Dillemma

Jeg har jo fået en fin ny arbejdscomputer – men da jeg arbejder hjemmefra og i øvrigt ikke tror på iden om at betale licen og medielicens, så bruger jeg computeren privat.

Dillemmaet går på at jeg gerne vil lægge en masse billeder ind på min blog, men det kan jeg dels ikke gøre for så skal jeg jo uploade billederne på min arbejdscomputer først – og dernæst så har jeg netop opdaget at der ikke er sådan en “dims” altså et hul til at sætte kortet fra kameraet ind i……..

Men min egen computer er total shit – jeg vidste godt den var gammel, tung, langsom, varm og faretruende tæt på at dø men nu da jeg sidder med den her nye, ja så føles det bare SÅ meget mere lækkert og rigtigt at bruge den…….og derfor gider jeg ikek tænde den anden, hvilket iøvrigt også tager ca. 19 minutter…….

Men altså – billederne skal selvfølgelig nok komme, bare ikke i dag.

Rent arbejdsmæssigt har i dag været en rigtig god dag, jeg har kæmpet med en pressemeddelelse og det ser ud til at gå fint, høre dog nærmest intet fra min chef – han skriver end ikke Godmorgen på skype, det er som om jeg er den eneste der er på arbejde i firmaet………one man show – hvis ikke det lige var for at jeg snakker lidt med dem i Spanien, men er også rigtig bange for at skrive for meget med dem for så virker jeg måske useriøs – og jeg vil gerne fremstå lige så seriøs som jeg er, men det er helt klart en af mine skyggesider at jeg føler jeg ikke fremstår seriøs……

Jeg har hele tiden dén der genforhandling til marts hængende over mit hoved og den piner mig, tænk nu hvis jeg igen er arbejdsløs når vi kommer dertil………ohhh 6’eren inde i mig leder desperat efter en nødudgang, en plan B – it’s always good to have a way out! Det er SÅ typisk mig, jeg har altid en plan B, en Nødudgang klar……i stedet for bare at leve her og nu!

Men altså, i dag har været en god arbejdsmæssig dag men personligt ikke så god…….. 🙁

Annabel fortalte mig at hun er gravid – hun skal føde 12. April 2012…………dvs. hun er 4 måneder henne og har ikke fortalt mig noget før nu, jeg føler mig total skuffet og stridt nok så lød jeg ikke særlig begejstret da hun fortalte det, men come the fuck on, det er også skide svært at blive ved med at være ÅHHHH SÅ GLAD når alle bliver gravide igen og igen – jeg mener, jeg lykkeønsker jo nærmest en veninde hver kvartal……og jeg er virkelig bare ikke skruk selv, så den er lidt svært ik………jeg valgte at holde mig lidt neutral og sige at jeg var glad for at babyen var sund og rask – hun har allerede haft sin først scanning uden at fortælle mig noget……..hmmm veninder hva!

Nå men oven i det sendte min coaching buddy et bud (!) som kom og hentede hendes tøj kl. 14 i dag……..vildt vildt mærkeligt ik…….jeg mener, så er det bare det eller hva??!!! Jeg er jo et af de mennesker der altid tror på ting, mennesker, sager helt til det aller aller alllllllllllllllllllllllller sidste og igen i denne her “sag/situation” har jeg helt til jeg så budet gennem dørspionen tænkt at hun nok selv kom og så ville vi blive gode venner igen – jeg mener, hvordan kan hun cutte mig af som en veninde fordi jeg har været ærlig? I do NOT get it!

Jeg føler mig total naiv og uforstående – for ligemeget hvor mange gange jeg kikker denne her sag igennem så kan jeg ikke se hvor jeg har lavet en fejl…………hvad er min fejl? Hvor har jeg fejlet?

Jeg prøve virkelig at hælde mig til at jeg gjore det rigtige ved at være ærlig – selv om det er rigtig svært fordi det jo netop er pga. ærligheden at jeg har misted en veninde….

Dengang hvor Anikas kæreste lagde op til at vi skulle ha været sammen, dengang trode Annika også på ham frem for mig – og der var lige så meget lir i den oplevelse som der var i denne her = INTET og alligevel mistede jeg hende som ven i flere år pga. at jeg sagde sandheden………og hun valgte aldrig at spørge mig direkte, hun trode bare på hans ord og cuttede forbindelsen til mig. Der gik ÅR før jeg forstod hvorfor og hvad der var sket og da jeg fandt ud af sandheden var den mig lige så uforstående som i dag. Jeg havde jo en kæreste dengang – og utroskab er IKKE en obtion for mig – og selv hvis jeg ikke havde haft en kæreste så er veninders kærester heller ikke noget jeg går og lure på. Tanken kunne ikke være mig mere fjern.

Dengang hvor jeg sad i klitterne med Norman i Blokhus og prøvede at skjule at jeg græd under solbrillerne pga. af hans helt vildt overdrevet reaktion, dengang fortalte jeg ham om kvinden med røvballenæsen og hendes udtalelser – jeg vidste jo at jeg talte sand og jeg havde jo min. 10 mails jeg havde gemt som kunne bakke mine udtalelser op – men Norman valgte også at tro på kvinden med røvballenæsen frem for mig – faktisk kan jeg huske hans nøjagtige ord “jeg har kendt xxx i 7 år, jeg har kendt dig i 6 måneder, jeg ved godt hvem jeg skal tro på” – i stedet for at spørge sig selv om hvad JEG ville få ud af at sige en sådan løgn………..havde han spurgt sig selv dét, så havde han nok kommet frem til at jeg ikke ville få noget ud af at lyve om sådan noget og når folk ikke får noget ud af at lyve, ja så er det nok ikke en løgn vel…..

Jeg har SÅ mange tilfælde i mit liv hvor jeg har holdt mig til sandheden og alligevel end med ikke at være troet på……… feks. helt tilbage i folkeskolen, i børnheaveklassen – jeg fik tit skyld for at lyve af de voksne og jeg kan stadig mærke den der brændene følelse inden i af skam når de igen ikke trode på mig og jeg igen fremstod som om jeg havde løjet eller gjort noget “forkert” – og det er jo netop dér min grundlæggende frygt og sorg ligger!

Jeg kan ikke komme i tanke om ret mange andre ting som kan være værrere end når folk tror jeg lyver eller når nogen påstår jeg har gjort eller sagt noget som jeg bare ved jeg ikke har. Det er måske livets straf til personer som er fremme i skoene……….who knows.

Jeg håber dog bare ikke at der kommer så mange andre episoder i mit liv som disse – jeg gør virkelig meget RIGTIG MEGET for at holde min sti ren og alligevel så formåer jeg lidt for tit at havne i situationer hvor jeg tænker “Okay hvad sker der lige her…..???”

Nå men altså, en veninde mindre (min coaching buddy) og en veninde mere (min radiojournalist veninde) det må cirka give det samme som før ikk……..
Jeg må virkelig se at finde noget at fordrive tiden med – jeg må ha noget pik for at sige det som det er! I gotta get myself a propper desant dick, men hvor finder man en fyr som er med på lidt af hvert uden at der skal være følelser med i det? Orker simpelhen ikke tanken om en kæreste så hvordan skal jeg kunne orke en kæreste?