I går morges da jeg var på vej over for at gøre rent i den ejendom hvor jeg havde sagt ja tak til at gøre rent, fik jeg en sms fra min Mor. Jeg har ellers slettet hele vores sms korrespondance, da jeg faktisk oprigtigt inderst inde i mit sind, ikke ønsker nogen kontakt med hende. Far sms’er aldrig eller sjældent og det samme med opkald.
Men faktisk er det befriende ikke at have min Mor i mit liv (og min søster) De er sådan et power-par sammen, good for them. Hvis jeg bare må være fri.
Mor skriver og fortælle at hun og Far skal til Skagen (det er altid der de mødes med Håndboldpigerne og deres mænd, fra dengang min Mor spillede håndbold på et ret højt plan)
Når mor skriver sådan her, så er det fordi jeg skal komme og hente Ella, da hun ellers er alene hjemme. Jeg har det (i skrivende stund) dårligt og jeg havde det også dårligt i går (fredag) Jeg ved at min Mor ved det, og jeg ved aat min søster ved det. Dels fordi min ældste lillebror ringede for at spørge om jeg ville komme og se babyen, men jeg måtte sige nej tak, fordi jeg frygter jeg kan komme til at smitte en af dem, med hvad end det er jeg har. Dernæst kan jeg næsten ikke tale.
Min søster ringede kort efter – i min familie kan man nærmest lave track-and-trace på informationer. Hun ringer kun fordi min bror har sagt at jeg er syg, min søster har sin “mor stemme på” da hun ringer: Heeeejjjj Deirdre-Ann, hvordan går det? (jeg kan jo næsten ikke tale, så min søster forsætter) Nåååeeeee skal jeg tage noget med til dig? Jeg skal snart ind til byen….. *stemmen drypper af sødme*
Sidst jeg så hende, var hun ved at myrde mig med ord, fordi 1. liter sæbe var løbet ud i en flyttekasse hun selv havde pakket og som jeg tilbød at hjælpe med at gøre ren. Ja da hvor har jeg enormt meget lyst til at du skal tage alt muligt med til mig, så jeg kan stå i endnu mere gæld til dig…..🖕🏻
Jeg tænker, når alle nu ved jeg er syg, hvorfor er der så ingen som siger at de nok skal tage Ella? Det sidste jeg cirka havde brug for, var en hund i min lejlighed.
Da jeg hentede Ella var hun helt rundtosset af glæde og ville ud og gå og snuse udenfor her i Århus. Der er jo mange mange flere fremmede dufte her, end hjemme i Far og Mors store have. Jeg derimod, havde lige gjort rent i 4,5 time og min krop var slidt på forhånd og kørte nu helt på pumperne. Jeg havde 0% lyst til lange gåture. Men jeg gik alligevel en god lang tur med hende, med mine blyfødder.
Da vi kommer hjem, er klokken næsten 17 og jeg vil give hende lidt mad, men ligesom sidst hun var hos mig, nægter hun at spise. Jeg tænker efterhånden hun har en plan der hedder at være teenage-sur på mig når vi er sammen.
Hun gør af skabslågerne, hun gør i køkkenet, hun vil alt muligt andet end at ligge stille – og helt seriøst, det må hun SÅ gerne – jeg orker det bare ikke. Jeg er fuldstændig flad. Jeg er til tælling, selvom verdens sødeste mest legesyge hund står og logre foran mig.
Så hun kradser på døren igen kl. ca. 18 og kl. 20 og kl. 21.23 og kl. 23 og kl. 02.39 og kl. 07.00…… alle gangene må jeg stå op, tage tøj på, sko på, jakke, halstørklæde, give sele på og gå ned af trapperne, ud af porten og gå en tur med hende.
Jeg ved godt hun ikke skal tisse, men man kan jo aldrig vide og det er bedre at hun kommer ud og får luftet af end at hun tisser derhjemme på gulvet. Det er jo også ydmygende for hende, for hun ved godt hvad hun må og ikke må. Hun er en ret velopdragen hund.
Hvis jeg nu havde haft en have, som mine forældre har, kunne jeg bare lukke hende ud, men det har jeg ikke. Havde jeg en altan, kunne hun gå derud og stå og sniffe og kikke (bare halvdelen af gangene) men det har jeg heller ikke. Hvad jeg har er nu en total beskidt hundelugtende 40 kvm. lejlighed med en seng fyldt med hundehår og våde hundepotemærker. Og ja hun skal ikke være i sengen men det er svært at presse det igennem når hun ikke er her så ofte, når hun fik lov fra hun var lille og når lejligheden faktisk ikke har ret mange andre steder man kan sidde.
Hvis jeg en dag får en kolonihave, skal hun var dag 1 have sin egen seng. Jeg køber simpelthen en babyseng til hende med dyne, madrass, pude mv. Men det er fremtidsdrømme – fakta er at min lejlighed igen er bombet og jeg føler mig igen sat bagud.
Og alt sammen fordi min søster som jeg gør så meget for, ikke kunne passe Ella den ene dag hvor hun vidste jeg var syg. Men helt sikkert, hendes liv på barsel er meget vigtigt. Kombinere det med at min yngste lillebror kom hjem fra Sjælland for weekenden….. Øhhhh what? Så du er OGSÅ hjemme og du kunne heller ikke passe Ella? Bor min ældre lillebror lige om hjørnet (8 min. gang derfra) ja det gør han da. Godt nok er han lige blevet Far igen men kunne han ikke have klemt en gåtur ind med Ella, så jeg ikke havde behøvet at tage hende og få hele min fredag eftermiddag og hele min aften og nat ødelagt? MÅ de få hemorider alle sammen!!!
Her til morgen kørte jeg ned til Fiskehandleren og købte 4 fiskefrikadeller, men Ella ville ikke have en – hun ville gå tur, men det pissede ned og jeg er så smadret pga. afbrudt nattesøvn kombineret med at jeg vågnede op i en blodpøl i min seng. Jeg har så ondt i min krop i de her uger, og jeg tænker det er derfor at jeg ikke har mærket noget til at jeg skulle have menstruation. Jeg plejer ellers at kunne mærke det ret tydeligt inden det kommer men nej, så jeg vågnede ved at jeg har ligget og blødt direkte ned i sengen – jeg får de vildseste flash af blodige lagner og blod samlet på ét sted i så store mængder at det ligesom “sopper” fordi det er varmt og klistret og mørkerødt.
Så jeg kørte Ella hjem til mine forældre og der i køkkenet sad min yngste lillebror og min lillesøster og hyggede sig. De havde (åbenbart) fået Bones take-away til aftensmad.
Jeg gav Ella et tiltrængt bad, og klippede hendes negle efter at jeg havde føntørret divahunden til hun var knastør og kun duftede af ren shampoo hund og ikke af våd hund.
Så pakket jeg alting sammen og tog sko på for at kører hjem igen, min søster siger, mens hun står mega dominerende (af udseende) mine forældres kæmpe køkken og kikker over på mig: Kører du nu? Mig, som jo faktisk ikke har en stemme, nikker og siger: Jeg har jo ingen stemme så hvad skal jeg blive for.
Fandeme om min max dominerende lillesøster ikke trækker skulderne overdrevet meget op til ørene mens hun slår ud med armene og laver en forvrængt grimasse til mig som siger “det ved jeg da ikke” mems hun himler med øjenene.
Jeg kikker køligt på hende. Inde i mig skriger min personlighed “Fuck dig!!!!!!!” lige op i hoved på hende, men jeg siger ingenting og går ud i rengen til min bil og kører hjem mens jeg græder.
Og så skriver min mor, som om alting er okay. Og det er netop SÅDAN tingene foregår i min familie, altid. Vi taler ikke om det som sker, vi bliver bare gode venner igen og lever videre indtil næste gang……
Min Mor vil bare at jeg skal komme hjem til dem nu, fordi min yngste storebror fra Sverige og min yngste svenske nevø er kommet på besøg. Hvis jeg kom ville alting være som før og vil ville forsætte hvor vi slap men ikke tale om hvorfor det er at min Mor råber af mig og lægger på og hvorfor jeg råber tilbage og føler mig mega svigtet. Jeg orker det ikke. Hvorfor er vi så mærkelige i min familie?
Jeg ved at alle tænker at det her drejer sig om at jeg vil have penge af mine forældre, at jeg vil have dem til at købe mig en lejlighed, de siger nej og nu er jeg sur. Men det gør det faktisk slet ikke. Jeg har tænkt meget over det de sidste par dage og jeg er ikke sur fordi jeg ikke må få en lejlighed.
Jeg er skuffet og vred fordi:
Inden for det sidste år, give and take a few month, har min lillesøster, som er hende jeg bliver sammenlignet med hele tiden, fordi vi kun er 2 søstre, haft rådret og fuld bestemmelse over 3x lejligheder købt og betalt af vores forældre. En nybygget en, som hun ombestemet sig med da den var bygget og hun fysisk kunne se den. Den hun bor i nu, som hun mener er for lille og den nye som hun er ved at sætte i stand. Kun den ene er blevet solgt i mellemtiden, dvs. hun har pt 2 lejligheder, kæmpe lejligheder.
Ens for min lillesøster og begge mine små brødre er, at de ALTID kun har boet i lejligheder der indeholder følgende:
- Over 70 kvm.
- Stor altan
- Vaskemaskine
- Tørretumbler
- Opvaskemaskine
- Privat parkering
Og jeg har ALDRIG klaget over at jeg selv bor på 40 kvm med kamp om gadeparkeringen, med fælles vaskemaskine og tørretumbler i kælderen, uden opvaskemaskine og uden altan. Jeg ELSKER at bo hvor jeg bor, men selvfølgelig vil jeg gerne have ovenstående, men jeg ser det som en mulighed den dag jeg får en kolonihave.
Og nu er hele min familie overbevist om (det ved jeg uden at have talt med dem, da dette jo ikke er første gang vi er uvenner) at Deirdre-Ann bare er utilfreds og sur fordi hun ikke må få en størrer lejlighed. Men nej, jeg er kamp skuffet og ked af at jeg end ikke kan få mine forældre med ud og SE på en lejlighed jeg gerne vil se på, bare fordi den ikke lige falder i deres smag.
Sidste der var en lejlighed til salg her i gaden hvor jeg bor, som blev solgt uden om mægler, bare med et skilt i vinduet, tiggede og bad jeg min Mor i 2 uger (indtil skiltet var væk) om vi ikke bare skulle tage ind og SE lejligheden, men hun havde på daværende tidspunkt for travlt til at se lejligheden (som ikke faldte i hendes smag) fordi hun var igang med den rasende vigtige process at bestille køkken til min søsters på daværende tidspunkt nybygget lejlighed. Og nu, nu har min Mor for travlt med babysitting og renovering af endnu en lejlighed som min søster skal ind og bo i.
For mig og fra min side, har dette INTET med penge at gøre – jeg vil bare gerne opleve nogle drømme selv og min drøm om at se denne her lejlighed er KUN blevet vagt fordi min søster og mor hele tiden nævner at jeg burde flytte. Jeg har aldrig selv ønsket at flytte og alligevel er det mig som der er problemet her, fordi jeg følger op på hvad de selv taler om.
Jeg forstår det ikke.
Og fordi jeg ikke svare mine forældre (min Mor) er jeg nu hende den sure der fastholder uvenskab i min familie. Jeg kender the drill……
– ER det virkelig fordi jeg har en personlighedsforstyrrelse at jeg har SÅ svært ved at navigere i min families verden og i mit eget liv? Eller er der andre ting som spiller ind?
Jeg er så forvirret hele tiden og kan ikke finde ro.
Hvad har DU på hjertet?