Den anden dag gik jeg op af en trappe i Bruuns Galleri, foran mig gik en lille dreng med en firkantet pakke i favnen. Den var pakket ind i Fætter BR gavepapir, eller i BR gavepapir, for efter at Salling Fonden har købt Fætter BR må Fætter BR ikke hedde Fætter BR mere. Åbenbart. Men alle i min årgang kan genkende Fætter BR gavepapir på flere meters afstand – det var altid de bedste pakker.
Hans ben var så små at gummistøvlerne næsten gik op til knæerne og så tynde, at støvlerne svuppet mens han gik. Han var meget koncentreret om at gå pænt med sin pakke i favnen. Jeg gik lige så stille bag ham, for ikke at stresse eller presse ham. Han havde det sødeste huehår i nakken, lidt pjusket og lidt rodet, efter en varm hue og nakkesved.
Drengens mor stod øverst oppe for enden af trappen og ventede på sin meget koncentrert lille dreng. Hun siger til ham at “damen ikke kan komme forbi” – ikke nok med at jeg er gået fra at være en pige til en dame, uden at jeg selv har opdaget overgangen, jeg er åbenbart også blevet sådan en man skal træde til siden for. Jeg kikkede op på moderen og sagde at det var vigtigere at Fætter BR gaven kom helt frem og at jeg desuden ikke havde travlt. Drengen gik over til venstre side på trappen, men jeg forsatte i et stille tempo, for jeg havde vitterlig ikke travlt – mit indre var så meget i vatter og så meget i ro, at jeg ikke kan huske hvornår det sidst er sket.
Så kom der en anden en bagfra, hun var helt sikkert en dame og helt sikkert en af den slags der ikke havde forstand på, hvor vigtigt det er at gå lige så stille og koncentrert med sin Fætter BR pakke i favnen. Hun gik helt op i nakken på drengen så hun stod på trinet bag ham og kikkede ned på ham, jeg stod på samme trin bare til højre. Jeg kikket tørt på hende og sagde: Du er vist ikke fra Fætter BR årgangen og ser desuden ud til at have travlt, gå du bare forbi – og så trådte jeg et trin ned, så hun kunne komme forbi, hvilket hun gjorde med himmelvendte øjne. Havde der ikke været et barn til stede, hvad jeg sagt noget spydigt, evt. afsluttet med Kælling og en fuckfinger.
I dag holdt jeg for rødt på Sønder Allé med front mod Aros. Oppe på toppen er Olafur Eliasson’s regnbue. Jeg har aldrig været oppe i den. Faktisk har jeg kun været i Aros én gang da jeg så Kunstmaleren, hvilket var i starten af 00’erne inden jeg flygtede til København. Og så vist nok 2 gange for at handle i deres gavebutik. Kunst og kultur siger mig zero. Nok fordi jeg er vokset op i et kulturforladt hjem, hvilket er okay, men også fordi jeg er total allergisk overfor kunst(malere)
Der var mange mennesker i Regnbuen. Jeg så 2 piger, måske på 12-13 år. De var som sorte siluetter i en gul glassektion. En solskinsgul sektion. Pigerne holdt i hånd og dansede ud fra hinanden, deres lange hår fløj bagud og deres ben vippede op og ned, fremad og bagud – et voksent menneske ville nok sige at de pjankede, fjollede eller skabte sig. For mig så det ud som to veninder der havde det sjovt, mens de dansede og holdt hinanden i hånden i en gul varm solstråle.
Og i et split sekundt, mens jeg holdt dér på Sønder Allé i piskende regnvejr og stiv kulinvind, følte jeg mig næsten misundelig på de 2 små piger – også selv om jeg vitterlig vil betale for aldrig at gå tilbage og opleve mine teenageår. Der var intet hyggeligt, intet varme og intet socialt i dem. Udover mine små brødre, men det er som om selv de minder jeg har om dem, er ved at forsvinde.
I sidste uge, måske det var i mandags (?) gik jeg en tur ned gennem gågaden. Jeg skulle hente noget creme på apoteket. Jeg har fået eller ikke fået fået for jeg har haft det siden november men mit ansigt er dækket af små røde knopper, de bliver tørre og klør og det er bare blevet være og værer og da det til sidst dækkede hele min hage og begge mine kinder, bestilte jeg en tid hos lægen – som jeg så måtte aflyse da jeg tog til Spanien (men i det mindste huskede jeg at aflyse, så det må da tælle lidt?)
Men det var altså det her creme jeg gik efter. Tror jeg, nu bliver jeg i tvivl. Men det korte af det lange er, at jeg gik ned gennem byen, det var mørkt og koldt men jeg var kældt godt på, så jeg havde næsten hele byen for mig selv. Inkl. hele Magasin mere eller mindre. Jeg gik igennem dameafdelingen og kikkede på de ting der fald mig i øjenen – det har jeg ikke gjort i måske 3-4 år. Jeg kan simpetlhen ikke koncentrere mig, jeg bliver optaget af at der er for mange mennesker, for varmt, for koldt, at jeg skal tisse, at min mave driller, at jeg er sulten, at jeg er tørstig, hvor langt der mon er til det nærmeste toilet, om toilettet er rent osv. Alt muligt (og umuligt) vælter i mine tanker men ikke denne dag.
Jeg kikkede alle sektionerne igennem, uanset mærke og kunne konkludere at der ikke var én eneste ting jeg ønskede at købe. Vitterlig. Selv ikke når det var sat ned med 70%. Jeg har tøj nok, jeg har masser af pænt tøj faktisk, men jeg er alt for tyk og skal tabe mig. I’m working on it.
Hvis jeg mangler noget, så er det en god dejlig varm og praktisk vinterjakke, ligesom min elskede Monclare jakke, som jeg fik stjålet. (sammen med min iphone. DØ din tyv!!) Da jeg næsten havde været hele etagen rundt, så jeg en jakke som havde store guldfarvede lynlåse. Den var kongeblå og havde mange praktiske lommer og en hætte. Det var en størrelse 40. Men det som faldt mig i øjene var lynlåsene. Jeg ELSKER guld og forstår ikke at der altid skal være sølv eller børstet stål over alt. Jeg vil have de varme glade farver, ikke de kolde mørke farver.
Jeg prøvede jakken og den var dejlig tung af dun og havde et rib vindfang ved ærmerne, ligesom i børns flyverdragter. Og 6 lommer + en hætte som var så stor at den mindede om en kyse på en kappe fra Christian d.4’s tid.
Da jeg kikkede på prisskiltet var jeg nær død. 3999 kroner for en vinterjakke. Dét er saftsuseme mange penge!!! Jeg tog min procent udregningsapp frem og kunne konkludere at med rabatten fratrukket, ville den koste mig 999 kr. og trak jeg de 200 kr fra, som jeg netop har vundet (for FØRSTE GANG EVER) i Landbrugslotteriet, ville jakken koste mig 800 kr. Er det ikke gyseligt at tænke på, at butikker kan sælge et nedsat produkt til 800 kr og stadig havde 100% avance på det, når produktet før kostede 3999 kr?
Da jeg var i Bilka, solgte vi aldrig noget med mindre vi havde minimum 100% avance på prisen. Tænk lige over det næste gang du handler – jeg tænker umiddelbart ikke at det har ændret sig. Tværtimod.
Jeg endte med at købe jakken til 999 Kr og gik glad og stol hjem, med vished om at jeg nu kunne pensionere min armygrønne jakke fra det firma min søster arbejder for. Don’t get me wrong, den er rigtig fin og jeg har været glad for den, men aldrig rigtig været helt lun på farven og det faktum at den ingen krave har. Den er heller ikke varm varm og hen ad åre er der kommet både harpiks på ærmet og andre pletter, som jeg ikke kan få af, uanset hvad jeg prøver.
Det føltes SÅ godt at have en dejlig varm og smuk jakke – min Monclare købte jeg i Oktober 2007 til knap 2000 kr og den døde i 2019 eller var det i 2018? Måske den lever videre et sted, men lynlåsen var træt og gik hele tiden op eller rullede hele tiden ned, hedder det vel. Så det var penge godt give ud. Og jeg håbede at denne her jakke var af samme kaliber.
Lige indtil jeg kom hjem og lagde den på sengen for at prøve den på foran spejlet. Jeg stak hænderne i lommerne i siden og mærkede at der var noget galt – jakken var revnet i sidesømmen. Jeg begyndte at kikke jakken efter og fandt at den også var rævnet under ærmet. Damen i butikken havde fortalt mig at hun havde sprøjtet denne model af jakker ud (ikke nødvendigvis et godt salgstricks – hvem gider gå i noget alle andre også har?) og at hun kun havde denne jakke tilbage, fordi den var kommet retur som en Julegave. Jeg forsøgte at ringe til Magasin, de har åbent til 21, det står der på deres hjemmeside men på telefonsvaren blev den ved med at sige at de havde lukket.
Så jeg optog at jeg ringede til dem og at min bon lå ved siden af med dato og klokkeslæt – for naturligvis havde frygten plantet sig i mig, at ingen ville tro på at fejlene var der da jeg kom hjem. Jeg var bange for at Magasin ville tro at jeg selv havde lavet skaderne på den knap 1 time og 26 minutter jakken havde været i min varetægt og at jeg dermed ville ende med en fin jakke, der havde defekte sidesøm. At rette op på de her fejl, ville kræve at sømmen og foret sprættes op – ret omfattende – og at det hele syes fint sammen igen bagefter. I was so so guttered.
Og det var det jeg lavede i dag, da jeg holdt på Sønder Allé. Jeg var på vej ned til Magasin (i bil) for at aflevere jakken til deres skrædder.
Den anden dag købte jeg en Bosch IXO skruemaskine. Jeg havde en i alt den tid jeg boede i Spanien og det var en af de meget meget få ting jeg fik da It manden og jeg gik fra hinanden. Så skulle min ældste lillebror flytte i hus og renovere og de lånte min og et sted mellem renoveringen og nu, er den blevet væk, dukket op, gået i stykker, blevet væk igen osv.
Jeg bliver SÅ træt over sådan noget. Jeg låner gerne mine ting ud men jeg forventer at folk aflevere dem til mig igen. Går de i stykker går jeg ud fra at de som minimum kompensere for det eller tilbyder at kompensere. But no. Nu har jeg manglet den flere gange end jeg kan tælle – så jeg købte en ny i Bauhaus men den kostede 599 kr – jeg mindes ikke jeg gav det samme for den i Spanien og det på trods af at jeg godt ved at ting ikke koster det samme i DK som i Spanien.
Så da jeg kom hjem satte jeg mig ned og kikkede på nettet og opdaget at Harald Nyborg har deres eget mærke af værktøj – jeg kan end ikke stave til det. Enhver vil sige at Ukendt Harald Nyborg mærke ikke kan sammenlignes med det internationale kendte mærke Bosch – men det var lige til jeg satte mig ned og læste igennem specifikationerne for begge de her skruemaskiner.
De havde samme watt, samme batteritype, samme batterilevetid, samme volt – de var fuldstændig ens. Undtagen på prisen. Bosch = 599 kr. Ukendt Harald Nyborg mærke: 129 Kr. Nåe ja og så giver Bosch kun 2 års garanti mens det Ukendte Harald Nyborg mærke giver 4 år. Så jeg købte den til 129 kr og har gemt bonen (som jeg altid gør) og så kører den så længe som den nu kan, så kan jeg bytte den osv. Jeg kan få en del billige skruemaskiner for 599 kr.
Jeg har i dag trådt et glasskår op i min hæl. Fuck det gjorde ondt – and talking about blood! Vidste ikke der var så mange blodkar i hælen, men hvis man pt. vil følge efter mig, skal man bare se efter mit blodige fodspor rundt i min lejlighed, fordi jeg naturligvis ikke ejer et plaster…… og da jeg er igang med at bryde mit køkken ned, har jeg lukket for vandet.
– hvilket er dagens rookie mistake: Aldrig afmontere en håndvask FØR du har købt stophaner til at sætte på, fordi det betyder at du faktisk ikke kan tænde for vandet igen….. før du får købt stophaner.
Og da Århus Kommune lukkede for alt varme og vand tirsdag fra 17.00 til 21.30 pga. akut varmearbejde måtte jeg springe badet over – og jeg lugtede allerede af gammel klam mand under armene.
Så i dag var det min plan at jeg ville sove til jeg vågnede og SÅ gå et i lækkert bad. Klokken lidt over 9 – som måske er sent for nogen men for mig som ikke kan sove før efter kl. 2 selv om jeg næsten ikke drikker cola light mere og går i seng kl. 22, så er det ikke sent.
Men klokken fuck ringer bygherrer til den ejendom hvor jeg er blevet formand i og fortæller mig at butikken nedenunder – som er en fødevarebutik, har lort og vand der kommer OP gennem riste og toiletter og at det er vores (Ejerforeningens) ansvar at lave det.
Fuck me Royal – ejeren af lejemålet har ansvaret (ejeren er IKKE Ejerforeningen men et rigt Århusiansk svin som har 0% faglig stolthed og 0% stolthed omkring hans omdømme) Jeg VED det er sådan det er – det behøver jeg ikke læse vedtægterne for igen igen. Men naturligvis afslår bygherrer at det er dem, han siger endda at han har haft det omkring deres udlejningsafdeling som sagde at det var vores ansvar, sagt på en måde at når UDLEJNINGSAFDELINGEN i dette her firma, sagde det var sådan, så var det sådan. Tror de glemmer vi slet ikke har overtaget bygningen endnu. På 6 år 🖕🏻
Så jeg måtte vælte ud af sengen, med giftig armhul, sur twat og fedtet lugtende hår og springe ned i bilen for at kører over og inspicere skaderne og få lavet en udbedringsplan – det er jo trods alt fødevare der handles med….
Jeg ender med at må ringe til min (vores) advokat som så må melde tilbage at fordi det her er ang. XX butik, så er de inhabile da de også repræsentere butiksejeren – og vores Ejerforening. Men ikke udlejer.
Så der står jeg, alene en onsdag i februar med lort der bobler omkring mine fødder (bogstavelig talt) og ingen af ejendommens mange beboer som altid klager aner noget om det – og ingen af de andre i bestyrelsen har en ide om hvad jeg laver – de har end ikke lavet de opgaver de fik tildelt i starten af Januar. Det ved jeg, fordi jeg havde sat opgaverne op sådan at ingen af dem kunne færdiggøre dem uden at skulle i kontakt med mig. Nice one men ufedt når det så ikke sker
Jeg får løn for at håndtere alt det med retssagen mod Bygherrer men alt andet er frivilligt bestyrelsesarbejde – problemet er bare at alt i denne her ejendom overskrider “alm. bestyrelsesarbejde” Feks. er det ikke normalt at jeg skal vælte ud af sengen for at håndtere lort, eller at jeg i morgen (torsdag) skal være i ejendommen hele dagen og låse de mennesker ind, der kommer for at lave vores dørtelefon – igen igen. Hvis den ikke snart fungere optimalt, får vi påkrav fra Århus Kommune. Jeg kan ikke give dem nøglerne til folks lejligheder, og folk er ikke hjemme midt på dagen, så skal problemet løses – og det skal det – så jeg bliver nød til at være der. Hele dagen.
Næste uge igen er det udskiftning af ventilationssystemet og proceduren er den samme – og så er der slet ikke taget højde for hvor STORT et arbejde det er at indsamle nøgler fra beboerne, registrer dem korrekt, holde styr på dem, liste mig her og lister mig der. Jeg knokler som havde jeg et fuldtidsarbejde men hver måned ser jeg kun 5700 kr på min konto…. og så skal jeg lægge øre og ryg til alt muligt pis folk kommentere omkring hvor dårlig bestyrelsen er – men ingen melder sig når det er tid til at genvælge. Sådan noget gider jeg ikke – og jeg gør det KUN for pengene. KUN KUN KUN.
Jeg er en luder for penge.
Så nu sidder jeg her i min sofa og stinker med en mega blodig og øm fod og overvejer om jeg kan montere håndvasken igen – og som tænkt så gjort, jeg har monteret køkkenvasken igen, den ligger på gulvet i køkkenet. Jeg fik vasket hår, armhuler, fødder, twat, numse og alle andre dele af min krop. Jeg fik endda trukket ud i toilettet (luksus) og nu sidder jeg i min seng, iført natkjole og med åbent vindue og semi-føntørret hår.
Jeg har – vist nok – købt lejligheden her af mine forældre. Har dog ikke modtaget noget på det, altså ingen papir ingenting. Jeg har heller ikke betalt i denne her måned, hverken husleje eller fællesudgifter. Too bad, men ikke for mig. Jeg gider ikke bekymre mig om det.
Jeg er derimod gået igang med at opfylde den drøm der hedder, at jeg for første gang nogensinde EVER skal eje en opvaskemaskine. Den er købt og bliver leveret d. 28. Februar, båret op og tilsluttet. Så jeg er gået igang med at pille mit køkken ned, eller dele af det.
Opvaskemaskinen er 45 cm. Skabet ved siden af er 50 cm. Der er 96 cm. i alt. Så der er ikke meget at gøre med, men det kan lade sig gøre. Jeg har tænkt mig at gøre det hele selv, undtagen de ting der kræver autorisation til, som feks. el. Jeg kan jo lige så godt starte et sted, hvis jeg skal bygge min egen kolonihave en dag.
Så, denne her lejlighed jeg har købt, er renoveret i 00’erne og da jeg får skuffe sektionen pillet af, kan jeg se at røret inde bagved ser sådan her ud. Det er sådan i ejerforeninger at de vandrette rør tilfalder lejligheden at vedligeholde mens de lodrette tilfalder ejerforeningen. Jeg vil derfor naturligvis gerne have ejerforeninge til at betale for at det her rør, som går ned i en faldstamme i underboens lejlighed, bliver lavet.
Men NATURLIGVIS tolker de andre i ejendommen ikke vedtægterne som jeg gør. God forbid they should! De mener at forgreninger står for egen regning – men det her er jo ikke en forgrening – forgreningen kommer inde fra naboens lejlighed. Nå men jeg lagde så det her billede op, taget fra underboens lejlighed’s gl. salgsopstilling
Hvis deres tolkning er korrekt, vil det betyde at denne her lejlighed, som ligger under mig og hvis faldstamme min håndvask i køkkenet går på, SELV SKAL BETALE for udskiftning af alle rørene – undtagen den jeg har sat en pil hen mod. Seriøst, det er der jo ingen som kan mene (tænker jeg) but what do I know…..?
3. sal + min underbo og min nabo har slået pjalterne sammen og styrer ejendommen, så så længe de sidder på magten sker der ikke noget i ejendommen. Jow vi skal have en dag og male vores kældere – som aldrig er blevet malet, men vi skal feks. ikke renovere faldstammer (som jeg har foreslået af flere omgange) opdatere vores vedtægter fra 1967, pudse vores facade og udskifte de sålbænke der er revnet og faldet ned (hvilket er farligt) eller noget i den retning. De vil de ting de selv vil og da vi er 5 lejligheder og de 3 har fælles agenda, er det svært at komme nogen vejne.
Så i morgen ringer jeg til en vvs’er vi bruger i den anden ejendom og som jeg godt kan lide og får ham til at lave det der rør. Jeg gider ikke bruge mere krudt på det. TÅBELIGE mennesker. Og her har jeg lige købt en lejlighed, i denne her bygning…… om jeg fatter det!!
Der MÅ bare være noget godt i vente for mig, ellers ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal bruge det her liv til.
Jeg købte en pink gåstol til min lillesøsters datter over FB. Mine forældre har en men jeg syntes denne her var så piget at jeg blev nød til at købe den. Da jeg kørte forbi med den spurgte min søster om vi skulle få noget at spise sammen – jeg lignede en fedte usoigneret idiot men sagde ja tak.
Mens vi går – og først aflevere skrald, så henter pakker, så aflevere flasker, fortæller jeg min søster om min revisor. Jeg burde havde vidst bedre, for i stedet for at være på min side og sige at dét virkede helt forkert osv. (som det jo gør) så var sagde min søster ikke noget. Hun lod simpelthen min forklaring hænge og jeg følte mig pludselig helt dum og sagde så: Jeg forstår ikke hvorfor sådan noget altid sker for mig. Min søster sagde ikke noget. Hvilket mit indre, som måske er min personlighedsforstyrrelse og måske bare er mig, tog som at hun mente at ja hvorfor sker sådan noget altid for dig – og som mine forældre vil mene, fordi jeg ikke har styr på noget. Hvilket jeg jo egentlig har, men ingen bare ser.
Vi gik videre, havnede på en cafe hvor jeg aldrig har været og jeg bestilte en øl, jeg kunne se min søster fortælle min mor om det imens jeg bestilte. Jeg ville bestille noget spansk, efter at min søster havde valgt en sandwich, hvortil min søster siger: Ej ville du ikke have nachos? det håbede jeg lige…… underforstået (måske af mig, måske af min personlighedsforstyrrelse) at hun gerne ville at jeg bestilte nachos med kylling så hun kunne spise af det.
Jeg havde netop spist 2 bolcher inden jeg kørte ned til min søster og min mund og gane var helt rippet op af små sår der sved, så nachos var faktisk ikke lige min plan for min mund, men jeg bestilte det – og delte med min søster.
Mens vi spiser ringer min søsters telefon:
Søster: Ja?
Røret: Hvad laver du?
Søster: Jeg er på cafe med vores søster
Mig i tankerne: Så er det en af de små og 100% på at det er min yngste lillebror som er som fod i hose med min lillesøster
Røret: Så må du hilse
Søster: Det skal jeg gøre
Røret: Bla bla bla
Søster: Bla bla bla
Jeg kunne naturligvis ikke hører noget af det som blev sagt, men ud fra det min søster svaret kunne jeg regne ud at det var min yngste lillebror og at han bad hende hilse – men hun sagde aldrig noget da hun lagde røret på.
Og på en måde er jeg ligeglad. Jeg har ikke talt med min lillebror siden han klippede Ella og så længe hele familien bakker ham op i at en sms (som jeg aldrig har fået) er nok til at sige undskyld, så forbliver det sådan. Jeg gider ikke blive ved med at kæmpe for mine rettigheder, jeg bliver jo alligevel tromlet ned.
Min søster bringer Ella op, jeg tænker på hende hver dag og taler endda med hende 🤦🏼♀️ (FUCKED UP I KNOW) men hun er den eneste jeg har og det selv om jeg ikke kan overskue hende. Min søster fortæller hvordan hun har klipet hendes negle og bla bla bla. Jeg ved ikke hvad hun tror hun opnår ved at fortælle mig det?
At jeg vil savne hende mindre? At jeg vil hente hende?
Faktisk tror jeg min søster fortalte mig om Ella fordi vi havde 0 at tale om. Jeg anede ikke hvad jeg skulle fortælle hende eller tale med hende om. Mit liv indeholder mine problemer med min revisor, mine problemer med mit bestyrelsesarbejde, mine problemer med psykiatrien, mine problemer med min krop der konstant svigter, mit ansigt der er fyldt med knopper (har jeg fortalt det?) og så mit forsøg på at lave en plan for 2020, sådan at jeg HAR en langsigtet plan frem for at jeg lever fra uge til uge. Det er faktisk også stressende.
Men der er ingen af tingene som vil gavne mig, at fortælle til min familie. Jeg forsøgte med revisoren. Dumt. Jeg undlod at gå i dybden med Ella, hvilket sikkert fik mig til at fremstå som om jeg er ligeglad – hvilket jeg ikke er, men jeg orker ikke alt det som følger med, at jeg gerne vil Ella. Så derfor trækker jeg mig. Og så fremstår jeg som en ligeglad hundejer.
Nåe ja, mit liv indeholder også den udfordring at Lotte har været hendes mand utro, han har opdaget det og nu vil hun låne min lejlighed til at have sex i, da hendes mand har sporing på hendes mobil, så hvis hun er i min lejlighed, så er hun home safe – jeg vil ikke udlåne min lejlighed til at hun eller andre – kan have sex i. Jeg kan simpelthen ikke overskue at skulle sove i samme seng som nogen lige har ligget og bollet i – og det kan hun ikke forstå, så nu hører jeg ikke fra hende.
Jeg forstår ikke livet.
Har jeg fortalt at jeg ikke har fået en sms eller en email om at der er nyt i min e-boks? Jeg har endda dobbelttjekket om jeg er tilføjet sms og email notifikation og det er jeg. Så jeg så ved et tilfælde at de havde skrevet til mig – hvis du nogensinde får muligheden for at ansætte nogen der har været ansat i Region Midtjyllands IT afdeling på Skejby Sygehus, så gå en STOR BUE uden om dem!! DO NOT HIRE!!
Systemet er slet ikke sat op til Æ-Ø-Å…… det er jo HOVEDRYSTENDE at de ikke sender mails til sig selv og tjekker udfaldet. Hvad sker der for at deres gif/billede ikke kommer frem i email footeren? Når en email kommer frem til modtageren aka mig, så må den jo ikke se sådan her ud.
Det skriger jo i hoved på mig at det er så uprofessionelle som nogen overhoved kan blive – hvordan kan man ikke have styr på så banale ting??
Der stod i det vedhæftede brev – som jeg stadig er forundret over at jeg ikke har modtaget notifikationer omkring – at de havde modtaget mit brev (de skrev ikke “klage” men brev) og at de regnede med at vende tilbage om 14 dage.
Og det er helt fint. Jeg er der nu, hvor jeg er gået fra at jeg i 9 måneder har været så presset og så ked af det og så ulykkelig at jeg nu er total numb. Der er nada at komme efter. Jeg kan gennemfører de mest hardcore møder uden at fælde en tåre. Jeg er så kølig at du kan fryse is på mine baller. Jeg har klaget til Styrelsen for Patientklager og jeg har gjort det fordi jeg ikke syntes deres handling og behandling er korrekt men mest af alt har jeg gjort det fordi jeg ville ønske der var andre før mig der havde sat foden ned og sagt fra – for jeg er overbevist om at det her ikke er første gang at de gør sådan noget – og det bliver heller ikke sidste gang, når der er 16+ måneders behandlingstid på en klage.
Jeg har endda tænkt på hvad jeg vil gøre hvis de vender 180grader og tilbyder mig 1 års behandling. Jeg tænkte på det så sent som i dag da jeg kørte ud for at hente den ultra pinke gåstol til min niece. Og da jeg spurgte mig selv højt i bilen om jeg ville have 1 års behandling, så kom svaret prompt fra mit hjerte eller fra det sted hvor der ingen følelser er: Nej.
Nej det vil jeg ikke. Jeg er ude på den anden side, jeg har smagt friheden af ikke at være tilknyttet et sted hvor jeg bruges som dørmåtte og får klistred alle mulige absurde beskyldninger og labels på mig, hvor ingen kan se på mig at jeg fortæller sandheden – og dét kommer fra det eneste sted hvor jeg nogensinde har været 100% ærlig!! Jeg kan vitterlig ikke huske at jeg har løjet på Psykiatrisk Hospital – da jeg fortalte om min Gudfar lovede jeg mig selv at jeg for altid fremover ville være ærlig, så jeg kunne få det bedre og dermed holde det løfte jeg gav mig selv og svor overfor ham, da jeg stod ved hans grav og kikkede ned i hullet mens regnen piskede ned: At jeg ville leve mit liv dobbelt så godt fremover.
Og hvis jeg vil det, må jeg være ærlig så jeg kan få en ærlig hjælp på ærlige problemer. Ergo dur fortielser og løgne ikke. OG ALLIGEVEL er jeg under anklage.
Jeg forstår det IKKE. And I give up. Det nytter alligevel ikke noget at kæmpe.
Hvad har DU på hjertet?