Hvis jeg altså trængte til endnu en, altså en reminder om at Norman virkelig ikke er god for mig, men også at han faktisk er et utrolig arrogant og uopdragent menneske, så faldt jeg over dette blogindlæg fra d. 2. September 2010 https://deirdreannroberts.dk/?p=4927
Først pumper Norman mig for information omkring Pilgrimsvandring inden han skal afsted. Da han så har fået hvad han har brug for, er han koldere end en polsk kælder i Januar.
Så går han sin Pilgrimsvandring og trænger til genkendelighed, anerkendelse fra en som ved hvad han taler om midt på stien, selskab fra en som har været lige dér og så sms’er han i et væk på turen. Men naturligvis kun når det passer ind i hans tempo.
Så kommer han hjem fra Pilgrimsvandring – og nu da han har fået informationerne før og hjælpen under – så er han jo kongen af Pilgrimsvandring og kan tillade sig at være arrogant som en Baron under Grevens Fejde (Baroner som i øvrigt mistede deres magt ved enevældets ophør i 1848!) for ham skal ingen lærer noget.
Og stadig, inderst inde i mit hjertekul, tænker jeg både i 2010 og 2016 at han er et godt menneske, ét eller andet sted.
Har jeg mon ret?
Eller er jeg født med et så sygt sind at jeg ikke kan skelne gode mennesker fra onde?
Du er så dejlig ærlig og Norman er en SKOVEL!