I morgen ved denne tid (ca.) sidder jeg i en bus til Lufthavnen og flyver hjem til mit elskede Dannevang – mit lille kongerige med alle de uperfekte mennesker, fremmefjendske toner, kiksede journalistik, fantastisk kongefamilie. Hjem til bonderøvene, til den dysfunktionelle familie, til mit lille kontorfællesskab og ikke mindst et mega spændene møde på mandag med mine IT folk.
Jeg er simpelthen så rasende stolt af mig selv – tænk at jeg har overkommet så meget og stadig sikkert har en shitstorm af dimensioner foran mig men jeg ved at uanset hvad der sker så klare jeg mig jo, altid. På én eller anden måde.
I’m a natural born provider. I’m not the girl that seeks to be taken care of. I’ve got this handled.
Lytter til denne sang lige nu, på fuld skrue = alt hvad min MacBook Air kan trække 🙂
Det sjove ved Instagram er, set fra min synsvinkel – at jeg kan sidde og se en masse menneskers liv udefra, lidt ligesom at få det gode bord på en cafe i byen hvor servicen altid bare er i top (fordi det er dit eget hjem du sidder i) og så kan du sidde og se på hippier, narkomaner, udlændinge, hotte fyre, brune mennesker (ELSKER at der er kommet udenlandske kvindelige feminister som forsøger at ændre kvindekulturen indefra feks. Afghanske Geeti Amiri, som samtidig gøre det legalt at sige “brune mennesker” uden at man skal brændmærkes på panden som en mega fucking lorte racist uden empati og medfølelse) småbørns mødre, gamle mennesker med opsat hår og fine ringe på de krogede fingre der holder fast på rollatoren – jeg kan sidde dér i timevis og se på mennesker og på den måde zappe ud af mit eget liv og ud af det faktum at jeg syntes det har været så meget op af bakke de sidste par år at jeg godt kunne bruge lidt medvind – bare lidt.
Men sådan er Instagram og på Instagram følger jeg feks. denne her pige, hun er hverken berømt eller rig – ikke hvad jeg ved af – men hun er mega piercet og overtatoveret, begge dele noget jeg aldrig kunne finde på, men det er hendes liv. Og pludselig en dag blev hun gravid og fik sin baby Dexter. Hun er helt alene men har, som jeg ser det, fantastiske venner.
Og så har hun nogle gode ordsprog, som feks. denne her: I’m a natural born provider. I’m not the girl that seeks to be taken care of. I’ve got this handled. Dét er mig. Jeg gad SÅ godt læne mig tilbage og aldrig mere bekymre mig om penge, fordi jeg havde en hovedrig kæreste men hov – vent!!! Sådan en har jeg jo haft!! Dét var ikke lykken, jeg havde aldrig ro i min mave økonomisk da jeg var sammen med It manden – så jeg er ovenstående og på én eller anden måde skal jeg nok klare mig. Vejen til “hvordan jeg skal klare mig” er bare ikke altid særlig tydelig, hvis overhoved sigtbar men den er dér, somewhere og jeg skal nok finde den.
Først starter jeg med at tage hjem til Danmark, og knokle videre – de næste par måneder bliver simpelthen så mega hårde økonomisk – jeg har skrabet alt hvad jeg har af penge sammen hernede, solgt min strygerulle for 450€, hævet min opsparing, plus min hemmelige opsparing – så i morgen er jeg nok også kriminel smugler for jeg har ikke undersøgt hvor mange penge man må tage med ind i DK før man skal angive dem i tolden, og jeg har heller ikke tænkt mig at undersøge det – pengene er mine, jeg har selv tjent dem, på ærligt vis. Mange af dem er drikke penge, kørselspenge fra Gæster jeg har kørt i lufthavnen, mine penge fra da jeg arbejdede på skolen osv. Nu tager jeg dem med hjem og så får jeg dem vekslet om til kroner hos en brun dansker (!) og så sætter jeg dem ind i banken og betaler de næste fakturaer på min hjemmeside – jeg kan ikke se noget ulovligt i det jeg gør, men jeg er ret overbevist om at det sikkert er ulovligt i regelstyret Danmark.
I Danmark er det ulovligt at have penge du ikke har betalt skat af, (også selv om de er tjent i et andet land helt lovligt) men samtidig er det ikke muligt for folk som jeg, der i mange år var “formuende” på papiret, at få hjælp fra det offentlige. Jeg har aldrig nogensinde ever ever ever fået så meget som én krone i offentlig ydelse eller støtte – jeg har altid klaret mig selv og selv om jeg ofte tvivler på hvor længe jeg kan blive ved, så tænker min anden halvdel af min hjerne at det nok skal gå – og det gør det jo også. Feks. fordi jeg nu skraber alle hjørner af min økonomi og tager det HELE med til Danmark, og sætter det ind i en Dansk bank og betaler til en fremtid jeg håber ser bedre ud den den fortid jeg forlod/forlader.
Jeg kommer sikkert til at betale skat af pengene på en eller anden måde, men så længe det bliver EFTER at jeg har betalt regningerne, så skal jeg nok også betale. Det er jo ikke fordi jeg ikke vil betale skat – jeg bliver bare også nød til at leve og spise og betale mine regninger, som jeg jo ikke kan få hjælp til.
Min Mor siger så meget og jeg er altid lidt i tvivl om hvorvidt jeg skal lytte til det hun sige, for det meste af det gør mig ked af det – men hun siger bla.: skub regningerne foran dig….. så det gør jeg. Jeg skal nok betale – jeg har altid betalt og ALDRIG ikke betalt, men nogle gange har jeg bare brug for lidt tid og pause fra regningerne.
I næste måned skal der betales termin……. pewwwww…. det bliver hårdt! Jeg har netop åbnede en tap på min computer, hvor jeg vil prøve at læse omkring Boligsikring, jeg burde næsten kunne få noget – jeg bor jo til leje hos mine forældre og kunne godt bruge lidt hjælp økonomisk, men sidst jeg søgte var jeg ikke kvalificeret – hvilket er mange år siden, så måske tiderne har ændret sig?
Nå, nu er det Birdy der styre højtalerne, hun er også cool og NU går jeg i krig med at gøre rent. Har besluttet mig for at gøre rent selv, og dermed spare de penge jeg normalt betaler min rengøringsdame – hvad der er sparet er jo tjent 🙂
Har meget mere at fortælle, men det må blive senere.
Hvad har DU på hjertet?