At jeg tænker “den video på Instagram omkring grundprincipperne bag selv-farvning af blond hår er nyttig, når jeg en dag går under jorden og starter et nyt (og bedre) liv et sted i verden hvor ingen kender og gen-kender mig?” Og dérfor følger jeg siden OG gemmer indlægget under en af de utallige undermapper jeg har på Instagram til samme formål?
Den anden dag i badet, stod jeg og tænkte på, hvor mange kilo mad jeg kunne bærer af gangen, om den bedste skov at forsvinde i, ligger i Sverige, Norge, Polen, Skotland eller Canada og hvilket gevær jeg skulle tage med…..
Jeg tænker SÅ tit på at forsvinde. På at dø. På at være alene forevigt, enten i naturen eller i døden. Dog skræmmer det mig voldssomt at jeg er usikker på, om jeg møder min Gudfar i efterlivet!
I efterlivet lever man forevigt, selv om Astrid Lindgren så smukt fortæller om Nangijala og Nangilima i Brødrene Løvehjerte, så tror jeg at når man først er død, så er man hvor man skal blive – men at skulle tilbringe evigheden med min Gudfar, er en endnu større hån end at lade mig leve livet her på jorden.
Jeg kan ikke huske at jeg nogensinde ikke har drømt om at stikke af, forsvinde, blive væk, overleve alene osv. Da jeg var ca. 7-8 år fik jeg overtalt min Far til at jeg måtte få en dolk (!) fra den Gamle Købmand.
Jeg mente jeg kunne overleve i naturen alene hvis jeg havde en kniv. Når jeg gik alene rundt i skoven, gemte jeg spagetti, kiks, rugbrød mv. I huller i træerne eller jorden og tegnet det ind på kort. Jeg var så opsat på at leve alene – er det mon normalt i så ung en alder? Eller var jeg allerede som 7 årig helt piftet i hoved??
Jeg har også altid drømt om at eje nøgler. Nøgler kan låse, låse er lig med sikkerhed. Jeg har måske 20 nøgler på mig hver dag. I kid you not! Jeg ELSKER at være den med magten over nøglerne men kan til modsætning slet ikke klare når andre låser døre bag mig, steder hvor jeg ikke er 100% tryg.
Hvor ville jeg give meget for at fortælle det her til nogen, og hører deres feedback på hvor langt fra (eller tæt på) normal jeg er.
Men jeg har som altid ingen jeg kan ringe til. Og nej, jeg er ike faldet i og har ringet til Norman (endnu)
– han gider mig ikke. Dét var hans nøjagtige ord. 😳👱🏻♀️🤛🏻 Av.
Hvad har DU på hjertet?