I dag vågnede jeg tidligere end normalt – kl. 04.30 *pling* var jeg vågen! Ikke fordi jeg skulle tisse eller på nogen måde blev forstyrret i min søvn, men bare fordi dér var jeg udhvilet…… jeg lagde mig trods alt også til at sove kl. 21.32, så kunne jeg simpelthen ikke holde mine øjenlåg åbne mere…..zzzzzzzzzzzz
Jeg lå længe og læste en ret hardcore kvinde fra Australien’s Challge FB. Hun hedder Turia Pitt og har lavet en 7 days challenge som jeg er tilmeldt, i forbindelse med den har hun oprettet en FB gruppe, hvor folk kan dele deres billeder og tanker – jeg har ikke tænkt mig at dele noget men det er super inspirerende at læse om andre menneskers Challenges and Opsticles i verden, for det er bogstavelig talt mennesker fra HELE verden som skriver. Mega facinerende!! Og så gør det jo ligesom at ens egne problemer minimeres betragteligt, som i VIRKELIG betragtelig!
(hvilket jeg har tænkt over, kræver det mon ikke overskud at kunne se ens egne problemer i livet som mindre betydningsfulde, når man læser om andres? Og med overskud mener jeg både rummelighed, personlig overskud, mentalt og fysisk overskud? I så tilfælde er jeg jo ret badass at jeg sådan kan se mig selv som mindre betydningsful når jeg holdes op mod andre *tror jeg lige forsøgte at rose mig selv….*)
Bagefter stod jeg op og gjorde mig klar, vaskede hår, iførte mig mine nye Levis Jeans som jeg spontant impulskøbte i går aftes til 999 kr (GISP!) fordi jeg skulle interviews i dag og INGEN jeans har. Så gik jeg i krig med lejligheden, som egentlig ikke var så krævende da det kom til stykket – opvasken tog lidt tid og så ville jeg lige shine badeværelset op, så det stod helt spotless når jeg fik gæster – og det gjorde jeg lidt over frokost og de blev i ca. 2,5 timer og interviewet mig omkring alt muligt mht. min virksomhed.
Da de kontaktede mig først, hvilket var mandag, var jeg ret hård taget i betragtning af hvordan jeg ellers normalt er – jeg startede med at sætte krav!!!! 1. Mit firma skulle nævnes med navns nævnelse og 2. hvis nogen skulle hænges ud eller interviewet havde en negativ klang/retning, så var jeg overhoved ikke interesseret i at deltage.
De var lidt stive i betrækket men jeg var stædig, fast og sød men stædig og jeg fik det som jeg ville have. Glæder mig til at se resultatet.
Jeg blev helt kold inden i da jeg læste det tidligt i morges – jeg har aldrig mødt Mads Holger men han var ikke kun et mega lækkert stykke Eye-Candy, han var også radiovært på Radio 24/7, han blogget og havde en mening om det meste – det var langt fra altid at jeg var enig med ham, men han var bare cool – altså som virkelig cool og hans argumenter var altid ret veludviklet og til tider også ret svære at argumentere sig ud af, netop fordi han var så velformuleret.
Ovenstående artikel er skrevet af Signe Wenneberg for Pov. International (et site jeg er helt vildt med – jeg har dog endnu ikke doneret mere end 100 kr, da jeg simpelthen ikke kan finde pengene – men one day…. så betaler jeg tilbage hvad jeg har læst) og artiklen fortæller meget godt hvordan det er at være i rampelyset – bortset fra at jeg ikke er så pokkers god til at blokere og udelade at læse med, når folk skriver grimt om mig. Det sker heldigvis ikke så meget lige nu, men det gjorde det engang da alt med Gården skete og efterfølgende da jeg blev hængt ud på nettet og meldt til SKAT – not funny.
Men så igen, ville jeg gør det hele igen? Ja det ville jeg, for jeg nægter at lade de dumme vinde – det er imod mit indre at lade dem som er onde, dumme og nedladende vinde, på nogen fronter!!!
Mads Holgers død er lidt ligesom Michelles død, de kunne ikke tage mere, kapere mere ondskab, modgang, ensomhed, sorg og derfor valgte de den sværeste udvej af dem alle, de tog deres eget liv. Hvad jeg ikke ville give for at have mulighed for at tale med dem begge to én gang mere, inden de traf det definitive valg – jeg er 100% sikker på at jeg kunne få dem til at blive, her på jorden, sammen med mig.
Signe Wenneberg, som har skrevet så fint om Mads Holger, er også (power) kvinden bag verdens (!) første FSC hus, som hun har bygget henover 2012-2013 og 2014. Jeg har hørt en masse om hendes byggeri og fulgt det tæt selv om jeg (igen) aldrig har mødt hende. Hun er rigtig gode veninder med min Coaching Buddys bedste veninde – en veninde som sjovt nok stadig gerne vil tale med mig, som efterfølgende har tilføjet mig på Facebook (hvilket er nogle år siden efterhånden) og som skrive til mig i ny og næ – denne her veninde har hjulpet til med huset, delt billeder osv. Så på en måde er verden lille bitte – jeg kender ikke Signe Wenneberg, men føler jeg gør (sådan er det jo ofte med public faces) Anyway, hvis du gerne vil se mere til hendes sommerhus byggeri, så er der en fin blog her selv om jeg personligt nok mere var til nogle af de lange og længere artikler jeg har læst på diverse medier henover de sidste par år. Dem kan du i øvrigt også læse om på bloggen.
Anika er i biografen med hendes børn, de skulle se en film kl. 17.45, bagefter skal de i Paradis Is lige om hjørnet fra mig, klokken er nu 19.37 så jeg tænker at de nok snart er færdig – uhmmmm is…… eneste ulempe er at min mund vil eksplodere i et inferno af smerte når jeg får noget med sukker, men nogle dage er jeg bare ligeglad – ligesom nu (tror jeg)
Hvad har DU på hjertet?