fået en plads endnu og ude i køkkenet står der beskidte tallerkner og overalt hvor han har gået er der spor af jord og sand på gulvet……
SHIT!!
Her er virkelig en ting som gør at jeg er lykkelig for at være single!! En mand der ikke kan se at tingene skal følges til døren og at detajerne er vigtige kunne jeg overhoved ikke bo med, langt mindre være kærester med!
Så min nye konklution om forhold er at man skal prøve at arrangerer en stor havefest og flytte sammen FØR man bliver kærester, kan man det så kan man alt!
Min søster siger man skal gøre en tur i et fremmed land hvor ingen af de to parter taler sproget, pigen køre, manden sidder med et kort og GPS’en ligger derhjemme, når man så kan finde vej – fordi mænd mener de køre SÅ meget bedre end kvider og er SÅ meget bedre til at finde vej – men når man så SAMMEN kan finde vej, så ved man om forholdet kan holde…
Jeg tænker bare mere og mere at jeg længes efter noget jeg ikke kan få, eller måske nærmerer noget jeg ikke egner mig til. Jeg dur ikke til at have en kæreste for jeg kan ikke finde ud af det, men det stopper mig ikke fra at drømme om det, det ville være skønt men jeg ved ikke om det ville være holdbart, om jeg kan finde ud af at være en god kæreste.
Så dagens spørgsmål, må helt klart være, hvordan ved man om man er en god kæreste når man som 32 årig kun har haft to kærester og den sidste var i 2002??
Hvad har DU på hjertet?