Første indlæg på WordPress…

I dag har jeg haft en 100% kontor dag, ikke mere maling før i morgen, men så er jeg også på den igen i min lille lejlighed.

På Lørdag tjekker to hold Gæster ud af lejlighederne (en af dem er min egen lille udlejningslejlighed og den anden er mine forældres) Så skal de rengøres fra A-Z og gøres klar til næste hold -plus at næste weekend igen er det min lillebrors lejlighed der skal skurres og gøres klar til et hold lejere, så jeg har faktisk mega travlt med at få malet min egen lejlighed og med at få malede stole til lejligheden – har en måske urealistisk drøm om at være klar til min Fødselsdag d. 21. Juli – men så igen, mine drømme er (åbenbart) altid urealistiske.

Jeg syntes teksten på det jeg skriver er for stor men jeg kan ikke lige helt lure hvor jeg gør den mindre, så det er endnu en ting til min to-do-liste.

I dag sprang jeg også træningen over, hvilket nok bider sig i røven i morgen når min krop er stivt som et bræt, men afsted skal jeg. Trængte bare sådan til at sove længe, det er ikke rigtig noget jeg præstere, vågner kl. 05.00 som det seneste hver evig eneste dag.

Det eneste jeg kan mærke eller hmm som jeg har taget mig selv i at savne eller kikke efter, er om der ligger en besked til mig når jeg vågner om morgen på min telefon. Fra Norman. Dét gør der naturligvis ikke, specielt ikke efter at jeg sendte ham denne her sms

“Kære Norman

Jeg har tænkt meget over vores skriven frem og tilbage. Det er sjovt, underholdene, spændene, udfordrende og til tider frækt og pirrende. 

Men det fører ikke til noget, hverken venskab eller fjendskab, og jeg bruger alt for meget god og velment energi på et menneske som dig, der åbenlyst ikke bruger tilnærmelsesvis samme mængde energi på mig. 

Jeg er for realistisk til at tro på at mine følelser har nogen betydning for dig, overhoved. Men mit eneste ønske er, at få bundet en sløjfe på den betydning du i så mange år, har haft i mit liv. 

Vi mødtes på et tidspunkt hvor jeg desperat ledte efter nogen som var på min side, nogen der turde sige fra og være rebelsk overfor “de voksne” og dét turde og kunne du. Jeg var måløs. 

Ord som “det er indiskutabelt” blev en del af mit ordforråd i kampen om min frihed som fæstebonde. I dag er jeg fri af Gården og min Gudfar. Jeg er single og ønsker en ny fremtid, uden efterslæb fra fortiden, men du hænger ved og din arrogance gør det umuligt for mig at få den fine afslutning jeg har ønsket og inderligt bedt om. 

Om lidt bliver jeg 37 år, og jeg har gjort det klart for mig selv at jeg ikke vil bruge de næste 10 år på at jage en afslutning på fortiden som jeg så åbenlyst ikke får. Jeg vil heller ikke bruge de næste 10 år på at holde synderegistret mod dig i hævd, det er nok én af os bruger positiv energi på sådan noget. 

Det efterlader mig med nye udfordringer, og nye muligheder. Nemlig muligheden for selv at skabe den fine følelsesmæssige afslutning du ikke vil hjælpe mig med at runde af og binde en sløjfe på. 

Dét vil jeg bruge de næste par dage på og så vil jeg videre, mod en ny fremtid hvor mennesker der vil le med mig frem for af mig, skal være hoved ingridiensen. Jeg ville ønske du skulle med, en lærling er altid en brugbar følgesvend i livet men realistisk set er det et ret urealistisk ønske og jeg orker ikke at ønske mig mere af dig. Rent følelsesmæssigt er du ikke den rette at sende et sådan ønske til, og dét vil jeg respekterer og accepterer. 

Há en dejlig Sommer

Deirdre-Ann”

Det er en lang sms, men jeg syntes ikke den kunne være kortere og det selv om jeg ved at han kløjser og får kløe af lange tekster. Men heldigvis er det ikke mit problem mere. Jeg kan ikke have sådanne mennesker i mit liv mere – nu må jeg simpelthen starte forfra, på en ny uden mænd i mit liv – og skal der nogen mænd ind, så skal de syntes jeg er sød fra dag 1, dem som skal bruge år på at finde ud af det er ikke noget for mig og dem som er dårligt opdraget kan gå samme vej som førstnævnte.

Og nu skal jeg sove.

Godnat.